Spørgsmål fra formand for Dansk Mandesamfund Alexander Andersson til maskinmester og forfatter Ahmad Mahmoud:
Etniske minoritetsmænd oplever særlige kønnede udfordringer - for eksempel at blive udsat for etnisk profilering eller at skulle gøre op med en patriarkalsk kultur. Hvordan får vi ligestillingsarbejdet til at være meningsfuldt for dem?
SVAR:
Et stort spørgsmål der omhandler større problemer og udfordringer. Ikke desto mindre har jeg et bud på svaret. Inden vi når så langt, er jeg nødt til at nedbryde spørgsmålet i følgende sektioner: Etnisk profilering, opgør med den patriarkalske kultur og det meningsfulde ligestillingsarbejde.
Debat-stafet
På A4 Ligestilling har vi søsat en debat-stafet, hvor skribenter nysgerrigt stiller spørgsmål til hinanden, så både de og læserne kan blive klogere på, hvilke dagsordener der rører sig på ligestillingsfeltet. Redaktør på A4 Ligestilling Karen Dich stiller første spørgsmål i serien, ligesom hun også vil runde af og besvare et spørgsmål fra den sidste deltager.
Deltagere
Alexander Andersson, formand Dansk Mandesamfund
Ahmad Mahmoud, maskinmester og forfatter
Sebastian Lynggaard, står bag Instagram-profilen Herlige Svend
Aida Ammary, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten
Lai Christian Balsig, LGBTQ-aktivist og ambassadør for Pan Idræt
Etnisk profilering
Spørg dig selv. Hvor ofte bliver du gennemsnitligt stoppet af politiet i løbet af et år? Jeg kender selvfølgelig ikke dit svar, men du kan få mit. Da jeg var ung og boede i Askerød i Greve, blev jeg stoppet to til fire gange om ugen. Så kan du selv regne dig frem til resten.
Spoler vi frem til i dag, bliver jeg sjældent stoppet af politiet. Hvad har ændret sig? Jeg har en større kropsbygning. Og når jeg ikke lige får taget mig sammen til at gå til frisøren hver anden uge, ligner jeg noget, der udspringer af, at Osama Bin Laden og en Lykketrold har lavet et barn sammen. Forskellen fra dengang og i dag burde i virkeligheden forøge min risiko for at blive stoppet.
Dét, der til gengæld også har ændret sig, er, hvor jeg bor, hvilken bil jeg kører i, og hvor samt hvem jeg færdes med. Jeg har intet ønske om at negligere problemet, for jeg har oplevet det på egen krop.
Det er derfor min påstand, at etnisk profilering ikke kun handler om hudfarve. Profilering er langt mere nuanceret, end de fleste tror
Ahmad Mahmoud, maskinmester og forfatter
DR2-dokumentaren 'Politiets vold: Mørk og Mistænkt' viser os, at der er et område, der kalder på yderligere fokus. Men debatten er ofte unuanceret. Den viser aldrig mennesket i situationen, adfærden, bilen eller området. Det er derfor min påstand, at etnisk profilering ikke kun handler om hudfarve. Profilering er langt mere nuanceret, end de fleste tror.
Opholder man sig i et område, der i forvejen er stærkt belastet af kriminalitet, og ligner man den stereotype mistænkte, kan man forvente at blive stoppet af politiet. Samtidig er der områder, hvor jeg aldrig bliver stoppet, og hvor det er andre karakteristika end brun hud, der aktiverer politiets alarmer - f.eks. at man kører i en særlig bil elelr klæder sig på en særlig måde.
Ingen har lyst til at tænke dårligt om det, de udspringer af. Ikke desto mindre er opgøret nødvendigt, når man ønsker at tjekke ind i det danske samfund og fællesskabet
Ahmad Mahmoud, maskinmester og forfatter
Her er det socialt udsatte 'hvide', der udsættes for profilering. Udfordringen er typisk, at politiet sætter folk i bås. En løsning på at komme etnisk profilering til livs kan være at implementere obligatorisk praktik i andre politikredse. På den måde vil politiet opleve forskellige udfordringer og mistænkte i forbindelse med deres arbejde og dermed udfordres på deres fordomme.
Opgør med den patriarkalske kultur
Som mennesker abonnerer vi alle sammen på værdisæt, der er med til at definere, hvordan vi lever vores liv, hvem vi bliver tiltrukket af, og hvordan vi ser ud.
Mangfoldigheden i Danmark er en berigelse og samfundets styrke. Men med mangfoldigheden følger også forskellige værdisæt. Når værdisæt er diametrale modsætninger, bliver styrken ved samfundet den største svaghed. Dét, der anses for at være maskulint og mandigt i den ene samfundsboble, ser man ned på i en anden.
I et land som Danmark går vi op i ligestilling med frihed og lige muligheder for alle, uanset hvor man er født, hvad man er født som, eller hvem ens forældre er.
Som minoritetsetnisk mand fra særligt muslimske miljøer er der forventninger til, at manden er forsørgeren, krigeren og kongen i familien. Manden har det sidste ord og dermed magten til at bestemme over resten af familien.
Mens 'hvide tabermænd' kan have svært ved at finde en partner, er det typisk ikke noget problem for de 'brune tabermænd'. De er en del af parallelsamfundet, hvor der fortsat er kvinder, der er underlagt den patriarkalske ordensmagt
Ahmad Mahmoud, maskinmester og forfatter
Er du ikke 'det stærke køn', tilhører du 'det svage køn'. Her bliver man set ned på, hvis man ikke opfylder de kønsstereotypiske forventninger til manden, som den, der forsvarer og beskytter familiens ære.
Et opgør med den patriarkalske kultur bliver et opgør med de værdier, der er nedarvet igennem familien, og det fundament, man lever sit liv ud fra. Det kræver selverkendelse om, at ens familie og forældre har 'dårlige' værdier. Blot ved tanken rammes de fleste af skam. Familie og forældre har for de fleste en særlig betydning. Ingen har lyst til at tænke dårligt om det, de udspringer af. Ikke desto mindre er opgøret nødvendigt, når man ønsker at tjekke ind i det danske samfund og fællesskabet.
Det meningsfulde ligestillingsarbejde
Ligestillingsarbejde er meningsfuldt, når man som individ kan identificere og spejle sig i det. Mens 'hvide tabermænd' kan have svært ved at finde en partner, er det typisk ikke noget problem for de 'brune tabermænd'. De er en del af parallelsamfundet, hvor der fortsat er kvinder, der er underlagt den patriarkalske ordensmagt.
Det er derfor de ressourcestærke brune mænd , vi skal have fat i. Det er vigtigt at gøre plads til dem i allerede eksisterende foreninger, så vi ikke har parallelle foreninger, der skaber yderligere segregering af brune og hvide danskere. Skal debatten være meningsfuld for denne gruppe, er det vigtigt at begynde at tale højt om de dårlige sider af den patriarkalske kultur. Det kunne Dansk Mandesamfund passende begynde at gøre, hvis de reelt ønsker at gøre ligestillingsarbejdet meningsfuldt for minoritetsetniske mænd – særligt de velintegrerede og ressourcestærke.
Spørgsmål fra Ahmad Mahmoud, maskinmester og forfatter, til Herlige Svend:
Med din Meme-instagram konto bruger du humoren til at engagere mænd i MeToo-debatten. Men er det ikke på tide, at mænd tjekker ind på en mere alvorlig måde, eller kommer vi hele livet til at være en flok umodne drengerøve, der kun kan tale om seriøse emner gennem humor? Hvordan kommer vi videre, så vi for alvor tjekker ind i debatten om MeToo?
