Analyse: Arbejdsfælleskabet SVM forsøgte at generobre dagsordenen med sprængfarlig værdipolitik

20230616-154612-L-1920x1280we
Statsminister Mette Frederiksen (S) på hovedscenen til Folkemødet 2023. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
FOLKEMØDET: Selvom regeringen er et såkaldt arbejdsfælleskab, forsøgte de på Bornholm at generobre den hjemlige politiske dagsorden med store værdipolitiske spørgsmål.

Aktiv dødshjælp, organdonation og kampfly til Ukraine.

SVM-regeringens topfigurer, statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), havde alle fundet det tunge skyts frem i deres respektive taler på det netop overståede folkemøde på Bornholm.

Og det var der også brug for, fordi regeringen i lang tid nu har haft svært ved at sætte sin egne dagsordener i den offentlige debat.

I flere måneder har rygterne om Mette Frederiksens mulige kandidatur som generalsekretær i Nato fyldt hele mediebilledet, hvilket også har givet anledning til interne stridigheder i regeringstoppen. Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen har begge udtrykt behov for at "genbekræfte" arbejdsfællesskabet, hvis Mette Frederiksen skulle forlade SVM-projektet.

Internt i Socialdemokratiet har rygterne om Mettes mulige exit også givet anledning til magtkampe, som har vækket partiets gamle kaffeklubber, som ellers har ligget i dvale, siden Mette Frederiksen blev formand i 2015, til live igen.

Lederne af de respektive kaffeklubber mødtes angiveligt mandag for at ryge en fredspibe, og tirsdag blev freden understreget på et gruppeseminar.

Og selvom Nato-rygterne tog en ny drejning torsdag, da Mette Frederiksen officielt støttede en forlængelse af den nuværende generalsekretær, Jens Stoltenberg, så var netop rygterne, og de stridigheder, der er fulgt i slipstrømmen på dem, det helt store samtaleemne på Folkemødet.

Afledningsmanøvre

Derfor havde regeringen i det hele taget brug for at genvinde dagsordenen og begynde at tale politik igen. Og særligt Socialdemokratiet og Moderaterne havde fundet de store dagsordener frem.

Mette Frederiksen slog et slag for aktiv dødshjælp, mens Lars Løkke Rasmussen tilsluttede sig og smed aktivt fravalg angående organdonation oven i samme hat.

Det er to sprængfarlige dagsordener, som splitter befolkningen, partierne og sågar Det Etiske Råd. Rådet tog senest stilling til aktiv dødshjælp i 2012. Og tidligere i år vurderede et flertal i rådet, at organdonation fortsat skal være et aktivt tilvalg.

Og så er spørgsmålet også, om det splitter regeringen.

Udefra set virkede det som koordinerede taler mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, og derfor kunne det undre, at Troels Lund Poulsen som repræsentant for det tredje regeringsparti ikke tilsluttede sig den dagsorden i sin tale. Grundet Venstres liberale udgangspunkt vil særligt debatten om organdonation også være noget mere følsomt, men kilder i partiet mener ikke, at det kan udlægges som intern splittelse.

I stedet valgte Troels Lund Poulsen at understrege, at regeringen var klar til at donere kampfly til Ukraine.

Splittelse eller ej var det tre store nyheder, som havde den fællesnævner, at det fungerede som en afledningsmanøvre på de mange dårlige historier om rædderlige meningsmålinger, interne genvordigheder og Jakob Ellemanns situation, som har defineret SVM-regeringen næsten siden begyndelsen.

Værdipolitik i et arbejdsfællesskab

Det er paradoksalt, at det såkaldte selvudnævnte "arbejdsfællesskab" pludselig finder det værdipolitiske skyts frem, som ellers ikke nævnes med et eneste ord i regeringsgrundlaget.

Hele regeringsprojektets eksistensberettigelse var ellers, at de med deres solide flertal kunne sætte en ny retning for Danmark, hvor der bliver taget både store og upopulære reformbeslutninger for at fremtidssikre det danske velfærssamfund. 

Og at to ellers vidt forskellige partier som S og V kunne gøre det i netop et teknokratisk arbejdsfællesskab og ikke et ideologisk værdifællesskab.

Men meningsmålingerne taler sit tydelige sprog og vælgerne har ikke købt den fortælling efter godt et halvt år. Regeringen står til samlet set at have mistet godt og vel ti procent af vælgerne. Økonomien har også vist sig at være bedre end forventet, hvilket har trukket krisetæppet væk under de store reformplaner.

Endelig har store bededagsaffæren også lært regeringen, at nok har de et flertal, og de kan i praksis få stemt tingene igennem, men de har brug for medsammensvorne og brede forlig for at legitimere deres beslutninger.

I mellemtiden har regeringen desperat brug for nogle politiske dagsordener, der kan fjerne fokus fra interne forhold og magtkampe, mens resten af regeringens politik ligger i kommissioner og komitéer og træge forhandlingsforløb.

Mette Frederiksen understregede, at der ikke var et lovforslag på vej endnu, men hun bare ville åbne en diskussion, der "kræver nogle års debat". Mon ikke statsministeren håber, at debatten i det mindste varer sommeren ud.