
"Efter mange gode år i Kræftens Bekæmpelse har jeg lukket døren – og er klar til at åbne nogle nye."
Sådan skriver Hanne Sandvang, der er leder af det digitale team i Kræftens Bekæmpelse, i et opslag på LinkedIn.
Hun har gennem årene været med til at udvikle en lang række digitale projekter, skriver hun i opslaget.
Blandt andet Kræftens Bekæmpelses allerførste hjemmeside, et nyt samlet hjemmesideunivers i 2025, online fora for patienter og pårørende samt flere apps - herunder Liv med Kræft, som har vundet internationale priser.
Men efter 28 år i organisationen har Hanne Sandvang valgt at stoppe. Hun skriver, at hun nu ser frem til at "åbne nogle helt nye døre", og at hun vil fortælle mere om sine planer senere.