Analyse: Vismænds anbefalinger må have givet Sandahl og Holbraad et selvtilfreds smil på læben

Sandahl_Holbraad_2
Lars Sandahl (direktør i DI) og Jacob Holbraad (direktør i DA) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix og Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
De økonomiske Råds anbefalinger om at sænke beløbsgrænsen kan blive et effektivt værktøj i reformforhandlingerne.

Der skal åbnes for sluserne til billig arbejdskraft fra Sydamerika, Asien og resten af verden udenfor EU. 

Det mener arbejdsgiverne og nu også de økonomiske vismænd.  Det stod klart, da De Økonomiske Råd udkom med deres anbefalinger tirsdag: 

‘Konjunktursituationen taget i betragtning kan det være et fornuftigt tidspunkt at sænke grænsen’, skriver vismændene.

LÆS OGSÅ: Virksomheder mangler arbejdskraft: Men 23.000 europæere er klar til at tage til Danmark

Det må unægteligt være vand på arbejdsgivernes mølle, at en uvildig part har givet dem ret. 

Arbejdsgiverne har længe plæderet for at sænke grænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 445.000 kroner til 360.000 kroner, så man kan hyre folk til Danmark til en månedsløn på cirka 30.000 kroner. Opråbet er blevet højere og højere i kraft med, at manglen på arbejdskraft er steget og steget. 

Man kan næsten se for sig, hvordan Jacob Holbraad og Lars Sandahl med et selvtilfreds smil og hurtige fingre på telefonen har hamret tweets afsted
Maja Vang, redaktør A4 Beskæftigelse 

Derfor var skuffelsen for arbejdsgiverne også stor, da der ikke blev rykket ved den grænse i den netop indgåede trepartsaftale, hvis eneste formål var at skaffe flere hænder til de sultne virksomheder. Men nu er skuffelsen for en stund blevet vendt til optimisme. 

Man kan næsten se for sig, hvordan Jacob Holbraad (direktør i Dansk Arbejdsgiverforening) og Lars Sandahl (direktør i Dansk Industri) med et selvtilfreds smil og hurtige fingre på telefonen har hamret tweets afsted. Ganske kort tid efter, rapporten blev offentliggjort, var de to klar til at lade deres Twitter-følgerskare vide, hvor meget på linje med de økonomiske vismænd de var i netop den anbefaling. 

Kampen fortsætter

Og hvilken perfekt timing for dem. For kampen om, hvor grænsen skal sættes, er langt fra slut, selvom trepartsforhandlingerne er det. I regeringens udspil til reformen ‘Danmark kan mere 1’ kan beløbsgrænsen sagtens være til forhandling. Og der kan de økonomiske vismænds anbefaling bruges som et hårdtslående argument.  

Regeringen har ikke nævnt den i sit udspil. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er meget mere til opkvalificering af ledige og uuddannede, end til at åbne for tredjelandes arbejdskraft. 

Men det har de pressede virksomheder slet ikke tid til at vente på. Og de fleste blå partier og Radikale Venstre er på deres hold. 

En dårlig dag

Ovre i fagbevægelsens højborg var tirsdag til gengæld en dårlig dag. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),  Lizette Risgaard, lod ordet ‘ærgerligt’ være et, som hendes følgeskare skulle smage på, og dernæst sendte FH en pressemeddelelse ud, hvor de i kraftige vendinger tog afstand fra de økonomiske vismænds anbefaling. 

Endnu et argument, der gør det sværere og sværere for Lizette Risgaard og ikke mindst regeringen at forklare over for de pressede produktionsvirksomheder, hoteller og restauranter, at de ikke vil rykke grænsen
Maja Vang, redaktør, A4 Beskæftigelse 

Risgaard vandt som bekendt første kamp om beløbsgrænsen under trepartsforhandlingerne, men nu er hun igen tvunget til at hive de gamle argumenter frem fra skuffen med ordentlige arbejdsforhold: 

Hvis grænsen sænkes, vil det presse danske løn- og arbejdsvilkår, lyder hovedargumentet. Et andet er, at der er over 100.000 ledige at tage af i landet og 15 millioner ledige EU-borgere. Dermed er der slet ikke behov for at invitere kinesere og indere til at tage arbejdshandsken på i Danmark. 

Ifølge A4's faglige kommentator, Gitte Redder, er argumenter som disse bygget på følelser og ikke fakta. Fakta er nemlig ( ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), at der fra januar til september er kommet beskedne 877 ikke EU-borgere til landet på beløbsordningen. 

LÆS OGSÅ: Hvordan kan 3.600 indere og ukrainere nogensinde blive et problem på det danske arbejdsmarked?

Altså endnu et argument, der gør det sværere og sværere for Lizette Risgaard og ikke mindst regeringen at forklare over for de pressede produktionsvirksomheder, hoteller og restauranter, at de ikke vil rykke grænsen.