DA kritiserer regeringen for at gøre folkeskoleelevers vej til erhvervsuddannelserne sværere

Regeringen har indsat snubletråde i ungdomsuddannelsesreformen for grundskoleelever, der ønsker at starte direkte på en erhvervsuddannelse. 

Det mener uddannelses- og integrationschef i DA, Jannik Bay, der refererer til regeringens forslag om fire nye direkte veje til erhvervsuddannelserne. 

Han mener, det er særligt bekymrende, fordi netop de elever, der starter på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, har det laveste frafald. 

Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der undersøger frafaldet blandt de forskellige aldersgrupper på erhvervsskolerne.

I lyset af rapporten kritiserer han regeringens forslag om at gøre EPX'en til den primære vej ind på erhvervsskolerne for de unge.

"Det virker sært, at regeringen lægger op til at gøre det sværere for denne gruppe at starte på en erhvervsskole direkte efter folkeskolen. I dag kan man som bekendt starte direkte efter folkeskolen og på en række erhvervsuddannelser er det over halvdelen, der gør det. Så det er ikke en ubetydelig gruppe," siger han.

DA: Optagelsessamtale er en unødig snubletråd

Regeringens reformudspil giver stadig mulighed for at starte direkte på en ehvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Det kan blandt andet ske ved, at eleven går til en optagelsessamtale. Denne optagelsessamtale er dog ifølge Jannik Bay er en unødig hindring.

"Et nyt krav om en optagelsessamtale er endnu en snubletråd i forhold til at starte på en erhvervsuddannelse. Én ting er, at man skal stå ved sit valg over for sine venner og familie. Det kan i sig selv være en barriere. Men at man også skal til en tvungen optagelsessamtale er endnu en barriere".

Men regeringen lægger jo op til, at der også er andre veje til en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Hvis man for eksempel har været i juniormesterlære eller minipraktik, eller hvis man har en uddannelsesaftale med en virksomhed?

"Det er rigtigt, at der også er nogle andre veje, men både juniormesterlæren og minipraktikken må betragtes som nogle særlige veje for en særlig gruppe af elever. Den generelle start er, at man bliver færdig med folkeskolen og derefter finder ud af, hvad man vil. For netop denne gruppe bliver det sværere end i dag at vælge erhvervsuddannelserne, som man ellers mener, at flere skal ind på. Det synes jeg er ulogisk".

Selvom de 15-17-årige har det laveste frafald, ligger det stadig på 41 procent efter tre år. Er der et behov for at gøre noget ved det? 

"Der er bestemt brug for at finde måder, hvorpå vi kan reducere frafaldet. Frafaldet, når eleverne når hovedforløbet, er dog faktisk på niveau med de andre ungdomsuddannelser. Men det kan bestemt være glimrende at se på, hvordan man båder styrker tilgangen og mindsker frafaldet".

Ikke en kritik af EPX

Jannik Bay påpeger, at selvom de 18-24 årige er den største gruppe på erhvervsskolerne, er de 15-17-årige en fast og relativt stor gruppe på cirka 20 procent af en årgang - med en let stigende tendens. Derfor kalder han det mærkværdigt, at regeringen vil gøre det sværere for denne gruppe at starte direkte på en erhvervsuddannelse, hvis det er det, de ønsker.

Han understreger dog, at han ikke kritiserer regeringens planer om at oprette en EPX-uddannelse. Men den gruppe, der gerne vil starte direkte på en erhvervsuddannelse, skal have de samme muligheder som i dag.

"Vi vil bestemt ikke forhindre de unge i at tage en EPX, hvis det er det, de ønsker. Men for den gruppe, der allerede er afklaret, bør det ikke være endnu mere bøvlet end i dag at vælge en erhvervsuddannelse," siger han. 

Tesfaye: Forventer at det bliver et tema i forhandlingerne

I et skriftligt svar til A4 Uddannelse, understreger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at der stadig skal være en vej for de afklarede unge, der gerne vil starte på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse. Men han står fast på, at den direkte vej ikke skal være for alle elever. 

"I dag er det et mindretal som tager den direkte vej. Og halvdelen af de unge falder fra på erhvervsuddannelserne. Det bekræfter mig i, at vi i dag beder unge om at tage et valg meget tidligt i livet, som kun få er klar til. Det er hverken godt for de unge selv, for samfundsøkonomien eller for fællesskabet ude på uddannelserne. Derfor har vi foreslået, at den direkte vej bliver for unge, der har en eller anden kontakt med en virksomhed eller som erhvervsskolen tror på vil kunne gennemføre uddannelsen," skriver Mattias Tesfaye.

Børne- og undervisningsministeren regner dog med, at spørgsmålet om den direkte vej ind på erhvervsuddannelserne, bliver en del af forhandlingerne af reformen.

"Når det er sagt, er vi i regeringen optaget af, at finde løsninger, som også virker ude i virkeligheden. Derfor forventer jeg også at den direkte vej til erhvervsuddannelserne bliver et tema i de kommende forhandlinger," uddyber han.

De unge har det største omvalg

DA's analyse viser, at de 15-17-årige erhvervsskoleelever har et lavere frafald tre år efter påbegyndt uddannelse end både de 18-24-årige og erhvervsskoleeleverne over 25 år.

Når det gælder de 15-17-årige er 76 procent stadig i gang med deres erhvervsuddannelse et år efter, de er startet, og efter tre år er 59 procent enten færdiguddannede eller stadig i gang med deres uddannelse.

Ser man på den samlede gruppe af elever, er det kun 72 procent, der er i gang med deres erhvervsuddannelse efter et år. Og efter tre år er 58 procent stadig i gang med deres uddannelse eller har færdiggjort den.

Artiklen fortsætter under grafen

De erhvervsskoleelever, der hverken har gennemført deres uddannelse eller stadig er i gang, falder i to kategorier. Enten er de faldet helt fra eller også er de skiftet til en anden uddannelse.

Også når det gælder omvalg, har de helt unge erhvervsskoleelever førertrøjen. Blandt de 15-17-årige, der ikke er i gang med eller har gennemført deres uddannelse efter tre år, er 24 procent skiftet til en anden uddannelse. Når det gælder de 18-24-årige og eleverne over 25 år, er det kun henholdsvis 22 procent og 9 procent, der er i gang med en anden uddannelse.

Blandt den helt unge gruppe af erhvervsskoleelever, der vælger om, skifter 25 procent til en anden erhvervsuddannelse, mens 28 procent starter på FGU. 40 procent skifter til en gymnasial uddannelse og 10 procent skifter til andre uddannelser.