
For præcist et år siden, den 26. november 2024, mødte 12 mænd ind på Flemløse Biogas på Fyn. De skulle hælde flere tons beton på taget af en 25 meter høj betonsilo. Men kun ni af dem kom hjem i live.
Arbejdsulykken bliver kaldt den værste i 30 år, fordi tre bliver dræbt, og seks bliver hårdt sårede.
Det er langtfra den eneste dødsulykke, der er sket på det danske arbejdsmarked i de seneste år.
Alene i perioden fra 2020 til 2024 var der 177 mennesker, der omkom i dødsulykker på arbejdsmarkedet.
Det sætter A4 Medier fokus i den nye podcastserie 'Døden på arbejde'. Her dykker A4 Medier ned i en række dødsulykker på det danske arbejdsmarked og stiller spørgsmålene: Hvad gik galt? Hvad blev konsekvenserne? Og har vi som samfund og arbejdsmarked lært noget af ulykkerne, så det ikke sker igen?
"Hvert eneste dødsfald på arbejdsmarkedet er en tragedie, der bør føre til læring og selvransagelse blandt hele branchen og samfundet. Det sker desværre for sjældent. Med 'Døden på Arbejde' ønsker vi at sætte et nyt fokus på dødsulykker og kigge på, hvad man faktisk kan lære af ulykkerne," siger Emma Bæksgaard, der er redaktør på A4 Medier og vært på 'Døden på arbejde'.
Det første afsnit af 'Døden på arbejde' er allerede ude nu og omhandler netop ulykken i Flemløse. Her fortæller blandt andet journalist Morten Halskov om, hvilke konsekvenser ulykken har haft. Både for de pårørende til ofrene, men også for arbejdsmarkedets parter og helt oppe i regeringstoppen.
Du kan lytte til 'Døden på arbejde', der hvor du lytter til dine podcasts.

















