Kontorassistent søges til Dansk Metals Forhandlingssekretariat

Kontorassistent søges til Dansk Metals Forhandlingssekretariat

Ansøgningsfrist:
18. maj 2025

Trives du i en dynamisk hverdag, hvor du har en central administrativ rolle i at forberede og styre
fagretlige sager? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en imødekommende, proaktiv og struktureret administrativ medarbejder. Du kommer til at arbejde
tæt sammen med nogle af Forhandlingssekretariatets dygtige forhandlere, hvor du bistår administrativt med
at forhandle overenskomster og løse fagretlige sager for medlemmer.

Primære arbejdsopgaver
Opgaverne er af administrativ karakter med plads til at kunne udfolde og udvikle sig fagligt. Nogle af
arbejdsopgaverne er:

  • Kalenderstyring og mødeplanlægning

  • Organisering af mails og mødemateriale

  • Journalisering i sagssystemet GetOrganized

  • Tekstbearbejdning og korrekturlæsning

  • Referat- og notatskrivning

  • Ad hoc-opgaver.

Din profil
Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø i storrumskontor, hvor der er spændende opgaver og masser af liv og
aktivitet. Vi forventer, at du har en naturlig sans for orden og struktur, da hverdagen til tider kan være travl.
Derfor er det også vigtigt, at du har sans for at prioritere dine arbejdsopgaver.
Du har gode kommunikative evner, skriftligt såvel som mundtligt, og kan formulere dig godt og grammatisk
korrekt.

Du har styr på at arbejde med programmerne i Office-pakken, herunder især Word og Outlook. Hvis du også
kender til GetOrganized og CRM, er det en fordel, men absolut ikke et krav, da du vil blive oplært.
Din motivation og lyst til at lære nye ting driver dig fremad, og du er ikke bange for at tage initiativ og finde
løsninger.

Har du erfaring fra en anden politisk organisation, er det en bonus, men din motivation og engagement for at
søge stillingen er det vigtigste.

Om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening og a-kasse for lønmodtagere, der arbejder inden for industri, transport og it,
tele og medie samt luftfart og søfart. Se evt. mere på www.danskmetal.dk.

Forhandlingssekretariatet er placeret i Dansk Metals forbundshus i København og består af 20
medarbejdere. Sekretariatets overordnede formål er at sikre medlemmerne bedst mulige løn- og
ansættelsesforhold, og vi arbejder primært med fagretlig og arbejdsretlig behandling af sager og forhandling
af overenskomster.

Vi tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kolleger. Vi er en stor
arbejdsplads og tilbyder bl.a. også kunstforening, fredagscafé og ikke mindst en fantastisk kantine.

Sådan søger du stillingen

Er stillingen noget for dig, skal du sende din ansøgning og CV til [email protected] senest den
18. maj 2025. Vi forventer at holde samtaler i løbet af uge 21 og 22.

Yderligere oplysninger
Vi ønsker at få stillingen besat hurtigst muligt.

Arbejdsstedet er Molestien 7, 2450 København SV.

Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold, jf. HK-overenskomst.

Arbejdstiden er mandag til torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.30-14.30. Vi har flekstidsordning.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte souschef David Rosenqvist på tlf. 3363 2335.

GDPR