Formænd og MF'er: Vil vi egentlig have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse?
"FLERE SKAL VÆLGE en erhvervsuddannelse. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse."
Sådan formulerer Børne- og undervisningsministeriet det meget tydeligt i deres mål. Det kunne vi ikke være mere enige i. Samtidigt har det i flere år lydt fra Christiansborg, at "kvaliteten af erhvervsuddannelserne skal øges". Og at det skal være langt mere attraktivt for unge at påbegynde en erhvervsuddannelse. Argumenterne og løfterne fra skiftende regeringer har været meget mange.
Men eksemplerne på de mange uretfærdige forskelsbehandlinger vidner om, at politikerne lover mere, end de handler.
Selvfølgelig er det positivt, at der på Finansloven blev sikret en økonomisk – og særdeles tiltrængt –saltvandsindsprøjtning til erhvervsuddannelserne. Men flere penge til et løft af kvaliteten på uddannelsesstederne løser det ikke alene.
LÆS OGSÅ: Finanslov sikrer tilskud til pressede VUC'er og dropper CFU-besparelser
Hvis vi skal fremme erhvervsuddannelserne, så bliver vi nødt til også at gøre op med den uretfærdige forskelsbehandling mellem studerende og lærlinge.
Lærlinge og elever på erhvervsuddannelser skal have præcist de samme muligheder for at få et ungdomskort, og få rabatter på tøj, mad og køre billigt i bus og tog. De skal have samme adgang til kollegier og ungdomsboliger, som de kan betale med en lærlingeløn.
Og så skal lærlinge og elever have samme mulighed for at få kontingentfritagelse i a-kassen.
Der er et grundlæggende problem med en åbenlys forskelsbehandling
I dag er der nemlig en kæmpe forskelsbehandling af studerende på Statens Uddannelsesstøtte (SU) og elever og lærlinge på en erhvervsuddannelse, når det drejer sig om fritagelse for at betale a-kassekontingent.
Mens en studerende på SU først mister muligheden for at blive fritaget, når den studerendes samlede indtægt inklusiv SU overstiger 120 pct. af den maksimale dagpengesats, hvilket svarer til 24.567 kr. pr. måned, må en elev eller lærling ikke tjene én eneste krone ved siden af, før de mister retten til fritagelsen for at betale a-kassekontingent.
Det betyder i praksis, at elever og lærlinge der får elevløn og lærlingeløn på eksempelvis 12.700 kr. pr. måned ( førsteårs veterinærsygeplejerskeelev) ikke har mulighed for at tage merarbejde eller et studiejob ved siden af.
LÆS OGSÅ: Stefan Hermann: Socialdemokratiet forsøger at skabe et helt nyt uddannelsessyn
Ja, selv udbetaling af en times overarbejde, vil koste dem retten til kontingentfritagelse i a-kassen.
Hvor er rimeligheden og retfærdigheden i det?
Det bliver værre endnu!
I 2022 og 2023 var lærlinge og elever nemlig sidestillet med studerende i forhold til kontingentfritagelse som led i trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft fra oktober 2021. Men siden starten af 2024 er forskelsbehandlingen atter i gang, da de studerende på SU får lov til at være fritaget, så længe de ikke overstiger 120 pct. af dagpengesatsen, mens lærlinge og elever er slået tilbage til start, og mister retten til fritagelse, såfremt de tjener én krone udover deres elev- eller lærlingeløn.
Dette eksempel er nærmest himmelråbende, og er med til at cementere et første- og andethold, når det kommer til at vælge en uddannelse.
Hvis vi virkelig ønsker, at flere skal tage en erhvervsuddannelse, så er det ikke nok bare at ligestille rettighederne. Der er brug for fokus på faglig stolthed og flere rettigheder til de unge, som går den faglærte vej.
Vi bakker op om, at et lærlingefradrag, som er foreslået af lærlingeoprørets talsperson Carl Emil Lind Christensen, kan være en løsning, som kan få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.