FH: Friheden skal tilbage i beskæftigelsesindsatsen

ET MENNESKE UDEN RETTIGHEDER er ufrit. Det er en sandhed, som er fundamentet for Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) arbejde, når det kommer til lediges rettigheder i beskæftigelsesindsatsen. Regeringen har bebudet, at der skal spares 3 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen og har nedsat en ekspertgruppe, der skal udvikle forslag til, hvordan det skal ske. 

FH har fået plads i en følgegruppe til ekspertgruppen. Her vil vi blandt andet argumentere for, at den praksis, der findes i dag, hvor staten fastlægger rammerne for kommuner og a-kasser, resulterer i en klientgørende tilgang til den ledige, der spænder ben for individets potentiale.

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen åbner for større forskellighed – også i beskæftigelsesindsatsen

Det skal vi væk fra. Frihed og medbestemmelse for ledige skal fylde mere i beskæftigelsesindsatsen fremadrettet. 

Det er ikke et spørgsmål om at sætte ledige fri fra krav, men snarere at give dem frihed til at finde deres egen vej til at indfri dem. Det vil være nøglen til at skabe en mere værdig beskæftigelsesindsats. Ledige skal ikke blot følge fastlagte standarder, men have mulighed for at tage aktivt del i deres egen proces, hvilket vil motivere og styrke dem i deres søgen efter arbejde.

Mennesker er ikke ens! De er forskellige og komplicerede, og derfor giver det ikke mening at lave one size fits all-lovgivning. Når vi har set en voldsom knopskydning af lovgivning i de seneste år, skyldes det netop, at vi har forsøgt at få fordelt alle ledige i regelrette kasser. I stedet bør den ledige have frit valg med udgangspunkt i en række rettigheder til selv at tilrettelægge sin indsats.  

Uddannelsesrettigheder giver frihed

Et arbejdsmarked under konstant udvikling kræver en omstillingsparat arbejdsstyrke. Både den grønne omstilling og den øgede automatisering og digitalisering af samfundet stiller nye krav til lønmodtagerne. 

Den aktive arbejdsmarkedspolitik har traditionelt spillet – og skal fortsat spille – en væsentlig rolle i at understøtte og kvalificere menneskers vej til de rette job, der netop peger ind i fremtidens arbejdsmarked. Dermed skal de ledige understøttes i at komme i retning af de brancher, hvor der kommer efterspørgsel på arbejdskraft i stedet for henimod stillinger inden for brancher i tilbagegang.

LÆS OGSÅ: FH: Beskæftigelsesindsatsen mangler værdighed - ledige skal have ret til afklaring

Derfor vil FH arbejde for en markant styrkelse af uddannelsesrettighederne til dagpengemodtagerne. Det gælder den nuværende uddannelsesløftsordning fra ufaglært til faglært, en udvidet ret til uddannelse, et opgør med begrebet om ”forældet uddannelse” og et uddannelsesløft til professionsbachelorer. 

Alt sammen i retning af mangel på arbejdskraft, så ledige får ret til at tage uddannelse, der hvor arbejdsmarkedet efterspørger mere kvalificeret arbejdskraft.

Også frihed for sagsbehandlerne

Samtidig er det afgørende at anerkende betydningen af medarbejdernes rolle i beskæftigelsesindsatsen. De besidder værdifuld faglig viden og sund fornuft, som er uvurderlig for jobformidling, hvis der er tid og plads til det. Ved at sætte medarbejderne fri til at bruge deres skøn og ekspertise vil vi skabe bedre muligheder for individuel tilpasning og personlig udvikling. Det er en investering i både den enkelte og samfundet som helhed.

Derfor ser FH et markant behov for et opgør med den lovgivning, som i dag via proceskrav og detailstyring er blevet et udtryk for kontrol og mistillid.

LÆS OGSÅ: Sommerserie: Er a-kasserne klar til større ansvar?

Vi ved, det er nemmere sagt end gjort. Krav om processkridt og regler, der i mindste detalje lægger rammer for beskæftigelsesindsatsen, kan ofte være et udtryk for et ønske om at sikre retssikkerhed og konsistens i den indsats, borgerne mødes med.

Men det er nødvendigt.