
TRYKSÅR RAMMER HVERT ÅR over 20.000 danskere på landets sygehuse og plejehjem. Det er smertefuldt og uværdigt, og det koster samfundet op mod 1,5 milliard kroner om året. Alligevel står problemet på år efter år, uden at politikerne drages til ansvar.
Forebyggelse af tryksår er hverken dyrt eller vanskeligt, men det kræver politisk vilje og mod. Og det er præcis, hvad der mangler.
Teknologien findes – ansvarlighed søges
For nylig har Ældreministeriets Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen præsenteret syv konkrete forslag, der skal løfte niveauet af vores kommunale ældrepleje ved hjælp af teknologiske løsninger. Det handler blandt andet om at bringe den fysiske teknologi ind i borgernes hverdag og hjælpe dem med at bruge det.
Anbefalingerne er vand på vores mølle som privat aktør. Vi har i 15 år udviklet produkter, der kan forebygge og behandle tryksår. Tryksår er, indrømmet, ikke det mest ophidsende emne for politikere, men potentialet er enormt. Hvis man laver en effektiv forebyggelsesstrategi i kommunerne, kan man i runde tal spare cirka en milliard kroner om året på landsplan. Ressourcer, der i stedet kunne bruges til varme hænder i ældreplejen.
Nyt projekt er en gulerod til kommunerne
Vi har netop søsat et landsdækkende projekt, der skal kortlægge omfanget af tryksår med henblik på bedre at kunne forebygge. Vi tilbyder kommunerne 25 procent medfinansiering, og vi sørger for gratis kompetenceløft til personalet.
Men som privat aktør er det umuligt at løfte opgaven egenhændigt. Kommunerne er nødt til at tage styring, så ansvaret ikke påhviler de enkelte plejehjem, og vi er nødt til at samarbejde.
I skarp kontrast til vores hjemlige forhold har man i Sverige et klart overblik af omfanget af tryksår i kraft af en aktiv politisk indsats og grundig monitorering. Det kan vi også i Danmark, hvis vi vil. Men det kræver først og fremmest, at politikerne tager ansvar.
Der skal være konsekvenser
Det kan undre, at den vedvarende forsømmelse på 15 år stadig ikke har haft nogen konsekvenser for politikerne. Det burde være en politisk skandale, at tusindvis af ældre fortsat får tryksår, når vi ved, at det med få midler kan undgås.
Hvis regeringen virkelig ønsker, at private velfærdsteknologiske løsninger skal hjælpe med at løse ældreplejens udfordringer, er politikerne nødt til at tage problemet alvorligt. Regeringen må sikre, at kommunerne prioriterer forebyggelse, og at det har konsekvenser at lade være.
Det er nu, der skal handles, hvis ikke tryksår skal underminere vores ældrevelfærd. Både for borgerne, for vores ildsjæle i ældreplejen og for samfundsøkonomiens skyld.













