TL: For 40.000 kr. ekstra per studerende kan vi sikre, at der uddannes nok unge med tekniske kompetencer

EN GANG IMELLEM finder vi løsninger, der er så åbenlyst rigtige, at det vitterligt er svært at finde på argumenter imod. Praktikum er en af dem. Et forkursus, der ruster studerende bedre til at gennemføre en teknisk erhvervsakademiuddannelse.
Nødvendigheden af praktikum står på en dyster bund af triste tal fra nutiden og ikke mindst foruroligende fremskrivninger. I nutiden kan vi se, at alt, alt for mange stopper undervejs i deres tekniske erhvervsakademiuddannelser til fx energiteknolog eller automationsteknolog, hvis de kommer direkte fra gymnasiet. Uddannelserne betinger en basal teknisk indsigt, som studerende ikke får på gymnasiet eller i folkeskolen. Samtidig viser fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at vi kommer til at mangle ca. 24.000 med en kort videregående uddannelse i 2030. Ikke mindst med tekniske kompetencer.
LÆS OGSÅ: Klimasikring kræver titusinder af faglærte
Det efterlader os med et ret så stort problem. For vi ved, at arbejdsmarkedet hungrer efter nyuddannede med tekniske kompetencer – og lige nu må virksomheder sige nej til ordrer, fordi de ikke kan få den arbejdskraft, de mangler. Dermed går Danmark hver dag glip af vækst og velstand.
Et praktikum som et længerevarende værkstedsforløb løser flere problemer for os. Det forhindrer unge i at droppe deres uddannelse – og det hjælper med at udligne flaskehalsene på arbejdsmarkedet
Jannik Frank Petersen, forbundsformand, Teknisk Landsforbund
Det er en åbenlys udfordring, som vi skal løse. Selvfølgelig for de studerendes skyld, så de faktisk gennemfører deres uddannelse, men ikke mindst også for samfundets skyld, fordi vi ved, at Danmark i de kommende år og årtier får så meget brug for tekniske og kreative specialister. Efterspørgslen kommer på ingen måde til at blive mindre i de kommende år. Tværtimod.
VI MÅ BEGYNDE MED at kigge på de studerende i dag på erhvervsakademiuddannelserne. Tidligere udgjorde de erhvervsuddannede som fx tømrer 70 procent af de studerende, men i takt med at flere unge i dag vælger gymnasiet, er situationen i dag omvendt, og studenterne fra gymnasiet udgør hovedparten af de studerende på de tekniske erhvervsakademiuddannelser.
Men frafaldet på uddannelserne er tydeligt i højere grad blandt studerende, der kommer fra gymnasiet sammenlignet med unge, der kommer med en faglært baggrund som fx tømrer eller murer. De studerende, der kommer fra gymnasiet, har en stribe kompetencer, som er fantastiske at få sat i spil på uddannelserne – men uddannelserne nødvendiggør samtidig også en basal teknisk eller byggefaglig forståelse, og det er ikke noget, som unge får med fra gymnasiet. Det betyder, at de oftere stopper undervejs i deres uddannelse. Dermed er der hul i bunden af spanden, hvor det siver ud med engagerede unge, der gerne vil uddannelsen, men som blot mangler en lille håndsrækning til at klare uddannelsen.
HELDIGVIS HAR VI en løsning, der ligger lige for, nemlig ”Praktikum”. Praktikum er et teknisk forkursus, som er obligatorisk for de studerende på udvalgte tekniske erhvervsakademiuddannelser. Praktikum er testet med succes i 2019-2021 – og i øvrigt inspireret af lignende ordning med succes på Maskinmesteruddannelsen, hvor man netop har lavet en ordning, hvor studerende på forhånd opgraderes enten på den praktiske del eller den boglige del. Så hvis du er skrap til at skrive rapporter, bliver du opgraderet på det tekniske. Og omvendt, hvis du er skrap til det tekniske, så får du input til rapportskrivning og lignende.
Et praktikum som et længerevarende værkstedsforløb løser flere problemer for os. Det forhindrer unge i at droppe deres uddannelse – og det hjælper med at udligne flaskehalsene på arbejdsmarkedet, hvor der er så meget brug for unge med tekniske kompetencer.
OG PRISEN? Det er slet ikke så dyrt. Danske Erhvervsakademier har regnet på modellen og har vurderet, at det vil koste ca. 40.000 kr. ekstra pr. studerende. Det er ikke mange penge for at sikre, at vi i de kommende år uddanner nok unge med tekniske kompetencer. Vi ved, at arbejdsmarkedet skriger efter dem.
LÆS OGSÅ: De høje energi- og materialepriser udhuler EUD'ernes og AMU'ernes slunkne kasser
Faktisk er vi overbeviste om, at det er en ret god investering. Hvis vi putter de 40.000 kr. i hver enkelt studerende til et forkursus, så øger vi sandsynligheden for, at flere bliver uddannet og kommer ud og bliver en del af arbejdsmarkedet. Det er grundlæggende en god forretning.
Løsningen på udfordringen findes. Den er testet af. Nu er det blot op til politikerne at gøre noget ved det.