Linket er personligt og må ikke deles!
Alt indhold på arbejdsmiljoe.dk er beskyttet af lov om ophavsret.
Enhver anden form for udnyttelse af indholdet på A4 Mediers online medier forudsætter A4 Mediers forudgående udtrykkelige, skriftlige tilladelse.
Hver gang debatten i folketingssalen er faldet på spørgsmålet om ligeløn, er det blevet skudt til hjørne med beskeden om, at Lønstrukturkomiteen først skal færdiggøre sit arbejde.
Nu kaster et fortroligt dokument, som A4 Medier er kommet i besiddelse af, for første gang lys over noget af det arbejde, der pågår i komiteen.
Dokumentet indeholder en beregning fra Lønstrukturkomiteen, som viser, hvad en række faggrupper får og burde få i løn, hvis man ser på ledelsesansvar, uddannelsesniveau og anciennitet, hvor tillæg er inkluderet i regnestykket.
Og her ligger pædagogmedhjælpere, rengørings- og husassistenter, ernæringsassistener, dagplejere og pædagoger øverst på listen over faggrupper, som bør få en større lønseddel hver eneste måned.
Beregningen ser på den gennemsnitlige forskel på faktisk og beregnet (LAU-)løn ud fra en standardberegnet timefortjeneste. Det betyder, at alle tillæg for gene, skæve arbejdstider og lignende indgår.
Leder af Lønstrukturkomiteen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben Andersen, oplyser i en mail til A4, at "der er et større antal foreløbige analyser, og de foreligger i forskellige varianter. Arbejdet er endnu ikke afsluttet, og resultaterne af de enkelte analyser skal endvidere ses i en samlet sammenhæng med hele komiteens analyse- og afdækningsarbejde".
Et af de centrale politiske opgør i kampen om lønkronerne bliver derfor om, hvilke beregninger der skal lægges mest vægt på, når politikerne skal se på mere ligeløn i den offentlige sektor.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen.
4 nedslag i beregningen fra Lønstrukturkomiteen:
1) Selv om pædagogmedhjælpere har det største lønefterslæb på papiret, er det formentlig ikke dem, der bør drømme om flere nuller på lønsedlens bundlinje. Det er nemlig et arbejde, hvor der er mange med studentereksamen, som efterfølgende har valgt at arbejde fx i en børnehave. Derfor slår pædagogmedhjælperne særligt ud på løn ift. uddannelseslængde.
2) De reelle vindere er snarere pædagogerne, der med et lønefterslæb på omkring ti procent ser ud til at have gode kort på hånden i den fremtidige lønduel.
3) FOA har en del medlemmer, der ifølge beregningen bør få mere i løn: Dagplejere, pædagogiske assistenter, rengøringspersonale med flere. Det kunne derfor tyde på en kommende sejr for Mona Striib og co., men sosu’erne – både assistenter og hjælpere – ligger dog nær midten af skalaen. Det kan betyde, at nogle af FOAs kernemedlemmer vil blive forbigået.
4) I midterfeltet befinder også sygeplejerskerne sig. De får altså ifølge denne beregning en ganske rimelig løn, når man inkluderer tillæg. Også jordemødre tjener mere end de burde, når man beregner lønnen på den måde.
Jordemoderformand: Burde analysere ud fra grundløn
Blandt modstanderne af denne beregning er jordemødrene, der sammen med blandt andet sygeplejerskerne kan komme til at kigge langt efter en lønstigning, hvis man analyserer og sammenligner lønnen med tillæg inkluderet.
Jordemødrenes formand, Lis Munk, mener ikke, at man alene kan drage konklusioner ud fra den beregning, som A4 fremlægger. Hun siger, at diverse tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde giver jordemødrene en kunstigt høj løn i denne sammenligning.
"En gennemsnitlig jordemoder har mange skæve vagter. En stor del af vores løn er derfor tillæg, og det er selvfølgelig også en del af vores løn, men det er jo ikke sådan, vi kan sige, at vi kun vil arbejde i dagtimerne. I stedet burde man sammenligne vores grundløn uden tillæg med nogle af de fag, der kun arbejder i dagtimerne. Så ville vi ryge betydeligt ned ad lønstigen," siger Lis Munk.
Hverken sygeplejerskernes formand Grethe Christensen eller pædagogernes formand Elisa Rimpler har ønsket at kommentere beregningen. Det samme gælder FOAs forbundsformand, Mona Striib, der ikke vil udtale sig, før komiteen har afsluttet sit arbejde.
Mona Striib og Grethe Christensen er selv medlemmer af Lønstrukturkomiteen som repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.
