
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, også kaldet SundK, får snart ny leder.
Jonas Eskildsen Sørensen skal fremover lede Dataenheden i instituttet, oplyser de i en pressemeddelelse.
”Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er en ny og spændende konstellation i sundhedsdanmark, og jeg motiveres af at gøre SundK til den mest attraktive samarbejdspartner for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet,” siger Jonas Eskildsen Sørensen i pressemeddelelsen.
Jonas Eskildsen Sørensen kommer fra en stilling som IT-udviklingschef i Region Midtjylland, hvor han har arbejdet de sidste ti år. Derudover har han arbejdet på Aarhus Sygehus som leder af DRG og dataenheden.
Han er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet.
Som leder i Dataenheden skal han blandt styrke brugen af sundhedsdata i kvalitetsudvikling, og han skal være med til at finde ud af, hvordan sundhedsdata fra de kliniske kvalitetsdatabaser kan skabe mere værdi for færrest mulige ressourcer.