NÅR JEG KØRER RUNDT I SØNDERJYLLAND – fra Aabenraa til Tønder og videre mod Sønderborg og Haderslev – bliver jeg mindet om, hvor forskelligt vores område er, og hvor mange mennesker der hver dag er afhængige af et velfungerende nært sundhedsvæsen. Som ny sundhedsrådsformand vil jeg arbejde for sammenhæng, klarhed og tryghed i de beslutninger, vi træffer, og for at sundhedstilbuddene ligger så tæt på borgernes hverdag som muligt.
Hvordan vil I opfylde forventningerne til de nye sundhedsråd?
2026 markerer starten på et nyt kapitel for det danske sundhedsvæsen. Med etableringen af 17 nye sundhedsråd får vi et styringslag, der skal sikre bedre sammenhæng mellem kommuner og regioner, flere sundhedsydelser tættere på borgerne og en mere koordineret indsats på tværs af sektorer.
Rådene står nu overfor en opgave, der rummer både politiske forventninger og praktiske krav:
- At styrke det nære sundhedsvæsen og sikre, at flere sundhedsydelser kan leveres uden for sygehusene.
- At planlægge og implementere overgangen af opgaver fra kommuner til regioner, herunder forebyggelse, rehabilitering, akutsygepleje og midlertidige sundheds‑ og omsorgstilbud.
- At koordinere ressourcer og indsats på tværs af kommuner og regioner, så borgerne oplever sammenhæng og kontinuitet i deres behandling og forebyggende tilbud.
- At udarbejde lokal sundhedsstrategi og prioritere midler, så de økonomiske ressourcer bruges optimalt til gavn for borgerne.
Derfor har A4 Sundhed spurgt alle formændene for de 17 nye sundhedsråd, hvordan de vil gå til den store opgave, hvordan de vil inddrage lokalsamfundet. Samt hvordan de vil bruge den store pose penge, der følger med rådet.
Det ansvar tager jeg på mig med stor alvor. Jeg ved, hvor meget det betyder, når sundhedsvæsenets aktører samarbejder på tværs – og hvor sårbart det bliver, når vi ikke gør.
Sundhedsrådene skal tættere på virkeligheden
Jeg oplever, at sundhedsrådene får en vigtigere rolle, og det forpligter os. Vi skal ikke være et udvalg på afstand, men et forum hvor lokale behov bliver omsat til konkret handling. En af vores største udfordringer er rekrutteringen af privatpraktiserende læger, især i yderområderne. Det skal løses hurtigt, for alle – også dem, der bor med større afstande – har ret til stærke sundhedstilbud.
Jeg ønsker et sundhedsråd, hvor vi taler åbent om det, der ikke fungerer, og hvor vi aktivt bruger data og viden til at forstå, hvor udfordringerne er størst. Det skylder vi borgerne.
Bedre koordinering mellem region og kommuner
Med den nye organisering, hvor regionspolitikere og kommunalpolitikere sidder ved samme bord, ser jeg en klar styrkelse af sammenhængen i sundhedsvæsenet. Det skal sikre, at ingen borger i Løgumkloster eller Nordborg falder mellem to stole i overgangen mellem sygehus, hjemmepleje og egen læge.
Derfor skal vi have faste, forpligtende møder mellem sygehuse, kommuner og almen praksis om de store patientgrupper. Her skal vi både dele det, der fungerer, og tage hånd om det, der ikke gør. Vi skal også have bedre struktur omkring udskrivelser, så både fagpersoner og pårørende kan være trygge ved det næste skridt, når en patient sendes hjem.
Derudover har vi brug for et klart fælles billede af kapaciteten i almen praksis – især i områder som Tønder og Bredebro, hvor borgerne i dag ofte oplever længere afstand og begrænset adgang til egen læge.
Bedre koordinering gør ikke bare systemet stærkere – det gør hverdagen lettere for borgerne.
Økonomi med fokus på borgerne
Når jeg skal prioritere, tænker jeg på, hvad der skaber størst værdi i borgernes hverdag. Midlerne i sundhedsrådene er begrænsede, men de kan flytte noget, når vi bruger dem klogt.
En central opgave er at sikre gode overgange fra sygehus til eget hjem – især for ældre borgere, hvor rettidig kommunikation mellem sygehus og hjemmepleje kan forebygge genindlæggelser. Vi skal også have et langt stærkere fokus på forebyggelse og tidlige indsatser, både for borgernes trivsel og for at reducere unødvendige indlæggelser. Og vi skal turde afprøve nye løsninger, nye teknologier og pilotprojekter i tæt samarbejde med medarbejdere og faglige miljøer.
Økonomi handler i sidste ende ikke om systemet – men om borgerne.
Inddragelse af medarbejdere, borgere og lokale kræfter
Jeg tror på, at beslutninger bliver bedre, når vi lytter til dem, der mærker konsekvenserne. Derfor vil jeg arbejde for en kultur, hvor medarbejdere fra praksis inviteres helt ind i maskinrummet, så deres erfaringer kan bruges aktivt.
Vi skal også lytte mere systematisk til borgerne – både gennem dialogmøder og gennem patientforeninger, som ofte har vigtig viden, vi ikke får andre steder fra.
Derudover skal vi styrke samarbejdet med de mange lokale frivillige og foreninger, som i Sønderjylland spiller en stor rolle i både mental trivsel og støtte under sygdom.
Når vi lytter mere, rammer vi også mere præcist.
