Analyse:
Dronningen af Socialdemokratiet forsøgte på årsmøde at overbevise baglandet om politisk kursskifte

20230923-133445-L-1920x1280we
Mette Frederiksen fra talerstolen til weekendens socialdemokratiske årsmøde i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skattelettelser og lønløft fyldte på weekendens socialdemokratiske årsmøde i Aalborg. Begge emner er årsag til kritiske røster, og Mette Frederiksen skal forsøge at overbevise vælgerne om, at SVM-politik også er socialdemokratisk.

Mette Frederiksen er fortsat den ubestridte dronning af Socialdemokratiet, men SVM-samarbejdet og den dertilhørende ændrede politiske kurs har skabt murren i krogene i baglandet.

Netop den begyndende utilfredshed har fyldt både i dagene op til og på Socialdemokratiets årsmøde, der blev holdt i denne weekend i Mette Frederiksens hjemstavn, Aalborg.

Særligt har regeringens ønske om flere skattelettelser skabt kritik. Særligt, når man dagligt kan læse om velfærdsbudgetter i kommuner og regioner, der ikke kan hænge sammen.

På et kort pressemøde om lørdagen forsvarede statsministeren dog prioriteringen af skattelettelser og forklarede, at de lovede skattelettelser ikke er årsag til kommunernes pressede budgetter.

”Når der er nogle svære øvelser, hvad angår budgettet for næste år, så er det ikke på grund af skattelettelser. Så er det på grund af inflationen først og fremmest, og fordi der er nogle udgifter inde i den kommunale økonomi, der stiger rigtig meget,” lød det fra Mette Frederiksen.

Det sidste skyldes blandt andet stigende medicinpriser, men fortællingen om, at der både er behov for og råd til skattelettelser, når velfærden ude i kommuner og regioner er presset i bund, er svær at sælge for Mette Frederiksen – selv til socialdemokratiske kernevælgere.

I stedet for at putte med kritikken, valgte statsministeren dog i sin egen tale også at italesætte kritikken om skattelettelser og anerkendte, at det nok heller ikke var noget, hun ville ”vinde en popularitetskonkurrence på”.

Regeringens nye skattelettelser er ikke fostret af Mette Frederiksen, men snarere regeringspartnerne, Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M), som det socialdemokratiske medlem Finn Åge Rasmussen talte med A4 Medier om.

Alligevel må Mette Frederiksen som statsminister stå på mål for hele regeringens politik.

Brud med den danske model?

Regeringens bebudede lønløft til særligt fire udvalgte faggrupper fyldte også meget på det socialdemokratiske årsmøde. Mette Frederiksen har varslet, at lønkronerne skal gå til sosu’er, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente.

Flere forbundsformænd har dog kritiseret statsministerens udvælgelse. Nogle – eksempelvis politibetjente, bioanalytikere, socialrådgivere og soldater – føler sig forbigået, mens andre kalder selve udvælgelsen for et brud med den danske model.

Mette Frederiksen har også selv under en debat i Folketingssalen i 2021 advaret mod at politisere den danske model og udvælge specifikke faggrupper til et lønløft.

Hvordan det hænger sammen med regeringens nuværende ageren, spurgte A4 Medier statsministeren ind til på pressemødet.

Hvorfor er det ikke et brud med den danske model, du selv laver nu?

”Det, at vi går ind og laver et lønløft i den offentlige sektor, er ganske usædvanligt. Det er ikke noget, vi har tradition for at gøre i Danmark. Vi står også i en ret usædvanlig situation, fordi vi har ikke haft de rekrutteringsudfordringer i vores velfærdssamfund tidligere, som dem vi oplever i dag, og som vi kan se ind i i fremtiden. Og fordi vi er på et tidspunkt, hvor manglen for eksempel på social- og sundhedsassistenter- og hjælpere i virkeligheden kan forhindre os i at levere den ældrepleje, vi gerne vil, så bliver vi nødt til at gøre noget usædvanligt," svarede Mette Frederiksen.

Men anerkender du, at det er et brud med den danske model, når du som statsminister går ud og peger på fire specifikke faggrupper, som skal have et lønløft?

”Det er en usædvanlig situation, som i vores øjne kræver et usædvanligt svar. Det er også vigtigt at sige, at det her er noget, vi foreslår at gøre én gang. Og derfra skal vi gerne have de almindelige overenskomster til at fungere," sagde statsministeren.

Nej til mere udenlandsk arbejdskraft

Som så ofte før, kom Mette Frederiksen på årsmødet også omkring vigtigheden af arbejdspligten hos os alle. Ellers vil vores samfund ifølge statsministeren ikke kunne hænge sammen.

Fra talerstolen citerede hun tidligere statsminister Thorvald Staunings (S) ord om, at ”uvirksomhed og dovenskab er menneskenes fjender,” og på det korte pressemøde uddybede hun sine pointer.

”Den kontrakt, vi danskere har med hinanden, det er, at vi skal gå på arbejde. Og vi skal ikke kun gå på arbejde for at forsørge os selv. Vi skal også gå på arbejde for, at der er mening i vores liv og for, at vi kan finansiere et velfærdssamfund,” sagde Mette Frederiksen.

Statsministerens fokus på arbejdspligt er blevet højaktuel på grund af den stigende mangel på arbejdskraft, som både mærkes i den offentlige og private sektor.

Dansk Erhverv har beregnet, at Danmark kommer til at mangle 130.000 kollegaer i 2030, og udfordringerne har fået organisationen til at foreslå et nyt paradigmeskift, der skal gøre det nemmere at få udenlandsk arbejdskraft hertil. Konkret vil Dansk Erhverv hente 50.000 udlændinge til Danmark frem mod 2030.

På partiets sommergruppemøde slog Moderaterne også fast, at manglen på arbejdskraft ikke kan løses uden mere udenlandsk arbejdskraft. Derfor har partiet foreslået en overhalingsbane, der vil gøre det lettere for virksomheder med overenskomst at rekruttere medarbejdere fra udlandet.

Socialdemokratiet har dog afvist idéerne, og på årsmødet nævnte Mette Frederiksen heller ikke udenlandsk arbejdskraft med ét ord, men slog i stedet fast, at ”der skal være styr på antallet af mennesker, der kommer hertil”.

Det var essensen i det udlændingepolitiske paradigmeskift, som Folketinget vedtog i 2019.

Dengang krævede det også en del overtalelse, før Mette Frederiksen fik overbevist baglandet om, at kursændringen i udlændingepolitikken var den rigtige.

Med SVM-regeringen er det blandt andet i forhold til skattelettelser, at dronningen af Socialdemokratiet igen skal omvende sine partimedlemmer.

Første skridt i den proces blev taget i Aalborg.

GDPR