A4 Job

3F søger konsulent til PSHR

3F søger konsulent til PSHR

Ansøgningsfrist:
1. juni 2026

Arbejdssted:
København

Kontakt:
Forhandlingssekretær Peter Lykke Nielsen

Trives du med at arbejde systematisk og kan du tænke strategisk? Så er du vores nye kollega i 3F Privat Service, Hotel og Restaurationsgruppen.

Stillingen er en projektansættelse fra 1. august 2026 til udgangen af september 2028.

Vi leder efter en stifinder, som skal indgå i et nært samarbejde med tillidsrepræsentanter inden for følgende 5 overenskomstområder:

  • Privat rengøring
  • Specialservice
  • Kantine
  • Søfart (catering)
  • Hotel & Restauration.

Arbejdsopgaverne:

Arbejdet som stifinder består i at være i tæt kontakt med tillidsrepræsentanter og assisterer dem i organiseringsarbejdet af egne arbejdspladser i samarbejdet med de lokale 3F afdelinger.

Arbejdet foregår, der hvor tillidsrepræsentanterne (TR), og de lokale 3F afdelinger er.

Dine kerneopgaver bliver:

  • At skabe medlemsvækst, ved at aktivere tillidsrepræsentanterne og fokusere på arbejdspladsnær organisering
  • At støtte og udvikle tillidsfolk, ved at være til stede ved opstart og aktiviteter, og give en håndholdt sparring og organiserende uddannelse
  • At kortlægge, og arbejde ud fra, det potentiale, der er i de lokale afdelinger.

I udgangspunktet er det tillidsrepræsentantens og kollegernes behov og ønsker du skal arbejde med. Du skal sætte fællesskabet i centrum og have en energi, der kan skabe motivation og forandringer hos andre.

Du skal være drivkraften bag større og mindre aktiviteter samtidig med, at du motiverer tillidsrepræsentanterne til selv at gå forrest i arbejdet med at organisere kollegerne på deres arbejdspladser.

 

Dine succeskriterier er:

  • Medlemsvækst i prioriterede lokalafdelinger
  • Fastholdelse af eksisterende medlemmer og tillidsfolk
  • Flere aktive tillidsfolk
  • Rekruttering til landsbrancheklubber og øget deltagelse i fælles mødefora
  • Dokumenterede handleplaner og evalueringer
  • Ansvar for at sikre fastholdelse af en organiserende arbejdsplads efter endte aktiviteter.

 

Om dig:

I den perfekte verden skal du kunne tale med alle – have empati og være en god lytter. Du skal arbejde systematisk og tænke strategisk. Derudover skal du kunne:

  • kommunikere på engelsk, evt. andre sprog
  • kunne arbejde med IT og sætte dig ind i nye systemer
  • gerne have erfaring inden for 3F’s områder
  • have kendskab til Den Danske Model
  • begå dig harmonisk mellem tillidsrepræsentant, afdeling og forbund.

Du skal være opmærksom på, at arbejdet i perioder kan ligge på skæve tidspunkter – aften, nat og weekend, at arbejdet er i hele landet – med kontor i København.

Det er en forudsætning, at du har kørekort og en bil til rådighed.

Hos os får du:

3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station.

Har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte Forhandlingssekretær Peter Lykke Nielsen på mail peter.lykke.nielsen@3f.dk, konsulent Sussi Jensen på mail sussi.jensen@3f.dk eller stifinder Natasja Nielsen Natasja.nielsen@3f.dk.

Ansøgning:

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest 1. juni 2026 kl. 09.00. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 22. eller 23. juni 2026. Tiltrædelse 1. august 2026.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.

Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udviklervores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.

Læs mere om os på www.3f.dk.

Søg stillingen

 
 
 
GDPR