
Danica har ansat Søren Kudahl som ny pressechef.
Han kommer fra en stilling som presse- og mediechef hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Søren Kudahl tiltræder sin nye stilling den 1. maj.
Det skriver Danica i en pressemeddelelse.
Udover erfaring fra DA, hvor han har været de sidste fire år, har han tidligere været pressechef for Lederne og KL.
”Jeg ser utrolig meget frem til at blive en del af teamet i Danica og bidrage til, at selskabet står som en endnu stærkere aktør for vores kunder, i den offentlige debat og for formidling af viden om især pension og sundhed,” udtaler Søren Kudahl i meddelelsen og fortsætter:
“Jeg har gennem en årrække arbejdet i interesseorganisationer inden for den politiske arena, og jeg glæder mig til at tage de erfaringer med at sætte offensive dagsordener ind i en kommerciel virkelighed.”

















