
Advokatfirmaet Kromann Reumert har afsluttet en undersøgelse af Københavns tidligere overborgmester Frank Jensens adfærd.
Der er fundet 12 episoder, som involverer beskyldninger om krænkelser.
- Jeg er lettet over, at de to advokatundersøgelse nu er gennemført.
- Jeg har deltaget i begge advokatundersøgelser for at medvirke til en ordentlig behandling af de henvendelser, der er fremkommet, samtidig med de ligger mange år tilbage i tiden, udtaler Frank Jensen i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Rapporten er bestilt af Københavns Borgerrepræsentation.
I undersøgelsen fremgår det, at advokaterne har modtaget oplysninger om flere episoder.
- Substansen i beskrivelsen af det passerede har imidlertid været meget uklar, og vi har i tre tilfælde modtaget oplysninger om påståede konkrete hændelser relateret til navngivne kvinder, som imidlertid er blevet afvist af de kvinder, som har været angivet som involveret i episoderne, lyder det.
/ritzau/
















