AMU-direktører: Fremtiden tager form

Sommer tider må man løfte blikket fra den aktuelle situation fra nutiden og den travle hverdag for at se fremad. Dét synes vi faktisk, at både regeringen og arbejdsmarkedets parter har gjort med sidste uges trepartsaftale.

I mange andre artikler har journalister og debattører allerede kortlagt VEU-trepartsaftalens mange indsatser og økonomi - og det er ikke vores intention, at bidrage hertil.

I stedet vil vi prøve at se lidt nærmere på tre udvalgte områder i aftalen og forklare, hvorfor vi tror at netop dette års aftale rummer konturerne til fremtiden for det danske AMU-program. 

Mere sammenhængende uddannelsessystem

Der er rigtig mange gode grunde til, at vi som samfund fokuserer så meget på erhvervsuddannelser. Vi ved nemlig fra talrige analyser, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde, og at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft vil stige i takt med de mindre ungdomsårgange. Men vi må også se i øjnene, at vejen til et godt arbejdsliv ikke altid er brolagt med skolebøger i de unge år. 

Problemet er, at vi i Danmark har alvorligt brug for flere faglærte. Og en (temmelig oplagt) løsning på dette dilemma må derfor findes ved at bruge AMU-systemet mere aktivt til at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Denne slags ”genveje” skal ikke erstatte de traditionelle uddannelser, men snarere fungere som et supplement, der giver flere danskere bedre muligheder for at opdatere deres kvalifikationer.

LÆS OGSÅ: Lars Kunov: Det her bør Tesfaye bruge sin nyvundne serveret på VEU-området til

Allerede i dag kan man gennem AMU tilbyde individuelle, fleksible og sammensatte uddannelsesforløb, der giver merit på udvalgte erhvervsuddannelser. Men der findes ikke mange sådanne muligheder – og derfor er der behov for at skabe flere, så flere i målgruppen kan gå i gang med en erhvervsuddannelse. Også selvom den foregår i AMU-systemet.  

Det glæder os derfor, at man i trepartsaftalen vil se nærmere på, hvordan der kan skabes enklere og mere attraktive veje fra ufaglært mod faglært via AMU. Og den fælles opgave for faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg bliver at identificere de udvalgte områder, hvor det vil give mening at etablere flere af sådanne sammenhænge. 

Mere digital læring - også i AMU

Der er bestemt ikke noget nyt i digital læring. Og forskellige former for IT-støtte anvendes i dag på alle niveauer i det danske uddannelses- og efteruddannelsessystem. IT-indsatsen rummer både online-undervisning og også anvendelsen af IT-redskaber i klasseværelserne og på værkstederne. Dog findes der store variationer med hensyn til digital parathed, og i denne sammenhæng skiller specielt AMU-uddannelserne sig ud fra andre kompetencegivende uddannelser.

En anden og langt mere alvorlig udfordring for digitaliseringen af AMU kan også findes i målgruppens (manglende) kompetencer inden for IT og skriftlighed. En betragtelig del af AMU's målgruppe er kursister med en kortere uddannelse, og en vis procentdel af kursisterne vurderes samtidig at være svage læsere og IT-brugere. 

LÆS OGSÅ: Overblik: Ny VEU-trepartsaftale permanentgør AMU-taksterne og styrker digital læring

Trepartsaftalen rummer flere forskellige initiativer, som sigter mod at fremskynde digitaliseringen af de områder inden for AMU, der i dag halter lidt bagud. Det sker for eksempel gennem støtte til indkøb af udstyr og gennem støttede indsatser, rettet mod manglende IT-færdigheder. 

Vi er meget enige i aftaletekstens beskrivelser af disse behov for at udbrede digital læring i AMU, for vi tror nemlig, at der ligger et meget stort potentiale i (helt eller delvist) digitaliserede AMU-forløb. Ikke alene i forhold til de faglærte og ufaglærte målgrupper, men tillige i forhold til virksomhederne. IT og forskellige former for fjernundervisning er en afgørende komponent i fremtidens arbejdsmarkedsuddannelser, da den kan tilbyde en effektiv, tilgængelig og fleksibel måde at erhverve sig nødvendige kompetencer på, samtidig med at den hjælper med at imødekomme de skiftende krav på det moderne arbejdsmarked.

Bedre samspil med virksomhederne

Vi har alle læst de triste rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om ”virksomhedernes brug og vurderinger af AMU”. Gennem flere år har EVA dokumenteret et stadigt faldende kendskab til AMU-skolerne. Og blandt de vigtigste årsager til et fravalg af AMU er derfor ofte et manglende kendskab til de mange ydelser, som virksomhederne har adgang til gennem programmet. 

Det er derfor fornuftigt, at trepartsaftalen sigter mod en styrkelse af det virksomhedsrettede arbejde og giver udbyderne et øget incitament til at opprioritere den virksomhedsrettede indsats. Et manglende kendskab til AMU-programmet er nemlig et alvorligt strukturelt problem, som kun kan løses gennem etableringen af flere virksomhedsrettede aktiviteter.  

En klar og tydelig retning 

Med trepartsaftalen permanentgøres kvalitetspuljen og de midlertidige takstforhøjelser. Dette er to meget afgørende resultater, som bidrager til at sikre systemets langsigtede stabilitet. Vel at mærke, hvis det samtidig lykkes at genskabe AMU-aktiviteten og øge antallet af brugere. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter havde som målsætning for aftalen at foretage meget langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet. Og dette mål er opnået med den indgåede aftale, som etablerer en klar og tydelig ”retning”, som de kommende års forhandlinger kan bygge videre på. 

LÆS OGSÅ: Regeringens VEU-trepart bliver den sidste af sin art: Arbejdsmarkedets parter er endt med at afgive magt til Christiansborg

Med de tre indsatsområder, som er beskrevet i dette debatindlæg (sammenhænge til EUD, øget digitalisering og virksomhedssamspil) har staten og arbejdsmarkedets parter samtidig tilvejebragt et fremtidigt handlerum – eller et nyt ”håndtag”, som man kan justere på i kommende forhandlinger. Denne trepartsaftale kan blive et første skridt på vejen mod revitaliseringen af det danske AMU-program. Det er en opgave, som vi glæder os til at tage fat på – sammen med arbejdsmarkedets parter. 

Det er dog også en af den slags opgaver, som man aldrig helt bliver ”færdig” med. Der vil selvfølgelig også være brug for at udvikle på VEU- og AMU-programmet i fremtiden. Og det vil derfor give rigtig god mening, om VEU-området bliver en del af den permanente trepartsinstitution.