A4 Job

Erfaren IT-supporter

Erfaren IT-supporter

Ansøgningsfrist:
17. november 2025

Arbejdssted:
København

Vil du være en del af et team, hvor vi yder support med fokus på den
gode brugeroplevelse og hjælp til selvhjælp i fagbevægelsens kursusadministrationssystem?


Ønsker du en dagligdag, hvor vi sparrer og videndeler, spiller hinanden gode og sammen skaber en effektiv og brugervenlig supportoplevelse? Så er du lige den IT-supporter vi står og mangler.

Om stillingen
FH og FIU (Fagbevægelsens Interne Uddannelser) er i gang med at udvikle et nyt kursusadministrationssystem, der er designet til at støtte og styrke vores tillidsvalgte på arbejdspladserne (tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter).

 

Det nye system vil tilbyde en platform, hvor tillidsvalgte kan få adgang til kompetencestyrkende værktøjer, deltage i kurser og netværke med kolleger. Målet er at skabe et brugervenligt og intuitivt system, der gør det nemt for brugerne at udvikle deres færdigheder og viden.

 

Som IT-supporter i FH og FIU er vores vigtigste opgave på den korte bane at holde det eksisterende system kørende. I takt med at der bliver udviklet og implementeret moduler i det nye kursusadministrationssystem, får teamet endnu en vigtig rolle med at udvikle og vedligeholde brugerguides og ikke mindst at undervise brugerne af det nye system.

 

Supporten håndteres via telefon, e-mails eller via vores supportsite. Vi tager også ud og underviser vores administrative brugere.

Vores IT-supportere arbejder tæt sammen med FIU’s IT-udviklere, testere og personalet i de enkelte forbund. Det tætte samarbejde er vigtigt i dagligdagen. Det giver os en unik mulighed for at blive klogere på vores kursusadministrationssystem og de forskellige arbejdsgange hos vores medlemsforbund.

 

Den viden gavner os i den daglige support, ligesom det hjælper os, når vi skal udvikle og vedligeholde brugerguides.

Om dig
Vi søger dig, som er god til at lytte til brugerne, er tålmodig og forstår vigtigheden af at gøre vores brugere selvhjulpne.

Vi søger en profil med god energi, initiativ og et godt humør.  

 

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi regner med, at du har en række af nedenstående kvalifikationer:

  • God erfaring med at supportere brugere via mange forskellige kanaler.

  • Lysten til at lære og forstå et stort komplekst kursusadministrationssystem.

  • Erfaring med udarbejdelse og vedligeholdelse af brugerguides.

  • Kendskab til SQL – dog ikke et krav.

  • Har god dataforståelse og erfaring med at anvende data til fx rapportering.

  • Evne til at arbejde selvstændigt og i teams.

  • Erfaring og lysten til at sparre og dele viden med dine kollegaer.

  • Gode kommunikationsfærdigheder i skrift og tale.

  • Erfaring med at undervise i større og mindre fora.
     

Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du kontakte økonomi- og IT-chef Claus Skovhøj Olsen på tlf. nr. 2812 3025 eller e-mail cso@fho.dk eller IT-konsulent Niels Heick på tlf. nr. 5364 5508 via e-mail nph@fho.dk.

Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat på flydende tid, og du vil hovedsagelig skulle arbejde inden for vores kontortid. Vi forventer, at du er fleksibel, når der er brug for din arbejdskraft og dine kompetencer på andre tidspunkter. Fleksibiliteten går naturligvis begge veje.

 

Du bliver ansat i henhold til intern overenskomst.

Ansøg via linket her


Stillingen ønskes besat den 1. januar 2026.

Ansøgning
Skriv en ansøgning, der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil være en del af vores team – og send den senest mandag den 17. november 2025 via siden her.

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 47 og 48.

 

Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for at have en alsidig medarbejdersammensætning, og alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge jobbet. 

Om FH
I FH bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og indflydelse går hånd i hånd. Vi er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab og organiserer 62 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere – og vi gør det med respekt, samarbejde og højt til loftet.

 

På samme tid er vi kendt og respekteret for at tage ansvar for samfundsproblemer og -løsninger – og fælles for os, dine kommende kollegaer, er, at vi alle brænder for at gøre en forskel – i tæt samarbejde og med blik for at påvirke det danske samfund.

 

Vi holder til i FH-huset på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge. Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.

GDPR