Kommunikatør: Danske Rederier vil selv vælge hvilken fagforening, der skal repræsentere lønmodtagerne
MÅ EN ARBEJDSGIVERFORENING uden varsel smide en fagforening og samarbejdspartner gennem årtier over bord og give overenskomsten til en anden fagforening?
Det spørgsmål skal afgøres i disse uger i Arbejdsretten. I en vigtig og meget principiel retssag med Danske Rederier på den ene side og Lederne Søfart på den anden side har en række vidner de seneste dage siddet foran tre Højesteretsdommere og fortalt om deres syn på sagen.
De tre dommere skal afgøre, hvem som fremover skal have lov til at forhandle overenskomster for søofficererne i den danske handelsflåde. I mange årtier har det været Lederne Søfart, som har forhandlet overenskomst med forskellige rederiers arbejdsgiverforeninger for langt de fleste danske søofficerer – som i fagsproget bliver kaldt navigatører.
I 2018 slog arbejdsgiverforeningerne på området sig sammen til Danske Rederier. Fra da af og indtil nu fortsatte Danske Rederier med to overenskomster for navigatørerne – en med Metal Maritime og en med Lederne Søfart. Men nu vil de altså have smidt Lederne Søfart over bord.
27. OKTOBER 2022 LANDEDE DER en e-mail fra Danske Rederier i indbakken hos Lederne Søfart. Her skrev arbejdsgiverforeningen, at den havde besluttet kun at have én overenskomst for navigatører, og det ville fremover være med Metal Maritime som forhandlingspartner.
Den voldsomme besked kom uden varsel som en torpedo på en mørk nat. Lederne Søfart kunne ikke få nogen forklaring på, hvorfor mange årtiers samarbejde pludselig var slut. Kun en enkelt gang sidst i november lykkedes det angiveligt den daværende formand for Lederne Søfart at få et møde i stand med Danske Rederier for at løse situationen. Men rederierne var ikke til at hugge eller stikke i, og formelt blev overenskomsten med Lederne Søfart opsagt i december 2022 med udløb 31. marts 2023.
Meget tyder på, at det er gammelt nag hos nogle de øverste chefer i de store rederier, som risikerer at sænke Lederne Søfart
Povl Arne Petersen, journalist og kommunikationsrådgiver
Det mest bemærkelsesværdige i hele situationen er, at Metal Maritime kun har ganske få medlemmer blandt navigatørerne. De er nemlig stort set alle sammen medlemmer hos Lederne Søfart. Et realistisk bud er, at 80-90 procent af de danske navigatører er medlem hos Lederne Søfart. Resten er enten ikke medlem af en fagforening eller medlem hos Metal Maritime.
Så hvis Danske Rederier vinder sagen, kan der opstå den for det danske arbejdsmarked helt bizarre situation, at en arbejdsgiverforening skal forhandle overenskomst med en fagforening for lønmodtagere, der slet ikke er medlemmer af den forhandlende fagforening. Det var vist ikke lige det, der var idéen med den danske model.
MEN HVORDAN ER DET kommet til, at en trofast aftalepartner gennem mange årtier pludselig bliver smidt over bord. Er det mon for at spare penge med en billigere overenskomst hos Metal Maritime?
Næh, for overenskomsterne i de to fagforeninger er nemlig stort set ens. Da Metal Maritime i 2016 lavede deres første overenskomst for navigatører, valgte de nemlig stort set ord for ord at kopiere Lederne Søfarts overenskomst. Under afhøringerne i Arbejdsretten kom det frem, at formuleringerne i Metal Maritimes overenskomst lignede Lederne Søfarts så meget, at de samme stavefejl i den oprindelige overenskomst blev gentaget i Metal Maritimes nye overenskomst. Så navigatørerne har altså stort set de samme løn- og arbejdsforhold under de to overenskomster.
Undertegnede spurgte efter et af retsmøderne direktør Anne Trolle fra Danske Rederier, hvorfor de så gerne vil af med Ledernes Søfart. Men hun sagde, at de først vil udtale sig, når dommernes afgørelse er faldet.
Men under hendes vidneforklaring fortalte hun, at rederierne ”havde mistet tålmodigheden”, og at flere rederier havde givet udtryk for, at de ville have en overenskomst med Metal Maritime. Anne Trolle slog i sin vidneforklaring også fast, at Danske Rederier har ”et rigtig godt samarbejde med Metal Maritime”.
Og det er nok her sælhunden ligger begravet. Meget tyder på, at det er gammelt nag hos nogle de øverste chefer i de store rederier, som risikerer at sænke Lederne Søfart.
Nu vil Danske Rederier rokke ved den danske model og selv vælge, hvem de vil forhandle løn- og arbejdsvilkår med – uden at de lønmodtagere, som det drejer sig om, skal have noget at skulle have sagt
Povl Arne Petersen, journalist og kommunikationsrådgiver
I 2016 tabte Ledernes Søfart i Højesteret en årelang retssag mod Danske Rederier (Danmarks Rederiforening, som den hed dengang). I 2009 havde den daværende regering givet befolkningen store skattelettelser. Dem fik navigatørerne ikke glæde af, da de arbejder internationalt under særlige skatteregler. Derfor forlangte Lederne Søfart højere løn til deres medlemmer, så deres realløn blev løftet på samme måde som resten af befolkningens. Rederierne sagde nej, og sagen endte i et årelangt tovtrækkeri i retten.
I kølvandet på den sag er rederibosserne tilsyneladende blevet så træt af Lederne Søfart, at de nu overhovedet ikke vil samarbejde med dem mere.
MEN ER DET IKKE NETOP meningen med den danske model, at arbejdsgivere og lønmodtagere indbyrdes forhandler løn- og arbejdsvilkår? At de to parter sjældent er enige, ligger jo nærmest indbygget i systemet. Gennem årene har der været talrige bråvallaslag mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med kæmpe strejker, der har lammet landet, til følge.
LÆS OGSÅ: Strejkevarslet mod SAS fører til åben faglig krig mellem to FH-forbund
Men når røgen har lagt sig, har parterne altid kunnet sætte sig ned ved bordet og snakke sammen igen. Det har de været nødt til – det er simpelthen et af de grundlæggende vilkår blandt arbejdsmarkedets parter: Man respekterer de parter, som henholdsvis lønmodtagerne og arbejdsgiverne har valgt som deres repræsentanter.
Lige indtil nu. Nu vil Danske Rederier rokke ved den danske model og selv vælge, hvem de vil forhandle løn- og arbejdsvilkår med – uden at de lønmodtagere, som det drejer sig om, skal have noget at skulle have sagt.
Nu er det så op til tre Højesteretsdommere at bestemme, om det er lovligt. Retssagen i Arbejdsretten sluttede torsdag den 26. oktober med advokaternes procedurer, men der kan gå op til flere uger, før dommerne kommer med deres afgørelse.
