Gymnasierektor og far til fem: Sådan får vi drengene med på uddannelsestoget
PRIVAT ER JEG FAR TIL FEM skønne børn. Tre piger og to drenge. Fra min førstefødte datter, der lige har afsluttet sin kandidat på Aalborg Universitet, til min yngste datter, der lige er startet i 3. klasse. Jeg har tre gange fulgt børn gennem hele folkeskolen, og har to, der er undervejs. Mine personlige oplevelser bekræfter det billede, vi ser igen og igen: at drengene har det sværere i folkeskolen end pigerne.
LÆS OGSÅ: Stort karaktergab mellem kønnene: 65 færre uddannelser for mænd
Vil vi ændre på det faktum, er vi i højere grad nødt til at anerkende den biologiske forskel, der er på piger og drenge. Pigerne er bare bedre til at sidde stille i timerne, og følge den undervisning, de modtager. Uanset at mange skoler og dygtige lærere arbejder hårdt for at udligne disse forskelle, så er hele måden, skolen er struktureret på, tilpasset pigerne i højere grad end drengene. Jeg har selv siddet til utallige forældrekonsultationer og hørt det samme:
"Din datter klarer sig godt. Hun hører efter i timerne, læser sine lektier og det skal nok gå hende godt" (underforstået at hun skal på gymnasiet).
Folkeskolen uddanner de unge til at gå på gymnasiet. Dem, der har succes, starter i gymnasiet, og dem, der ikke har, må nøjes med erhvervsuddannelserne
Ole Droob, rektor Hasseris Gymnasium
OMVENDT HAR MINE DRENGE haft det sværere med at indfri disse krav. "Vi vil gerne se ham blive mere motiveret, mere afdæmpet, han får svært ved at indfri de nødvendige krav" (underforstået, at han nok får svært ved at komme på gymnasiet).
Over 70 procent af de unge tager i dag en gymnasial ungdomsuddannelse, og det er jo indlysende hvorfor. Folkeskolen uddanner de unge til at gå på gymnasiet. Dem, der har succes, starter i gymnasiet, og dem, der ikke har, må 'nøjes' med erhvervsuddannelserne. Identitet er meget vigtig for de unge, både i valg af uddannelse og uddannelsesinstitution, og hvem vil ikke hellere være på vinderholdet? Som rektor kan jeg naturligvis sætte pris på dette faktum, men det kan jeg ikke som samfundsborger og far.
LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv: Når dobbelt så mange mænd som kvinder ikke får en uddannelse, går vi glip af talent
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og institutleder på DPU ved Aarhus Universitet Claus Holm, skrev i Politiken 27. juni i år:
"Vi skal huske, at børn er lige så forskellige, som vi voksne er. Nogle lærer bedst med papir og blyant, andre lærer bedst, når de får lov til at bruge kroppen, andre igen lærer bedst i grupper. I dag har vi en skole, som passer godt til én gruppe børn, men slet ikke til andre. Og det er synd, at de mister motivationen og kommer til at føle sig forkerte ..."
Jeg er helt enig i ovenstående udsagn, men hvad gør vi så ved det? Vi skal efter min mening ikke forfalde til de mange lette løsninger, der findes i debatten, som at vi skal give alle børn mere billedkunst, træsløjd eller bevægelse.
MIT INDSPARK TIL DEBATTEN ER, at vil vi ændre noget, skal vi turde noget meget udansk – nemlig at acceptere, at alle ikke skal have det samme. Den eneste måde at skabe motivation blandt alle unge - drenge som piger, boglige som ikke-boglige - er, at give hver enkelt noget at brænde for. At give dem succeser. At give høj boglig faglighed til dem, der motiveres af det, og høj praktisk faglighed til dem, der motiveres af det. Vil det så ikke bare betyde en endnu større kønsmæssig skævvridning, hvis en del af drengene får flere praktiske fag og mere induktiv undervisning end pigerne?
Jeg tror at der vil ske to ting.
For det første vil vi få flere elever til med stolthed at vælge en erhvervsuddannelse. Vi får ikke motiverede og dygtige tømrere ved at sortere de fagligt dårligste unge fra gymnasierne og tvinge dem på erhvervsuddannelserne. Vi får dygtige tømrere ved at give børn og unge lyst og stolthed til at arbejde med træ. For det andet vil der ske det, at flere af drengene vil blive motiveret til læring gennem læringsmetoder, der passer bedre til dem, og derigennem vil flere sandsynligvis få mod til at tage en gymnasial uddannelse. Der er masser af drenge, der kan langt mere, end de viser i folkeskolen, men de bliver for ofte kørt over af de mere modne piger. Vi skal turde differentiere mere også udenfor den enkelte klasse.
PÅ HASSERIS GYMNASIUM HAR VI IKKE ikke en problematisk kønsmæssig forskel i karaktergivningen. De unge kvinder får i gennemsnit 0,2 karakterpoint mere end de unge mænd til studentereksamen. Samtidig er det interessant, at i mine fire år som rektor på Hasseris Gymnasium har det altid været en ung mand, der har fået skolens højeste gennemsnit til studentereksamen. Der er altså større spredning blandt de faglige resultater for de unge mænd. Dem, der har 'knækket' koden, klarer sig ofte særdeles godt, mens de øvrige generelt får et lidt lavere resultat end de unge kvinder.
Teori for teoriens skyld kan være vanskelig at tilgå især for drengene, men kan de se, hvad teorien kan bruges til, kommer motivationen
Ole Droob, rektor Hasseris Gymnasium
Ingen tvivl om at den fantastiske rejse, de unge gennemgår fra de er 16, til de bliver 19, er forskellig for de to køn.
Blandt de 16-årige er pigerne generelt mere modne end drengene, og de har derfor lettere ved at finde indpas i kulturen på gymnasierne. Denne forskel udligner sig dog (næsten) gennem 2.G og særligt 3.G. Især vil forskellen mindskes, hvis man som gymnasium fokuserer på denne problemstilling ved at bringe praktisk tænkning ind i undervisningen, ved at åbne klasserummet til omverdenen, og gøre de emner, man gennemgår, relevante. Teori for teoriens skyld kan være vanskelig at tilgå, især for drengene, men kan de se, hvad teorien kan bruges til, kommer motivationen.
Vi kan se i diverse debatter, at drengene beskyldes for at være for dovne, mens pigerne beskyldes for at være for karakterfikserede. Men det hele handler jo om motivation og dermed kvaliteten af den undervisning, vi bedriver. Hvis vi som gymnasier er dygtige nok til at skabe faglig nysgerrighed blandt eleverne, så får drengene motivation til at lære, og pigerne får fokus på læring frem for karakterer. Og så lykkes vi.