Malou Aamund modtager pris:
Women's Board Award har uddelt årets bestyrelsespris

20201023-111656-5-1920x1279we
Ønsket om flere kvinder i bestyrelserne er baggrunden for prisen Women's Board Award, som er blevet uddelt i Danmark siden 2014. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
6. feb. 2023 10.18
For et år siden kvittede Malou Aamund sit job som Googles danske direktør for i stedet at følge en bestyrelseskarriere. Og nu har hun modtaget bestyrelsesprisen Women's Board Award for sin indsats.

Malou Aamund modtog fredag 3. februar bestyrelsesprisen Women’s Board Award. 

”Jeg er meget taknemmelig og stolt over at modtage prisen. Det er et halvt år siden, jeg forlod en CEO-karriere for at gå fuld tid med bestyrelsesarbejde. Jeg har arbejdet 25 år i tre amerikanske tech-virksomheder, og jeg glæder mig til at bruge al min tid på at få europæiske virksomheder til at komme i front med innovation og værdiskabelse i en verden med øget geopolitisk uro og stigende ulighed, som udfordrer bestyrelserne,” siger Malou Aamund i en pressemeddelelse

Hun sidder i bestyrelsen hos DSV, Kirkbi, WSAudiology og Legofonden. Inden da var hun Googles danske direktør, men valgte at opsige sin stilling for et års tid siden for i stedet at gå bestyrelsesvejen.

Prisen Women's Board Award skal motivere flere kvinder til at prioritere en professionel bestyrelseskarriere og synliggøre det potentiale, der er i at investere i diversitet i danske bestyrelser.