Analyse: Statsministeren reddede sig ud af sms-storm med pressemøde

20211103-233340-L-1920x1280we
"Når det gælder sagens kerne, står Mette Frederiksen styrket efter pressemødet, fordi den teori om et gigantisk cover-up, som de seneste dages retorik fra oppositionen hviler på, næsten blev skudt i sænk," skriver chefredaktør Kristian Madsen i sin analyse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Regeringen ser ud til at have mere at frygte ved, at vælgerne får færten af dunsten fra de politiske kødkværne end at blive afsløret i det Watergate-lignende komplot, oppositionen fabulerer om. 

Statsminister Mette Frederiksen genvandt fodfæstet efter en uges høj sms-søgang med et to timer langt pressemøde onsdag aften.

Som sagen står lige nu, er der ikke skyggen af chance for, at regeringens støttepartier vil deltage i en koordineret statsministerstorm; endsige en rigsretssag. Den proces er reduceret til borgerlige febervildelser.

Men selvom Mette Frederiksen ser ud til at være på parlamentarisk sikker grund, viste pressemødet også, at der bliver betydelige politiske omkostninger ved sagen for Socialdemokratiet, der i de seneste uger er faldet markant i meningsmålingerne. 

Stanken fra det politiske slagteri på Slotsholmen risikerer at sive op fra de sms'er, politiet nu arbejder på at gendanne.

Risikerer pinagtig oprulning

Hvis nogen havde troet, at Mette Frederiksen ville vise sig fra en ny og ydmyg side, så blev de slemt skuffede. Statsministeren kørte sin velkendte selvtillidsfulde stil: “Lev med det”, affejede hun kritikken af den barske ordlyd i embedsværkets interne kommunikation, og forsvarede beslutningen om systematisk at slette sms’er.

Dermed risikerer sagen fortsat at øge indtrykket af magtbegær, egenrådighed og lukkethed, der er ved at blive Mette Frederiksens svage punkt. 

I hendes mund lyder ydmyghed overfor magten ofte som noget, alle andre end dem, der sidder med den, skal udvise.

Hvis det lykkes politiet at genskabe de slettede sms’er, kan det blive en pinagtig oprulning af den interne jargon i Mette Frederiksens inderkreds, som ikke blot kan forsvares med det "lev med det", som statsministeren friskfyragtigt fyrede af.

Ingen rygende pistol

Men når det gælder sagens kerne, står Mette Frederiksen styrket efter pressemødet, fordi den teori om et gigantisk cover-up, som de seneste dages retorik fra oppositionen hviler på, næsten blev skudt i sænk.

Kernen i hele mink-sagen er regeringens ulovlige beslutning om at slå alle landets mink ned for præcis et år siden. 

Mette Frederiksen har slået fast, at hun ikke vidste, at der manglede lovhjemmel til at aflive besætningerne, da beslutningen blev truffet for nøjagtig ét år siden. 

Hidtil har intet dokumenteret, at det skulle være usandt. Der er ingen rygende pistol.

Men da B.T. i sidste uge kunne afsløre, at tre centrale embedsmænd samt Mette Frederiksen selv systematisk slettede deres sms’er efter 30 dage, begyndte oppositionen og medierne at lugte krudtrøg: Havde disse folk belejligt slettet afgørende materiale i sagen med tyndbenede henvisninger til IT-sikkerhed? Mette Frederiksens afvigende og usikre svar gjorde kun mistankerne større, ligesom Statsministeriets tydelige forsøg på at forhale og forsinke svarene til B.T.

Luften gik af Watergate

I går gik det meste af luften ud af denne teori, der ville have været den største forvaltningsmæssige skandale i landet nogensinde; et rendyrket dansk Watergate. 

Mette Frederiksen kom med det afgørende punkt til sagens tidslinje, at hun var blevet rådgivet til at slette sine sms’er af sikkerhedshensyn i sommeren 2020 - altså længe før, minkene lå i deres massegrave. 

Selvom statsministeriet ikke med sikkerhed kunne sige, hvornår telefonerne konkret var blevet indstillet til sletning, sender det alt andet lige teorien om et listigt cover-up for en ulovlig beslutning ud i sfæren for tyndbenede teorier.

Den anden nye oplysning, som statsministeren kunne bidrage med, var, at det var statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, der havde rådet til den systematiske sletning, som hun længe selv havde praktiseret. 

De nærmere omstændigheder om begrundelsen for på den måde systematisk at slette informationer står fortsat hen i det uvisse, men det er ikke i sig selv ulovligt.

Dunsten fra det politiske slagteri

Formelt bakkede Mette Frederiksen "100 procent" op om Barbara Bertelsen.

Men det er helt tydeligt her, sagens næste spørgsmål peger hen: Hvorfor gav hun det råd? Er hun blevet IT-ekspert? Og hvorfor følger stort set ingen andre ministre i sikkerhedspolitisk følsomme ministerier denne procedure - herunder Justitsministeriet, som Barbara Bertelsen tidligere var chef for.

Et gammelt ord lyder, at man helst ikke skal se pølser og politik blive produceret, fordi processen er ulækker - uanset om produktet er godt. 

Snarere end at dække over egentlige ulovligheder, skal lukketheden dække over den politiske proces’ slagteriarbejde, som de fleste mennesker ville finde uappetitlig, som når en af de centrale embedsmænd kort skriver "luk lortet" om minkfarmenes nedlæggelse. 

Det kan blive stærkt ubehageligt for Mette Frederiksen, hvis der er mere af den skuffe i de genskabte elektroniske gemmer.

Masser af spørgsmål står tilbage: Hvorfor skulle Bertelsen blande sig i det politiske ansvars placering på ryggen af Mogens Jensen? Har embedsmændene kommunikeret uden om de officielle kanaler på andre platforme som f.eks. Facebook? 

Men svarene på de spørgsmål vil mere afsløre den ubehagelige dunst fra de politiske farshakkemaskiner end et stort komplot for at dække over en nøje tilrettelagt ulovlighed.

GDPR