FÆLLES MÅL, FÆLLES ØKONOMI OG TÆTTERE RELATIONER. Det er opskriften på, hvordan man opdyrker et frugtbart samarbejde.
Og det er med netop de intentioner, at regeringen nu har igangsat 17 sundhedsråd på det danske sundhedskort.
Her blot tre måneder efter, at sundhedsrådene så dagens lys, er vores ideer stadig kun spirer. Men vi kender vores mål: At sætte en retning, der sikrer, at færre skal på sygehuset. Enten fordi man slet ikke behøver sygehusbehandling, eller fordi behandlingen er flyttet ud i det nære sundhedsvæsen til et lokalt tilbud, praktiserende læge eller måske endda borgerens eget hjem. Eller som noget forholdsvist nyt – behandlingen sker via virtuelle kontakter.
Hvordan vil I opfylde forventningerne til de nye sundhedsråd?
2026 markerer starten på et nyt kapitel for det danske sundhedsvæsen. Med etableringen af 17 nye sundhedsråd får vi et styringslag, der skal sikre bedre sammenhæng mellem kommuner og regioner, flere sundhedsydelser tættere på borgerne og en mere koordineret indsats på tværs af sektorer.
Rådene står nu overfor en opgave, der rummer både politiske forventninger og praktiske krav:
- At styrke det nære sundhedsvæsen og sikre, at flere sundhedsydelser kan leveres uden for sygehusene.
- At planlægge og implementere overgangen af opgaver fra kommuner til regioner, herunder forebyggelse, rehabilitering, akutsygepleje og midlertidige sundheds‑ og omsorgstilbud.
- At koordinere ressourcer og indsats på tværs af kommuner og regioner, så borgerne oplever sammenhæng og kontinuitet i deres behandling og forebyggende tilbud.
- At udarbejde lokal sundhedsstrategi og prioritere midler, så de økonomiske ressourcer bruges optimalt til gavn for borgerne.
Derfor har A4 Sundhed spurgt alle formændene for de 17 nye sundhedsråd, hvordan de vil gå til den store opgave, hvordan de vil inddrage lokalsamfundet. Samt hvordan de vil bruge den store pose penge, der følger med rådet.
Da Region Syddanmark i 00’erne fik penge til at bygge et nyt hospital i Odense, var det med et krav om færre sengepladser. Det var startskuddet til nye og moderne behandlingsformer, der fik patienterne hurtigere på benene. Men også til en tidligere opsporing af sygdom, bedre samarbejde om at tage hånd om de udskrevne patienter og et mere individualiseret syn på, hvad den enkelte borger er tryg ved - for eksempel i forhold til hjemmebehandling.
Vi skal i sundhedsrådene med andre ord videreføre og videreudvikle en årtier lang indsats. Og betingelserne for at trække på samme hammel er til stede: Vi mødes jævnligt, vi har et forpligtende samarbejde med et fælles mål og vi har fælles økonomi - for eksempel i forhold til forebyggelsesindsatsen og udvikling af de nære tilbud. Det, tror jeg på, vil gøre os i stand til at lægge en fælles strategi, der skal give fynboerne mest mulig sundhed for pengene.
MEN DET GØR VI IKKE NØDVENDIGVIS ved at give alle det samme tilbud. I øjeblikket drøfter vi for eksempel, hvordan vi sammen forebygger, at patienter ikke oplever en forværring af deres sygdom, får komplikationer eller udvikler nye sygdomme. Ansvaret for den opgave flytter i 2027 formelt fra kommunerne til regionen, men i Region Syddanmark har vi valgt, at kommunerne fortsat skal drive forebyggelsesindsatsen. Det kommer til at resultere i ni separate aftaler, én pr kommune. Men hvorfor nu det, når sundhedsrådene også har som opdrag at skabe sundhedstilbud af mere ensartet kvalitet?
Fordi vi mennesker ikke er ens. Det viser den netop offentliggjorte sundhedsprofil. Der er kommuner, der har højere forekomst af multisyge borgere. Og kommunerne kender de lokale præmisser, organisationen og de lokale forudsætninger. Så dét, der er brug for i Assens, er ikke nødvendigvis det samme som i Nyborg. Vi skal lægge kræfterne dér, hvor de giver mest værdi. Og det gør vi blandt andet, fordi vi fordeler økonomien efter forekomsten af sygdom.
Det samme gælder de nye sundheds- og omsorgspladser, som sundhedsrådene skal etablere blandt andet ved at omdanne og videreudvikle kommunernes nuværende akutpladser. Det gør det muligt at hjælpe fynboerne på tværs af kommunegrænser, hvis der skulle blive brug for det. Forhandlingerne om delingsaftaler er i gang. Der skal overtages fysiske rammer, men vigtigst af alt, skal vi også overtage dygtige sundhedspersonaler. Vi skal tage imod vores nye medarbejdere med åbne arme, gode arbejdsforhold og sikre god trivsel.
Man kan tage pigen ud af Aarhus, men ikke Aarhus ud af pigen, synger Tina Dickow. Og den bekymring kunne man også have i forhold til os politikere i sundhedsrådene, eftersom vi er valgt henholdsvis fra kommunerne eller regionsrådet. Eller for hvert vores politiske parti, for den sags skyld. Men jeg oplever noget andet som formand for Sundhedsråd Fyn: Motiverede mennesker der tænker på tværs af politiske skel og sektorgrænser, og som ser det som deres mål at realisere sundhedsreformens mål og visioner.
Vi skal ikke have en konkurrerende monolog mellem kommuner og regioner. Vi er hinandens forudsætninger - ikke modsætninger. Det er det ansvar vi har fået og taget på os.
Derfor er jeg overbevist om, at vi kommer til at høste frugterne til gavn for fynboerne.
