Analyse: Det store røde opgør med kontanthjælpsloftet er aflyst

20220321-132214-L-1600x1066we
Kontanthjælpsloftet er en politisk mission impossible, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fik med i ministermappen af Mette Frederiksen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Peter Hummelgaard forsøger at snakke røde støttepartier væk fra deres røde linjer for at løse den mission impossible, statsministeren har sendt ham på.

Det var et centralt krav fra regeringens røde støttepartier og står derfor klokkeklart i forståelsespapiret: Kontanthjælpsloftet skal afskaffes.

Men snart tre år efter regeringsdannelsen er loftet stadig ikke revet ned, og de politiske håndværkere er ikke engang mødt op til rigtige forhandlinger. 

Venstrefløjen risikerer at blive tørret af beskæftigelsesministeren, der har haft mindre travlt med at afskaffe kontanthjælpsloftet, end en dødsdømt har med sit sidste måltid.

Den midlertidige lappeløsning, som de røde partier lavede i 2019, kan nu ende med at blive den permanente løsning frem mod næste valg. 

Det vil i så fald være en triumf for Hummelgaards fodslæbende taktik og et massivt nederlag for især Enhedslisten, der endnu engang viser sig at være farveblinde, når de skal finde deres egne røde linjer.

Venstrefløjen er presset af deres vælgere og bagland, og Mai Villadsen har på sociale medier haft travlt med at signalere, at der skam kæmpes, man er i arbejdstøjet og bider sig fast i det forjættede forhandlingsbord fra kassen med politiske klichéer for handlekraft. 

Men i mødelokalerne virker det, som om også Enhedslisten stiltiende håber på at slippe for at køre sagen helt op i en regeringskrise, og at man kan blive reddet af valgudskrivelsens slag på gong-gong’en. Ak, det nåede vi ikke, den tager vi i næste omgang, og de rasende pjecer mod børnefattigdom fra 2019 kan genoptrykkes. 

Må ikke forgylde dovendidrikker

Kontanthjælpsloftet er en politisk mission impossible, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fik med i ministermappen af Mette Frederiksen: Afskaf kontanthjælpsloftet, som de røde kræver, men uden at de blå kan angribe os for at forgylde udlændinge og dovendidrikker.  

Kontanthjælpsloftet er et maksimum for de samlede offentlige ydelser, som ledige på integrationsydelse og kontanthjælp kan modtage. Det skal, sagde den borgerlige regering, der indførte loftet i 2015, sikre at folk har et incitament til at søge arbejde i stedet for at blive hængende på overførsler.

Siden er det gået langsomt

Det lyder jo fint som teori, men det har haft meget ringe effekt i virkelighedens verden, viser beregninger fra Finansministeriet. Til gengæld har det skabt tusinder af fattige børn ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I forbindelse med regeringsforhandlingerne lavede man en lappeløsning med et midlertidigt tilskud  til især de fattigste børnefamilier, indtil en hurtigtarbejdende kommission havde endevendt spørgsmålet.

Siden er det gået langsomt.

Kommissionen var forsinket, sådan går det jo, og så var der corona og hjælpepakker og ministeren skulle på barsel, så den midlertidige løsning står nu for at skulle vedtages for fjerde gang, uden at der er påbegyndt egentlige forhandlinger om en reform.

Kommissionsrapport sendt på kirkegården

Venstre og de konservative har de facto meldt sig ud af forhandlingerne allerede - selv om ydelseskommissionens udspil egentlig var en ren politisk foræring, der gav mulighed for at kløve den røde blok.

Den interessante og gennemtænkte totalrenovering af systemet, som ydelseskommissionen lagde op til, er dermed allerede blevet stedt til hvile på kommissionsrapporternes kirkegård, hvor ringbind fuld af spændende planer, der aldrig blev til noget, ender.

VK har taktisk foretrukket at gøre sagen til en central del af deres angreb på regeringen frem mod næste valg groft sagt under overskriften, at Hummelgaard forgylder dovne udlændinge.

Angreb rimer på borgerligt mantra

Det rimer godt på det gamle borgerlige mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og hvis bare én udlænding får én krone mere i ydelse efter en rød aftale, vil de borgerlige fremture med, at Mette Frederiksen har brudt sine løfter om en stram udlændingepolitik.

Det sidste er regeringen ikke helt så bekymrede for længere. Det stålsatte forsvar for asyllejre i Rwanda, udvisninger til Syrien, håndtryk og smykkelov har i de seneste tre år helt overdøvet det faktum, at regeringen har sendt 250 millioner kroner til de, der rammes af loftet, som for en stor dels vedkommende er flygtninge og indvandrere.

Hummelgaard endt til højre for Corydon 

Men regeringen er loren ved at åbne ‘det skal kunne betale sig at arbejde’-flanken yderligere for de borgerlige partier ovenpå aftalen om at øge dagpengene i de første måneders ledighed. Desuden er det dyrt at imødekomme kravet, da alle Finansministeriets regnemaskiner blinker rødt ved tanken om at give flere penge til ledige.

Dermed er Peter Hummegaard i dette spørgsmål ganske ironisk endt markant til højre for Bjarne Corydon, der som finansminister afskaffede integrationsydelse og kontanthjælpsloft under regeringen Thorning-Schmidt.

Derfor tænker regeringen nu i små justeringer snarere end store reformer, og støttepartierne synes stiltiende at have accepteret den tanke - i hvert fald indtil næste valgkamp, hvor de kan genoptrykke pjecerne med krav om afskaffelse.

Måske skal lappeløsningen gøres permanent, loftet have et nyt fint navn og hvad ellers de kreative sjæle i departementet kan finde på af politisk fikumdik. Men den grundlæggende tanke bag loftet om at kontanthjælpsmodtagere, især udlændinge, skal have et økonomisk spark for at komme op af sofaen, synes at bestå.

GDPR