Analyse: Arbejdsmiljø på vej til at blive den nye reform-slagmark

20210908-131821-L-1920x1280we
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på vej til pressemøde. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Arbejdsmiljøet begynder at blive en kampplads, når der diskuteres reformer, der skal forbedre arbejdsudbuddet. Flere tendenser peger i retning af, at arbejdsmiljøøkonomi bliver 'det nye sort', skriver A4 Arbejdsmiljøs redaktør i denne analyse.

Tirsdag kickstartede regeringen anført af statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) et reformefterår med udspillet 'Danmark kan mere I'.

Det skete på et pressemøde i Spejlsalen på Christiansborg, som var stuvende fuld af journalister. Meget handlede om dagpenge, jobcentre og indvandrerkvinder, der skal væk fra ghettoens kødgryder og ud i jobkøen.

Klassiske emner, når politikerne vil lave reformer, der kan øge arbejdsudbuddet.

LÆS OGSÅ: Analyse: Arne-plan er kun begyndelsen til et bedre arbejdsmiljø

Mens kampen om at få flere i arbejde altså fortsat udkæmpes på de traditionelle slagmarker, er en ny begyndt at kunne skimtes i horisonten.

Den nye kampplads har arbejdsmiljøinvesteringer som buzzword. Flere aktører har nemlig fået øjnene op for, at investeringer i trivslen på landets arbejdspladser vil kunne nedbringe sygefraværet og dermed fastholde flere i job.

Senest har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i et udspil kort før, regeringen præsenterede sit, anslået, at et forbedret arbejdsmiljø vil kunne genvinde tabt arbejdstid fra sygefravær svarende til 22.500 fultidsstillinger.

At der nu for alvor er fokus på gevinsterne ved et godt arbejdsmiljø, understreges yderligere af, at NFA lige nu er i fuld gang med at etablere en forskningsenhed, der skal forske i, hvad man i kroner og øre kan få ud af at fastholde god trivsel på arbejdspladsen

Hele 28 procent af det samlede sygefravær blandt lønmodtagerne skyldes Ifølge FH et arbejdsmiljø, der halter. Tallene er ikke grebet ud af den blå luft.

De kommer nemlig fra regnedrengene i det uvildige konsulenthus Analytics Squared, der lever af at lave analyser om arbejdsmarkedet og uddannelses- og pensionssystemet for sine kunder.

Minister køber præmis

Også i forhold til arbejdsulykker kan der være en økonomisk fortjeneste at hente. Hvert år sker der omkring 42.000 arbejdsulykker i Danmark. Et trist tal, der betyder langtidssygemeldinger, produktionstab og ikke mindst en dårligere samfundsøkonomi.

Peter Hummelgaard køber FH's præmis om, at der også skal tænkes i nye løsninger for at øge arbejdsudbuddet.

Jonas Sivkær Pettersen, redaktør, A4 Arbejdsmiljø

I sidste uge blev ministeren interviewet i TV 2 News-programmet Lippert, hvor han roste fagbevægelsens reformkatalog.

- Nogle af forslagene passer ikke så godt ind i den meget firkantede måde, vi har været vant til de sidste 20 år, når vi har diskuteret reformer, men de har betydning ude i virkeligheden.

- Hvis man også de næste 10 år gør noget mærkbart bedre for arbejdsmiljøet og forebygger sygdom og nedslidning, ligger der et kæmpe potentiale i at sikre, at folk kan arbejde mere. Langt de fleste, jeg kender, har det sådan, at hvis ikke de har helbredsudfordringer, og hvis de i øvrigt kan få et arbejde, vil de også gerne blive i deres arbejde i længere tid, lød det fra Peter Hummelgaard.

'Kan det overhovedet betale sig?'

FH foreslår blandt andet, at der skal indføres permanente samtaler for seniorer, hvor emnet er deres udfordringer i arbejdsmiljøet, hvad enten det er af fysisk eller psykisk karakter.

Derudover foreslår fagbevægelsen, at sporskifteordningen, som hjælper seniorer over i nye arbejdsfunktioner eller brancher, hvis de er nedslidte, bliver styrket.

Den gamle traver om 'flere penge til Arbejdstilsynet' var der selvfølgelig også fundet plads til i reformkataloget. 

At der nu for alvor er fokus på gevinsterne ved et godt arbejdsmiljø, understreges yderligere af, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) lige nu er i fuld gang med at etablere en forskningsenhed, der skal forske i, hvad man i kroner og øre kan få ud af at fastholde god trivsel på arbejdspladsen.

Er der først uenighed om præmisserne for forskningsresultaterne, risikerer enheden at blive en varm politisk kartoffel, som politikerne vil detailstyre. 

Hensigten med enheden er, at beslutningstagere og offentlige og private ledere skal have et evidensbaseret beslutningsgrundlag, inden de vælger at investere i tekniske hjælpemidler eller sende et helt team på kursus i psykisk arbejdsmiljø. 

For kan det overhovedet betale sig?, vil nogle måske tænke.

Foreløbig fremtidsmusik

Arbejdsmarkedets parter er naturligvis helt centrale aktører, der opererer i maskinrummet, når ændringer i arbejdsmiljøloven skal stemmes igennem i folketingssalen.

Derfor er det alfa omega, at den nye forskningsenhed spytter viden ud, som både lønmodtagerne og arbejdsgiverne har tiltro til. Er der først uenighed om præmisserne for forskningsresultaterne, risikerer enheden at blive en varm politisk kartoffel, som politikerne vil detailstyre. 

LÆS OGSÅ: Analyse: Banen er kridtet op til reformkamp, der kan ende i trepart

Selvom beskæftigelsesministeren åbner for, at arbejdsmiljøinvesteringer skal tænkes ind i reformer, der kan øge arbejdsudbuddet, er det foreløbig fremtidsmusik. 

NFA's nye enhed har foreløbig fået bevilliget seks millioner kroner årligt fra 2022 til 2025, og der vil nok gå nogle år, inden man for alvor kan benytte forskningsresultaterne som et politisk instrument i reformsammenhænge. 

Man skal derfor ikke forvente, at de såkaldte andengenerationsreformer, som regeringen lægger op til i efteråret, vil tage afsæt i konkrete tal på, hvor mange flere hænder og hoveder eksempelvis en kommune kan få ved skrue på sin arbejdsmiljøindsats.

I 2022 skal politikerne indgå en ny politisk arbejdsmiljøaftale gældende fra 2023, der skal afløse den nuværende fra 2019. Om det arbejdsmiljøøkonomiske område på det tidspunkt har fået en større rolle, må tiden vise.

GDPR