Den blot anden kvindelige formand:
Mette Abildgaard skal stå i spidsen for Statsrevisorerne

20220901-130456-L-1920x1280we
Udover at være ny formand for Statsrevisorerne er Mette Abildgaard også politisk ordfører for Konservative. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Hun afløser den nye økonomiminister, Troels Lund Poulsen (V), på formandsposten.

Mette Abildgaard (K) er mandag blevet udpeget som ny formand for Statsrevisorerne. Hun overtager posten for Troels Lund Poulsen (V), efter han blev udpeget som økonomiminister i SVM-regeringen.

Mette Abildgaard bliver den blot anden kvindelige formand for Statsrevisorerne siden 1849. Den første var Ritt Bjerregaard (S), der var formand fra 1990-1995

"Jeg er rigtig stolt over at få lov til at blive formand for Statsrevisorerne og være i spidsen for det kollegie, som man jo er som statsrevisorer", siger Mette Abildgaard til Ritzau efter udnævnelsen.

De seks medlemmer af Statsrevisorerne, som alle er politisk udpegede, men ikke nødvendigvis sidder i Folketinget, har til opgave at kontrollere statens udgifter i samarbejde med embedsfolk i Rigsrevisionen.

"Det er vores vigtigste opgave hos Statsrevisorerne at hjælpe med at sikre, at de mange midler, vi anvender i Danmark, at det gør vi så sparsommeligt og så lovligt som muligt. Og at vi får mest muligt ud af pengene", siger Mette Abildgaard til Ritzau.

Fold ud for at se de seks statsrevisorer:

Mette Abildgaard (K), formand, MF
Leif Lahn Jensen (S), næstformand, MF
Serdal Benli (SF)
Mikkel Irminger Sarbo (R)
Monika Rubin (M), MF
Lars Christian Lilleholt (V), MF

Kilde: Folketinget.dk

GDPR