Akut mangel på arbejdskraft: Nu mødes Hummelgaard med parterne

20201127-104055-L-1920x1280we
Lizette Risgaard, formand for FH, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og direktør for Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad sætter sig til forhandlingsbordet i dag. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Sænk beløbsgrænsen, opkvalificer de ledige og få flere ledige til at tage de jobs, der er. Det er blandt andet de emner, arbejdsmarkedsparter skal diskutere til forhandlingerne i dag hos beskæftigelsesministeren.

Virksomhederne skriger på arbejdskraft. Derfor skal flere trække i arbejdstøjet. 

Så langt er fagbevægelsen og arbejdsgiverne enige. Det samme er regeringen. Derfor har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) inviteret til trepartsforhandlinger i Beskæftigelsesministeriet torsdag formiddag.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er parternes forslag til at skaffe mere arbejdskraft

Med til forhandlingsbordet vil blandt andet være repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Metal og 3F. Dansk Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening vil også være repræsenteret.

Selvom parterne er enige om, at arbejdsmanglen er reel, er de langt fra enige om, hvordan den skal højnes.

Arbejdsgiverforeningerne vil blandt andet sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejde. Det vil sige den grænse, der er for, hvor meget man skal have i indkomst om året for at få lov at arbejde i Danmark. Grænsen er i dag på 418.000 kroners indtjening om året.

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: - Katastrofe, at 45.000 unge hverken er i arbejde eller går i skole

- Jeg synes, man skal gøre mange ting samtidig. Og vi ser gerne, at der bliver bedre muligheder for at få udenlandsk arbejdskraft ind ved at sænke beløbsgrænsen, men vi ser også meget gerne, at der bliver gjort en indsats for at få de mange unge, der står uden for arbejdsmarkedet uden uddannelse, ind på arbejdsmarkedet og bruger de rådighedsregler der er, sagde Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, til A4 Beskæftigelse til Lønmodtagernes Topmøde tidligere på ugen.

Fagbevægelsen vil for alt i verden ikke være med til at sænke beløbsgrænsen. Fordi det blandt andet kan få den konsekvens, at lønniveauet vil sænkes på det generelle arbejdsmarked. Deres fokus er på at få flere opkvalificeret og uddannet til de jobs, der mangler nu og i fremtiden.

Men det har arbejdsgiverne ikke tid til at vente på. Problemet er akut, lød det flere gange til topmødet.

Fagbevægelsen vil også gerne placere et ansvar hos arbejdsgiverne selv: De er ikke gode nok til at slå stillinger op, de har ikke været gode nok til at efteruddanne personalet, de ansætter for mange i deltidsansættelser, og de tager ikke nok lærlinge ind.

Arbedjsgiver har et ansvar

I august slog Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, hovedet på sømmet i nærværende medie:

- Det er da pudseløjerligt, at virksomhederne skriger og råber på arbejdskraft, når de samtidig ikke er villige til at slå praktikpladser op. Vores førsteprioritet er stadig at få flere til at ville tage en erhvervsuddannelse og få flere praktikpladser.

Derfor vil fagbevægelsen formentlig også forsøge at få arbejdsgiverne til at tage deres del af ansvaret ved forhandlingsbordet i dag. 

På to områder er fagbevægelsen og arbejdsgiverne enige. De ser begge, at flere tager en erhvervsuddannelse. Men det er på den lange bane, at det vil løse problemet, så det vil formentlig ikke blive en del af forhandlingerne, som er fokuseret på den korte bane.

De er også enige om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal løftes. Den diskussion har fået nyt liv, efter at Berlingske tidligere på ugen kunne afsløre, at rengøringsfirmaet De 5 Stjerner i sommer henvendte sig til Jobcenter København for at få hjælp til at fylde 450 stillinger. Virksomhedens henvendelse resulterede i to ansættelser.

FH har i sit udspil til nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats lagt op til, at ansvaret for de ledige dagpengemodtagere skal tilbage til a-kasserne og altså tages fra jobcentrene.

LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv: - Træls, at 3F fortæller os, hvor arbejdskraften skal hentes

Peter Hummelgaard (S) vil formentlig ikke være med til at sænke beløbsgrænsen eller tage ansvaret fra jobcentrene. Men vi ved, at ministeriets livret er opkvalificering og efteruddannelse, og lige nu er der over 100.000 ledige, der kan få gavn af det.

Tre prioriteter

Her er de tre punkter, som ministeren tager med til forhandlingsbordet. Det sagde han på vej ind til møde i beskæftigelsesministeriet torsdag til Ritzau.

- Vi vil for det første diskutere, hvordan vi sikrer, at ledige på kontanthjælp og dagpenge reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det duer ikke, at man ikke tager et job, når der er mangel på arbejdskraft.

- Et andet tema bliver, at seniorer fortsat tæller meget i ledighedsstatistikken. Virksomheder frasorterer folk over 55 år, når de skal ansætte. Det skal vi undgå.

- Og for det tredje har vi forståelse for, at man gerne vil søge arbejdskraft udefra. Men det skal ske på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, siger Peter Hummelgaard.

GDPR