Analyse: Oppositionens akutpakker udstiller regeringens udenomssnak om erhvervsskolerne

20220823-132604-L-1920x1280we
Regeringen beskyldes for at sidde på hænderne i forhold til problemerne på landets erhvervsskoler. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Flere partier på Christiansborg foreslår nu akutpakker til erhvervsskolerne, der i øjeblikket bløder både lærere og elever. Det er muligvis kortsigtet, men det presser regeringen og udstiller dens nøleri.

SVM-regeringen ligner mere og mere et såret dyr på Christiansborgs gange.

Meningsmålingerne rasler nedad, og befolkningens begejstring for midterregeringen er på et hidtidigt lavpunkt. Og nu sætter en række oppositionspartier kniven ind et sted, hvor det gør rigtigt ondt.

For som A4 Uddannelse kan fortælle i dag, så kræver Danmarksdemokraterne, SF og Enhedslisten nu alle, at regeringen fremlægger en akutpakke til erhvervsskolerne, hvor pengene og medarbejderne fosser ud.

Det sker på baggrund af, at A4 Medier i de seneste dage har kunnet fortælle, at der alene sidste år samlet har været mere end 800 afskedigelser på erhvervsskolerne.

LÆS MERE: 800 fyringer på erhvervsskolerne: Dystre tal får parter til at kritisere regeringen for at sidde på hænderne

Både relevante aktører på erhvervsuddannelsesområdet og oppositionspartier kritiserer regeringen for at sidde på hænderne og se til, alt imens erhvervsskolerne bløder. Det skal en akutpakke altså dæmme op for, og derfor foreslår Danmarksdemokraterne konkret 100 millioner her og nu, SF 200 millioner, mens Enhedslisten er på trapperne med deres konkrete bud.

En akutpakke er muligvis en kortsigtet løsning, men det er trods alt mere, end hvad regeringen kan fremvise, og dermed udstiller det også regeringens nølen på området. Alle tre regeringspartier brugte ellers efterårets valgkamp på at advare om manglen på faglærte i fremtiden og fremlagde én efter én store erhvervsskoleudspil.

Men siden valgdagen har regeringen fået uld i mund, når talen falder på erhvervsskolerne.

Regeringen har løsninger - "bare ikke lige i dag"

Det kommer blandt andet til udtryk i regeringsgrundlaget, hvor der ikke er sat kroner og øre på, men blot står, at man vil investere i erhvervsskolerne ved at "se på de økonomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser med henblik på at skabe mere lige vilkår mellem for eksempel de almene gymnasier og erhvervsskolerne."

Da regeringen i starten af marts fremlagde sin omstridte uddannelsesreform, som blandt andet vil halvere kandidatuddannelserne, blev vi heller ikke klogere på, hvor mange penge, regeringen vil prioritere til blandt andet erhvervsuddannelsesområdet.

"Det kan vi godt blive mere konkrete på, bare ikke lige i dag," svarede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) dengang på spørgsmålet fra A4 Aktuelt.

Med andre ord: Der kommer en god løsning i morgen.

Problemet er bare, at det kan erhvervsskolerne næppe vente på. Der er hul i båden, og mens det lange, seje træk med reparationsarbejdet er nødvendigt, lydet det fra erhvervsskolerne, at der skal sættess en prop i lige nu, så skuden ikke synker inden næste finanslov.

Nuvel, regeringen har fundet en lille prop frem. Da Mattias Tesafye onsdag var inviteret ind i P1 Morgen, som havde taget historien om de 800 fyresedler på erhvervsskolerne op, lød ministerens konkrete forslag, at man i regeringens finanslovsudspil vil øge tilskuddet, der gives til erhvervsskoler uden for de store byer, fra 10 millioner til 30 millioner kroner.

Et forslag og et beløb, som Kasper Palm, der er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, over for A4 Medier dog fnyser af og kalder for "en dråbe i havet".

Mere lydhørhed?

Det kan meget vel vise sig, at oppositionspartierne på den lange bane er ved at sparke en åben dør ind.

For der skal nok komme flere midler til erhvervsskolerne. Men selvom alle parter på området råber og skriger på en løsning nu og her, så må de vente på et svar om hvor meget og hvornår til regeringen er færdig med sin uddannelsesreform.

At oppositionen kan få held med at opnå sine krav skyldes blandt andet, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i et interview med Politiken har forklaret, at det ikke længere er ultimativt, at kandidatuddannelserne skal forkortes.

Dermed har hun på forhånd åbnet døren på klem til forhandlingsbordet, som ellers var blevet smækket i, da det gjaldt afskaffelsen af store bededag.

Netop det faktum er et meget godt billede på den nuværende situation for SVM-regeringen. Trods et flertal er man efter bededags-tæsk og anklager om magtfuldkommenhed blevet mere lydhøre over for andre partier på Christiansborg.

Det understreger blot, at et såret dyr ikke kan klare sig alene - hverken på savannen eller på Christiansborg.

GDPR