DET ER SYMPATISK, når Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gerne vil gøre noget for de københavnske børnefamilier. Men overborgmesterkandidatens forslag er hverken realistisk eller respektfuldt over for kommunens medarbejdere.
Det er hverken sagligt eller i orden at lade, som om kommunen kan finde penge til gratis vuggestuer og børnehaver ved at fyre ”bureaukrater”, som ingen alligevel ved, hvad laver.
Tiden er løbet fra, at man kan spare bunker af penge på administration. Og slet ikke de astronomiske 800 mio. kroner, som Pernille Rosenkrantz-Theils forslag angiveligt koster.
LÆS OGSÅ: Bertel Haarder: Politikere, ikke embedsmænd, driver bureaukratiet
Den kommunale administration bærer allerede byrden for regeringens voldsomme besparelser, der er gennemført samtidig med, at mængden af administrative opgaver vokser. Ikke mindst som følge af de mange reformer, regeringen har sat i gang, og som nu skal implementeres administrativt.
DER ER SKÅRET TIL BENET alle steder og ind i benet mange steder. Det er uærligt, når politikere stadig prøver at fortælle vælgerne, at man bare kan blive ved med at spare på de administrative funktioner, der binder velfærden sammen.
I Politiken siger overborgmesterkandidaten:
"Når man skal omsætte det til praksis, er det svært. Fordi der er jo ikke nogen mennesker, der sidder og laver ingenting. Og nogen har jo på et tidspunkt fundet på de opgaver, de pågældende bureaukrater sidder og laver. Og har dermed haft en kærlighed til præcis den opgave. Så jeg ved, at det er svært."
LÆS OGSÅ: Madsen: Rosenkrantz’ smarte træk udstiller også hendes problem
Det er ikke i orden, og det er ikke fair over for de kommunalt ansatte at kalde dem bureaukrater og antyde, at deres arbejde er så unyttigt, at det kan spares væk, fordi ingen alligevel ved, hvad de laver og hvorfor. Sådan taler man ikke til folk – slet ikke til de kolleger, man ønsker at få det politiske ansvar for.
Vi vil gerne medvirke til, at livet bliver lettere for de københavnske børnefamilier, som også tæller vores medlemmer. Det er en værdig dagsorden, som vi gerne vil medvirke til at løfte. Men det skal ske på en respektfuld og realistisk måde – og ikke som et luftigt nedslag i en valgkamp.
