Analyse:
Bededagen skubber betalt barsel ned ad ønskelisten ved overenskomstforhandlinger

Der er ikke megen plads til paroler om barsel til far på de bannere, der vajer mellem de røde faner på Rådhuspladsen i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

16. jan. 2023 06.00

Karen Dich
[email protected]

16. jan. 2023 06.00

Med den dalende realløn og den afviklede store bededag trænger spørgsmålet om løn under barsel sig i baggrunden under de aktuelle overenskomstforhandlinger. Men betalt barsel er et relativt billigt gode og har stor symbolsk værdi, så det er en pris, arbejdsgiverne kan være villige til at betale for at lande en aftale.

Banen var kridtet op: De igangværende overenskomstforhandlinger på det private område (OK23) skulle sikre at fædre og medmødre fik ret til løn under barsel.

Kampen for betalt barsel var aktualiseret af de nye barselsregler, der gav far ret til 11 ugers barsel, og som trådte i kraft i august. Allerede dengang meldte 3F ud, at det blev et krav til overenskomstforhandlingerne i år, at der skulle følge løn med de øremærkede uger.

Allerede abonnent?