Analyse: Den største knast i en bred regering handler slet ikke om politik

20221123-134759-L-1920x1280we
Mette Frederiksen (S) tror på, at der kan dannes en bred regering. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den største forhindring for en regering over midten handler om tillid eller kontrol, skriver A4 Aktuelts politiske redaktør.

Tillid er godt, men kontrol er bedre.

Citatet er blevet tilskrevet den gamle sovjetiske statsleder Vladimir Lenin, og ordene kan blive værd at huske på i de kommende uger.

Her skal Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen løse det mest presserende problem for en regering henover midten: Hvordan får man hverdagen til at fungere i et samarbejde, hvor politiske kompas peger i modsatte retninger?

Mette Frederiksens pressemøde forleden viser, at det måske er den vigtigste forhindring:

"Én ting er, hvad vi kan blive enige om at skrive i et regeringsgrundlag. Noget andet er, hvordan samarbejdet skal foregå i hverdagen. En regering skal være manøvredygtig, den skal være holdbar og den skal løse danskernes problemer. Det kræver tillid i det interne samarbejde, og det kræver tid," sagde Mette Frederiksen.

Det, den fungerende statsminister mere end antyder, er, at det måske hverken er elevfordeling i gymnasierne, Arne-pensionen eller kontanthjælpsaftalen, som afgør den brede SV-regerings skæbne.

Den helt store udfordring bliver at designe en hverdag - enten gennem tillid eller kontrol - hvor de kan håndtere uundgåelige kriser og uforudsete møgsager, uden at regeringen smelter sammen.

Endeløs krisehåndtering

I de sidste tre år har Mette Frederiksen kunnet styre sin regering stort set alene. 

Men en ren S-regering er alt andet lige også mere manøvredygtig end en SV-regering. Mette Frederiksen har været vant til, at det er hende, der bestemmer. 

De seneste tre år har desuden lært os, at den ene krise vil afløse den næste, og der stod intet i forståelsespapiret mellem rød blok om hverken coronakrisen, krigen i Ukraine eller energi- og inflationskrisen.

Derfor bliver der behov for en meget klar forståelse af, hvordan "samarbejdet skal foregå i hverdagen".

Når flertalsregeringer er mere reglen end undtagelsen, er det selvfølgelig ikke en uvant opgave. Men man ser grundlæggende bare mere ens på tingene i en SR-regering og en VK-regering end i en bred samlingsregering. 

Regeringsgrundlaget hjælper ikke, når bankerne krakker, når asylansøgere vandrer op ad motorveje eller næste store epidemi skyller ind over landet.

Kontrolregering

At designe sådan en hverdag i regeringskontorerne kræver, ifølge Mette Frederiksen, tillid og tid. Derfor forventer hun også, at forhandlingerne vil fortsætte mindst et par uger endnu.

Men måske vil de nå til samme konklusion, som man gjorde i 1978 - at kontrol er bedre.

Den seneste og eneste SV-regering blev som bekendt en fiasko, der kun overlevede i godt og vel et år. Så man skal selvfølgelig være varsom med at drage erfaringer fra dengang.

Men situationen er på mange måder ens. Den blev dannet ud fra et mål om at skabe politisk stabilitet i en økonomisk usikker tid, og de to gamle kamphaner nærede også dengang en helt grundlæggende mistillid til hinanden.

Det kom til udtryk i det såkaldte kontaktminister-system.

Regeringen oprettede såkaldte kontaktministre, så alle de rigtige ministre havde en slags skyggeminister fra det modsatte parti. De skulle gennemgå og godkende alle forslag, inden de blev fremlagt. Det blev imidlertid hurtigt omdøbt til det mere afslørende 'kontrolministre'.

Ikke ligefrem fremmende for tillidsforholdet.

Men tillid kan også være en farlig størrelse. Tænk bare på S-R-SF-regeringen. Her var ingen kontrolministre, men heller ingen tillid til sidst, og det kostede næsten SF livet.

Jakob Ellemann-Jensen stoler ikke på Mette Frederiksen, sagde Venstre-formanden under valgkampen. Kan historiske lange regeringsforhandlinger ikke genopbygge tilliden, er kontrollen måske vejen?

Og er Mette Frederiksen efter tre år, som den eneste kvinde med hånden på roret, reelt klar til at dele magten med partiet, hun har brugt sit politiske liv på at bekæmpe?

Tillid er bedst, lader til at være den fungerende statsministers forhandlingsmantra.

I de kommende uger vil vi finde ud af om, det er Frederiksen eller Lenin, der får ret.

GDPR