3F'er: Sådan når vi klimamålet

Solcellepark_H__ndv__rker_Henning_Bagger_Ritzau_Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

ÅRET ER 2030. STATSMINISTEREN toner frem på skærmen til et ekstraordinært pressemøde.

Dette handler ikke om Covid-19, som ekstraordinære pressemøder gjorde i starten af dette årti. Dette er et helt særligt et. For statsministeren har noget helt vigtigt at fortælle os danskere: Vi har nået delmålet om 70 procent-reduktion, som Folketinget satte 7. maj 2021. Vi er på rette kurs mod 2050 og nul-CO2-målet.

LÆS OGSÅ: Kommune rykker på grøn omstilling: 'Jeg er pissestolt over at arbejde her'

Dette scenarie skal og vil vi lykkes med, hvis vi tør tage nogle helt konkrete tiltag, som påvirker vores daglige måde at tænke på. Vi kan ikke forvente, at kunden eller borgerne har det fulde overblik over produkters bæredygtighed, og derfor må vi stille nogle helt konkrete krav til virksomhederne, deres udbud og til de ansattes uddannelsesbaggrund.

LÆS OGSÅ: Forbundsformænd: Vi har råd til velfærds- og klimaløft, selvom vi har corona

HVIS VI SKAL I MÅL med den grønne omstilling i tide, så skal vi ikke lave halve løsninger eller fortabe os i forhandlingsprocesser. Derfor stiller det krav til arbejdsmarkedets parter om at skifte til et grønnere gear. Indtil videre har grøn omstilling alene handlet om materialevalg, og ikke om krav til arbejdsgange eller uddannelser. Det skal det være nu:

  • Vi skal indføre et krav om, at alle offentlige byggerier og servicekøb sker på den mest bæredygtige måde som muligt. Det skal ganske enkelt være et krav i alle licitationer, at det mest bæredygtige bud på en licitation vinder over det billigste bud.
  • Når firmaer eller private skal have noget udført – uanset om det er byggeri, service, indkøb etc. – skal leverandøren altid oplyse et bæredygtigt alternativ til prisforslaget.
  • Alle uddannelser – ingen undtaget – skal revidere deres uddannelsesbekendtgørelser og indarbejde bæredygtighed og grøn omstilling som et hovedmål.
  • Hver eneste uddannelsesinstitution skal revidere læreplanerne således, at bæredygtighed og grøn omstilling gennemsyrer undervisningen.
  • Virksomhederne skal efteruddanne alle ansatte, så deres kompetencer inden for bæredygtighed og grøn omstilling løftes til det maksimale.
  • Vi skal revidere og opdatere vores overenskomster, så de fordrer grøn omstilling for chefen som for de ansatte. I bund og grund skal vi opgradere den danske model til en grønnere version.

LÆS OGSÅ: Biskop med opsang til fagbevægelsen: Drop leflen for individualismen, læs noget Grundtvig og tag ansvar for klimaet

Ansvaret er vores, og derfor skal forhandlingerne ikke først starte i midten af dette årti, men være færdige, inden det er for sent.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR