Analyse: Kontanthjælpsaftale kan blive ny kilde til hovedbrud i kommunerne

20231013-114548-L-1920x1280we
Regeringen og Folketingets partier præsenterer aftalen om arbejdspligt, som er en del af tre kontanthjælpsaftaler, der landede fredag i sidste uge. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nye politiske aftaler skal gøre kontanthjælpsregler nemmere at forstå. Men det er ikke givet, at det er det, der kommer til at ske, skriver A4 Beskæftigelses redaktør i en analyse.

Fredag morgen i sidste uge kunne Ane Halsboe-Jørgensen (S) sætte flueben ud for en af sine største opgaver som beskæftigelsesminister.

Her landede den socialdemokratiske minister to kontanthjælpsaftaler og en aftale om den omdiskuterede arbejdspligt, der vil sende tusindvis af borgere - primært med indvandrerbaggrund - ud i kommunale nyttejob.

Et af hovedformålene med de nye aftaler er at gøre en kompleks lovgivning mindre kompleks.

Men det er mildest talt uklart, om aftalerne vil føre til mindre administrativt bøvl, som så mange efterspørger, vurderer redaktør for A4 Beskæftigelse Jonas Sivkær Grønvall.

”På den ene side forsøger man med aftalerne at tage et opgør med komplekse regler, der præger kontanthjælpssystemet, hvor både sagsbehandlere og borgere ofte kommer til kort. Men samtidig indføres der med den anden hånd nye tillæg og ydelser, der har potentiale til at blive et nyt administrativt monster i jobcentrenes kontanthjælpsafdelinger. Det rimer langt fra på forenkling, som er hovedformålet,” skriver Jonas Sivkær Grønvall.

Læs hele analysen i A4 Beskæftigelse her.

GDPR