Analyse: Valgkampen bliver en folkeafstemning om Mette Frederiksen

20220926-143356-L-1920x1280we
Er du for eller imod Mette Frederiksen? Det spørgsmål vil afgøre valgkampen, skriver A4 Aktuelts politiske redaktør. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsministeren åbner i dag Folketinget. Det sker i skyggen af en valgkamp, som lader til at blive en folkeafstemning om Mette Frederiksen. Det har fordele og ulemper for begge lejre, skriver den politiske redaktør på A4 Aktuelt.

Socialdemokratiet og de borgerlige partier er bemærkelsesværdigt enige om folketingsvalgets tema: Er du med eller imod Mette Frederiksen? 

Er statsministeren den sikre hånd ved roret i en tid med krig, gaseksplosioner og inflation? Eller er hun den magtfuldkomne minkdræber, der må sættes fra bestillingen?

Det er disse spørgsmål, som vil præge den valgkamp, som Mette Frederiksen i dag åbner Folketinget i skyggen af.

Alle vil have valget til at handle om Mette Frederiksen, fordi alle vurderer, det gavner dem selv.

De fleste iagttagere spår, at valget først udskrives onsdag, men allerede i dag vil statsministeren iscenesætte sig selv som den stærke leder gennem krisetider med en “sikker hånd på rattet”, der nærmest er gået hen og blevet et socialdemokratisk valgslogan.

Hun er deres stærkeste kort, og socialdemokraterne har en næsten naiv tro på, at hun kan genvinde magten.

Selv med udsigten til det dårligste valg i 100 år og et stort indhentningsarbejde. Virkeligheden og meningsmålingerne er aldrig rigtigt trængt ind i den socialdemokratiske bevidsthed.

Og det er på grund af Mette.

Men hun er også partiets største svaghed, og dermed paradoksalt nok også oppositionens stærkeste kort. Det er til gengæld vanskeligt at se, hvad det borgerlige projekt er andet end at vælte den magtfuldkomne og angerløse Mette Frederiksen. 

Men de tror også på det.

Fordele og ulemper

Valgets første faser handler om at definere valgkampens tema. De røde partier vinder typisk et valg, der handler om velfærd, mens de borgerlige partier vinder på økonomi.

Men hvem vinder, når temaet er Mette Frederiksen?

Fordelen for Socialdemokratiet er, at de virkelig tror på Mette. De er fulde af selvtillid. Samtaler med socialdemokrater til partiets årsmøde viste, at optimismen paradoksalt nok er steget i takt med danskernes el- og gasregninger, fordi det har givet partiet et klart projekt: Mettes lederskab. 

I forlængelse af det har Mette Frederiksen også indiskutabelt en erfaring at læne sig op ad, som ingen af hendes konkurrenter kan prale af. At hun er en sikker hånd på rattet, vil vi høre igen og igen.

Og så viser målinger da også, at halvdelen af den danske befolkning foretrækker Mette Frederiksen som statsminister.

Ulempen for Socialdemokratiet er, de skal appellere bredt. Også til dem, der ikke kan døje Mette. Til dem som vil stemme socialdemokratisk på trods og ikke på grund af Mette. Den fokuserede Mette-strategi er ikke nok, og de skal formå at lancere politik, der kan få de offentligt ansatte og klimabevidste storbysvælgere tilbage i folden. En konkretisering af regeringens lønløft til velfærdspersonalet og klimaindsatser med landbruget i sigtekornet ser ud til at være partiets bedste bud.

Fordelen for den blå lejr er omvendt, at minksagen har martret Mettes troværdighed. Socialdemokratiet lå tårnhøjt i meningsmålingerne under coronakrisen, men der har været store dyk i rød bloks målinger efter pressemødet om slettede sms’er og minkkommissionens rapport. 

Mette Frederiksen har vist, at hun er sårbar, og hvis det ender med at handle om mink og magtfuldkommenhed lover det godt for de borgerlige.

Ulempen for de blå er, at blå blok ikke kan blive enige om, hvad alternativet skal være. Er det Pape eller Ellemann? De kan kun blive enige om, at det ikke skal være Mette. De mangler et projekt, og det kan den røde lejr udnytte effektivt. Bliver det et Mette-eller-kaos valg, så taber de slaget.

Fra præsidentvalg til folkeafstemning

I årevis har folketingsvalgkampe ellers taget mere og mere form efter præsidentvalgkampe. Og fået kritik for det.

Men et præsidentvalg kræver mindst to synlige kandidater, og siden Søren Pape meldte sit kandidatur har Jakob Ellemann-Jensen lagt sig i læ bag det stormvejr, der fulgte med den konservative formands statsministerdrømme. Siden sin skilsmisse har Søren Pape også søgt læ for sig selv.

Valgkampen tager derfor i år nærmere form af en folkeafstemning. Skal Mette Frederiksen fortsætte som statsminister: Ja eller nej?

Vi er på vej ind i et historisk uforudsigeligt valg. Der er udsigt til historisk mange troløse tvivlere, der er klar til at skifte blok. Der er historisk mange partier, og der kan blive historisk stort stemmespild med både Moderaterne, DF, Alternativet og Frie Grønne, der alle roder rundt ved spærregrænsen.

Og nok vil der være 14 partiledere, som kappes om taletiden og dagsordenen. Men når alt kommer til alt, vil valgkampen kunne koges ned til det helt enkle spørgsmål:

Mette eller ej?