Linket er personligt og må ikke deles!
Alt indhold på arbejdsmiljoe.dk er beskyttet af lov om ophavsret.
Enhver anden form for udnyttelse af indholdet på A4 Mediers online medier forudsætter A4 Mediers forudgående udtrykkelige, skriftlige tilladelse.
Om mindre end en måned står de der igen.
Industriens topfolk skulder ved skulder på et fælles pressemøde, hvorefter de sætter sig på hver sin side af forhandlingsbordet og forsøger at finde hinanden i en ny overenskomst.
Og denne gang sker det på et bagtæppe af en verdensorden, der nærmest virker i opløsning.
Donald Trump truer med handelskrig, Tyskland og Frankrig står midt i regeringskriser, og Putins invasion af Ukraine går ind i sit fjerde år, alt imens Mario Draghi for nylig sendte chokbølger igennem EU med en sortsynet rapport om Europas konkurrenceevne.
Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, har af samme grund i de seneste uger delt en dyster analyse af erhvervslivets fremtid, og han har sagt ja til også at dele sin vurdering af, hvilken rolle den danske model spiller i den analyse.
"Jeg kommer i mange lande, hvor arbejdsmarkedets parter er modparter hele tiden i alting. De kan starte med at skændes, inden mødet overhovedet er gået i gang. Vi gør det modsatte, og det er unikt. Og det er endnu mere unikt, når verden på mange måder er polariseret og voldsom som nu," siger Lars Sandahl Sørensen.
Men DI-direktøren har ikke kun ros til overs for den danske model. Han er også bekymret for dens fremtid og kommer med en advarsel: Den hæderkronede danske model er nemlig begyndt at tage vand ind, og hvis den går under, kan det få voldsomme konsekvenser for den almindelige danskers velstand.
Industriens magtduo par excellence
Vi sidder på øverste etage i Industriens Hus ved det langbord, hvor industriens overenskomst skal forhandles efter årsskiftet. Der er udsigt over Rådhuspladsen, der vrimler med mennesker, og to ukrainske flag blafrer i vinden over byens tage og minder os hele tiden om den verdenssituation, som er bagtæppet for vores samtale.
Anledningen er, at Lars Sandahl for andet år i træk ligger helt i toppen af A4 Mediers magtliste, og sammen med metalformanden Claus Jensen udgør han den danske models magtduo par exellence.
Lars Sandahl er nummer to, men har desuden fem af sine kolleger med på listen, hvilket gør Dansk Industri (DI) til den største organisation på årets magtliste sammen med 3F.
Hvad betyder det for en organisation som DI at blive opfattet som en af de mest centrale aktører i den danske model?
"Det er et stort ansvar, og det er også med en ydmyg glæde, at vi bliver anset som en af de bærende søjler i den danske model," siger Lars Sandahl.
DI er både en erhvervsorganisation og en arbejdsgiverorganisation, og det er ofte som direktør for førstnævnte, vi hører Lars Sandahl blande sig i den offentlige debat. Det var også tilfældet, da han for nylig advarede om konsekvenserne ved en fodslæbende konkurrenceevne, økonomi og tabte arbejdspladser.
Men hvor passer den danske model ind i den analyse? Er det løsningen eller en fodlænke for dansk erhvervsliv?
"I det spektrum er det mere en løsning end en lænke," indleder Lars Sandahl.
"Men det bliver en lænke, hvis arbejdsmarkedets parter ikke i fællesskab er enige om, at vi står i en meget alvorlig situation. Og hvis vi ikke er enige om, at der mangel på arbejdskraft, og at teknologi, modernisering og reformering er vigtig. Skal vi skændes om det, bliver det en lænke," siger Lars Sandahl.
Oplever du, at I er enige?
"Ja, i hovedreglen."
Velfærden går ned med den danske model
Dansk Industri har haft vokseværk under Lars Sandahls ledelse. Antallet af medlemsvirksomheder er næsten fordoblet. Det modsatte kan man sige om hans modpart. Organisationsgraden for de overenskomstbærende fagforeninger falder støt år for år og balancerer lige nu faretruende tæt på at komme under den magiske grænse på 50 procent.
Den udvikling følger Lars Sandahl med tilbageholdt åndedræt.
"Det er bekymrende. Det er dobbelt bekymrende for fagbevægelsen af alle mulige grunde. Det er selve eksistensgrundlaget. For os er det bekymrende, i den forstand at den model, vi taler om, kun har en styrke, når vi er ligeværdige parter. Derfor har vi en klar fælles interesse i en stor og stærk organiseringsgrad hos lønmodtagerne," siger Lars Sandahl.
Er du bekymret for den danske models fremtid?
"Ja," svarer DI-direktøren resolut og læner sig over bordet med foldede hænder, mens han lader ordene hænge i luften i flere sekunder.
"Og det er jeg af flere grunde," fortsætter han og nævner foruden organisationsgraden hos modparten EU og Christiansborg.
"EU er stille og roligt ved at afmontere den danske model. Og jo mere vi tillader at lade dem øve indflydelse på det, arbejdsmarkedets parter selv kan finde ud af, jo mere hiver de det fra hinanden for os, der skal forhandle. Det er ganske enkelt med til at afmontere den konkurrencedygtighed og styrke, vi har med den danske model," siger Lars Sandahl.
"Det tredje er de danske politikere selv," siger Lars Sandahl og kaster hovedet i retning af Slotsholmen.
"De kan næsten ikke holde fingrene for sig selv på det her område. Det gælder alverdens ting og sager, og jeg forstår fristelsen, men man skal bare være bevidst om, at den ikke står af sig selv. Den holder sig kun flydende, hvis man lader den udvikle sig, og man er lige nu i gang med at bore små huller i skroget på den båd, der hedder den danske model, som tager mere og mere vand ind," siger Lars Sandahl.
Hvis båden synker til bunds, hvad frygter du så der sker?
"Nu er det dig, der siger synker til bunds. Der skal trods alt stadig en meget stor kugle til fra Bruxelles eller fra Christiansborg, for den er robust og stærk," siger Lars Sandahl, mens han hælder vand op i glassene på bordet.
"Men når IMD sætter Danmark i toppen af de mest konkurrencedygtige lande i verden, så er det ikke på grund af vores skattesystem og heller ikke vores adgang til arbejdskraft. Det, der sætter os derop, er i virkeligheden den danske model," siger Lars Sandahl og peger så ud mod Rådhuspladsens vrimmel af mennesker.
"Den dag, vi ikke har det længere, har vi ikke vores konkurrenceevne. Det betyder, at vi i Danmark ikke kan opretholde den velstand, som vi lever af i dag. Som rigtig mange af os tager for givet. Det, der er på spil, er dansk velstand. Vores velfærd og den måde vi kan tillade os at leve på i dag," siger Lars Sandahl.
DI's selvskabte regelvanvid
Lars Sandahl har stort set kun ros til overs for den danske model. Men den har også sine skyggesider, som måske er ved at blive tydeligere end nogensinde før.
I DI vil de nemlig bekæmpe det såkaldte "regelvanvid" - altså den stigende byrde af administration og bureaukrati, virksomheder rammes af. Byrden skal lettes med 25 procent lyder det i et af deres udspil, og DI har sendt Folketinget et katalog med 50 forslag til, hvor de kan begynde. Lars Sandahl var også ude med ros til regeringen, da de fornylig varslede et opgør mod EU-bureaukratiet.
Men har den danske model ikke også et ansvar for "regelvanviddet" med sin tendens til at gøre overenskomter tykkere og mere komplekse?
"Jo!" afbryder Lars Sandahl, allerede inden spørgsmålet er stillet helt færdigt.
"Vi skal jo tage vores egen medicin, og det er jo aldrig så let," griner Lars Sandahl, men lægger så ansigtet i mere alvorlige folder:
"Men det er svært."
"Når vi skriver under på aftalerne, kan vi fylde 25 meter ned ad gangen med protokoller. Det er, selvom vi hele tiden forsøger at forenkle og frisere og undgå modstridende protokoller, hvilket vi faktisk bruger uhyre meget tid på, og vi tryktester det. Fordi hvem bliver først udsat for det, når vi er færdige? Det gør vi selv. Vi skal jo rådgive virksomhederne med, hvordan det skal bruges. Det er os, der skal løse det, hvis der er misforståelser med fagbevægelsen. Vi har selv en interesse i, at det er til at forstå," siger Lars Sandahl.
Men DI har vel også et ansvar for, at det er blevet sådan?
"Ja, vi har også et ansvar for, at det er blevet sådan. Men for det første er det faktisk ikke så komplekst, når man tænker på omfanget af emner, som vi forholder os til. For det andet er det ikke noget, vi ønsker, men et ønske blandt virksomheder og arbejdstagere om at belyse reglerne. Det er en lidt anden model, end du ser fra EU og Folketinget. Der er det top-down, mens meget af vores er bottom-up," siger Lars Sandahl.
Men dine medlemsvirksomheder oplever vel bare en administrativ byrde, så er de vel ligeglade med, hvor den kommer fra?
"De sidder jo også og efterspørger rammer for, hvad vi skal gøre i alle mulige situationer. Og det er så det rammeværk, vi har skabt. Kan det gøres enklere og bedre? Det har længe været vores ambition, og det har vi igen som ambition, men det er ikke let," siger Lars Sandahl.
