Odense Kommune henter ny sundhedschef fra Sundhedsministeriet

Stine_Snderby_Bonde_privatfoto
Stine Sønderby Bonde kalder sundhed for en personlig hjertesag. Foto: Privatfoto
Odense Kommunes sundhedsforvaltning har fundet ny sundhedschef i Stine Sønderby Bonde.

Stine Sønderby Bonde er ny sundhedschef i Odense Kommunes sundhedsforvaltning.

Hun tiltræder dog først rollen på fuldtid 1. januar 2025, da hun i øjeblikket er på barsel, oplyser Odense Kommune i en pressemeddelelse. 

"Stine Sønderby Bonde kommer til Odense Kommune med en stor og omfattende viden om, hvordan ministerier og Folketing tænker om sundhedspolitik og digitalisering. Det vil være til stærk strategisk betydning for Sundhedsforvaltningen og for vores fremadgående arbejde med kvalitetsudvikling af den borgernære forebyggelse, sundhedsfremme og sundhedstilbud," siger administrerende direktør i Sundhedsforvaltningen, Helene Bækmark.

LÆS OGSÅ: Henning Langberg: Sundhedsvæsenet er opbygget på en måde, der forstærker forebyggelsens evige problem

Stine Sønderby Bonde kommer fra en stilling som kontorchef ved Kontor for Digitalisering og hjemmebehandling i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor hun har været siden 2021. 

"Sundhed er en hjertesag for mig, og det er min drivkraft at bidrage til, at borgerne også i fremtiden har tillid til sundhedssystemet og kan leve et sundt liv. Jeg kommer med et stort engagement og en vilje til at skabe resultater sammen med andre. Det glæder jeg mig meget til at bringe i spil i Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune. Og så glæder jeg mig ikke mindst til at komme ud og møde medarbejderne og lære de mange forskellige opgaver, der løses i forvaltningens afdelinger at kende," siger Stine Sønderby Bonde i pressemeddelelsen.

GDPR