Mest afgørende valg for fagbevægelsen i årtier: "Den danske model ved en korsvej"

20180501-161925-L-1920x1278we
FH-formand Lizette Risgaard vil gå langt for at advare mod visse partiers politik, mener A4's faglige kommentator. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ikke kun politiske resultater som dagpengeløft og Arne-pension er på spil for fagbevægelsen ved dette valg. I fagtoppen frygter man, at en blå valgsejr bliver den største svækkelse af fagforeninger og den danske model i mere end 20 år.

'Fagbevægelsen Uden Filter' kan høres gratis hos Itunes eller Spotify.

Når danskerne går til valgstederne 1. november, er der samme dag kongres for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i Falkonersalen på Frederiksberg.

Men magtfordeling, økonomi og interne armlægninger i hovedorganisationen er lige blevet skubbet ned på prioritetslisten.

For de næste fire uger står på Christiansborg-politik, og A4's faglige kommentator Gitte Redder er ikke i tvivl om, at landets fagforeninger vil kaste sig ind i valgkampen med hud og hår.

"Det her er det mest afgørende valg for dansk fagbevægelse i flere årtier. Det er blodig alvor," siger hun i nyeste afsnit af podcasten 'Fagbevægelsen uden filter'. 

Sejre lever usikker tilværelse

"FH har en klar interesse i en socialdemokratisk regering eller en regering over midten. Men en ren borgerlig regering er med fagbevægelsens øjne et mareridt. Det vil komme til udtryk rigtig mange gange under valgkampen," siger Gitte Redder. 

Det handler selvfølgelig om konkret politik, mener hun:

En række af fagbevægelsens største sejre i nyere tid, eksempelvis løft af dagpengene de første tre måneder og Arne-pensionen, lever i øjeblikket en usikker tilværelse og risikerer at blive rullet tilbage eller afskaffet.

"Det skal vi huske at fortælle alle vores kolleger og venner, når vi skal til at sætte krydset," lød det fra FH-formand Lizette Risgaard, da hun holdt gæstetale på 3F's kongres i slutningen af september. 

"Lizette Risgaard anbefaler ikke at stemme på bestemte partier, men vil under dette valg gå ganske langt for at advare mod visse partiers politik. Der vil være nogen, der bebrejder fagbevægelsen for at være partipolitiske og føre socialdemokratisk kampagne," siger Gitte Redder.

Udover politiske lønmodtageremner som pension, dagpenge, erhvervsuddannelser, vækst i den offentlige sektor og udenlandsk arbejdskraft, handler fagbvægelsens præference også om politisk indflydelse, mener den faglige kommentator.

Fagbevægelsen har traditionelt stærke bånd og god adgang til en S-regering, men frygter at blive holdt ud i strakt arm af en ren blå statsminister.

Særligt, hvis det bliver Søren Pape (K), der mener, at fagbevægelsen "har fået for meget magt", fremhæver Gitte Redder.

Når de private overenskomster skal forhandles til foråret og de offentlige i 2024, kan storkonflikter og efterfølgende lovindgreb fra regeringen ikke udelukkes. 

Men for fagbevægelsen er noget mere dyrebart på spil: den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den danske model ved korsvej

Tidligere i år bad fagbevægelsen det politiske system om en redningsplanke i form for konkrete tiltag, der kan afstive modellen.

Denne valgperiodes slagsmål om fagforeningsfradraget er del af et større politisk sværdslag om den danske models spilleregler og rammevilkår, der er i spil ved dette valg.

LÆS OGSÅ: Her er Lizette Risgaards 16 forslag, der skal redde den danske model

I en tid hvor organiseringsgraden ligger omkring 50 procent, og reallønnen har haft sin største tilbagegang i et halvt århundrede, kan det nemlig få afgørende betydning, om fagforeningsfradraget hæves til 7.000 kroner om året – som regeringen, støttepartier og DF vil gøre – eller halveres til 3.000 kroner om året, som De Konservative har foreslået i sin 2030-plan.

"Skrækscenariet er, at 50.000-100.000 melder sig ud af deres fagforeninger i løbet af den strenge vinter for at betale gasregningen og købe flyverdragter til ungerne. Det vil ikke bare være en kæmpe økonomisk lussing til fagbevægelsen, det vil også svække den politiske legitimitet," siger Gitte Redder og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Massiv medlemsflugt fra fagbevægelsen: 'Et wake up call'

"Hvis Det Faglige Hus fortsætter vokseværket, og det gætter jeg på, de gør, overhaler de snart HK, der er landets næststørste fagforening."

De Konservative har tidligere talt for, at Krifa og Det Faglige Hus skal bydes indenfor på den arbejdsmarkedspolitiske scene, blandt andet ved at inddrage dem i forhandlinger.

Det vil være et hårdt slag for den traditionelle FH-fagbevægelse, hvis det skulle blive virkelighed, mener Gitte Redder:

"I toppen af fagbevægelsen frygter man, at en blå regering vil blive en gentagelse af scenariet fra 2001-valget, hvor Claus Hjort Frederiksen (V) som beskæftigelsesminister efterfølgende brugte mange år på at svække fagbevægelsen."

VK-regeringen gik blandt andet til angreb på eksklusivaftaler (en aftale, der forpligtede en arbejdsgiver til eksklusivt eller fortrinsvist at ansætte medarbejdere fra en bestemt fagforening eller arbejdsløshedskasse, red.), indførte tværfaglige a-kasser, vedtog et fradragsloft på 3.000 kroner og ville i en periode begrænse strejkeretten.

"Hvis en blå regering bruger den næste regeringsperiode på at skabe benspænd for fagbevægelsen og inviterer de gule indenfor, mens fagbevægelsens medlemskrise fortsætter, så kan det blive et vendepunkt, der omarrangerer den bestående orden på arbejdsmarkedet," siger A4's faglige kommentator.

"Derfor har fagbevægelsen så meget på spil. Den danske model står ved en korsvej ved dette valg," siger Gitte Redder.

'Fagbevægelsen Uden Filter' udkommer hver torsdag morgen og kan høres hos Itunes eller Spotify.

GDPR