"Et kæmpe system, hvor man laver pseudo-arbejdspladser": Regeringens planer om en 37-timers arbejdspligt hagles ned

20230425-142256-L-1920x1280we
"Man skal kunne forsørge sig selv, man skal være en del af arbejdsmarkedet," mener statsministeren, der lægger op til en 37-timers arbejdspligt for indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Indvandrere uden for arbejdsmarkedet skal i aktivering for at kunne modtage ydelser. Forslaget fra regeringen møder kritik for både at være dyrt, bureaukratisk og uden effekt.

Et ældre forslag er blevet hevet frem fra den socialdemokratiske skuffe og har i denne uge fået nyt liv på Christiansborg.

Forslaget går på en 37-timers arbejdspligt om ugen for indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Ellers skal man trækkes i sin offentlige ydelse.

Den rene S-regering turnerede i sidste valgperiode rundt med et lignende forslag, som altså også er med i det nuværende regeringsgrundlag under SVM.

"For os er det et meget grundlæggende og vigtigt dansk princip: Man skal kunne forsørge sig selv, man skal være en del af arbejdsmarkedet," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2 tidligere på ugen og slog fast, at tiltaget særligt er målrettet indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande.

Men forslaget møder kritik fra flere sider.

"Mig bekendt er der ingen dokumentation for, at det her skulle have nogen særlig stor effekt," lyder det fra Bent Greve, der er professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet.

"Det vil ikke være særligt effektivt, og jeg mener faktisk heller ikke, det vil være særlig hensigtsmæssigt," siger han og peger på flere problemer ved regeringens planer.

"Det ene handler om at sikre sig, at det her ikke tager job fra andre. For principielt skal det være en ordning, der ikke betyder, at andre mister deres job, og det kan være vanskeligt. Samtidig vil det kræve meget administration at finde de her job, og det vil kræve administration at holde kontrol med det," siger Bent Greve.

Den eneste fordel, som forslaget ifølge arbejdsmarkedsforskeren kan have, er, at det for nogle muligvis vil betyde, at de vænner sig til at stå op om morgenen og møde ind på et arbejde.

Et kæmpe system med pseudo-arbejdspladser

Forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch, mener, at regeringens intentioner sådan set er gode nok, men understreger at arbejdspligt og nyttejobs ikke er den rigtige vej at gå.

"Det, som statsministeren lægger op til med en 37-timers arbejdspligt, er et kæmpe system, hvor man laver pseudo-arbejdspladser. Og det, frygter vi, vil være både voldsomt dyrt, voldsomt bureaukratisk og meningsløst for borgerne," siger Signe Færch.

Det er mange af hendes medlemmer, der sidder ude i jobcentrene og til dagligt forsøger at hjælpe folk i arbejde.

I stedet for regeringens forslag mener Signe Færch, at man i langt højere grad skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske og samtidig gøre brug af de virksomheder, der er ude i kommunerne, som er klar til at hjælpe indvandrere i arbejde.

Desuden frygter hun, at regeringen i for høj grad tænker i retning af en standardiseret løsning, der skal trækkes ned over alle landets 98 kommuner.

"Det her er et meget godt eksempel på politikere, som prøver at løse et meget komplekst problem med et meget simpelt svar," mener Signe Færch.

"Det kan ikke være one size fits all," siger hun.

Men kan du følge regeringens princip i, at man har en forpligtelse til at arbejde for at kunne få sin ydelse?

"Jeg må sige, at jeg er mindre optaget af det moralske spørgsmål og mere optaget af at gøre det, der virker. Det er ærgerligt, hvis vi i et eller andet moraliseren kommer til at gøre noget, som er dumt, eller som er dyrt for samfundet og ikke virker for den enkelte. Så vil jeg hellere gøre det, der virker," siger Signe Færch.

Forskellige meldinger fra Borgen

På Christiansborgs gange er der blandede reaktioner på regeringens udmeldinger.

SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, vil gerne hjælpe med at få flere indvandrere i arbejde, men er ikke begejstret for regeringens forslag.

"Der er ikke meget nytte ved de nyttejobs. Det virker ærligt talt meget ufokuseret, meget tilfældigt og mere som om, at man er drevet af at leve op til noget ideologisk omkring, at man så kan sige, at man gør noget ved de her indvandrerkvinder. Der hopper kæden af for mig," siger Karsten Hønge.

Desuden understreger han, at ordningen med nyttejobs ikke må tage arbejdspladser fra lønmodtagere på overenskomst, således at man skaber offentlig social dumping.

"Det her skal ikke være underbetalt arbejdskraft, der ender med at blive løntrykkere," som han formulerer det.

Ifølge Karsten Hønge er SF dog klar til at indgå i forhandlinger med regeringen, så længe "initiativerne giver mening".

"Men jeg vil bare sige, for os handler det om at flytte de her kvinder med etnisk minoritetsbaggrund nærmere arbejdsmarkedet og ikke om at flytte vælgere. Det kan man godt have en fornemmelse af, at det handler om for andre," sigen Karsten Hønge.

Hos Dansk Folkeparti er partiets beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann positiv over regeringens udmeldinger og kalder tankegangen "fair".

"Når man kommer her til vores land, så bliver man også nødt til at arbejde lidt for de penge, man nu får. Hele tanken omkring, at man kan komme til Danmark og bare blive parkeret på en sofa og så ellers sidde og dovne den af, imens man får fuld ydelse, det vil vi ikke være med til," siger Nick Zimmermann.

Ifølge DF’eren kunne de forskellige nyttejobs eksempelvis bestå i, at "rense offentlige toiletter, smøre nogle madder eller klippe hække".

Han anerkender dog, at det kan ende med at blive en dyr løsning for at få flere indvandrere i arbejde.

"Men er det fair nok at sige til nogen, at når man kommer her til Danmark, så skal man simpelthen lave noget for de penge, som danskerne bidrager til? Ja, det synes jeg," siger han.

Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Sólbjørg Jakobsen, fortæller, at partiet endnu ikke har taget endelig stilling til spørgsmålet, da regeringen endnu ikke er kommet med et konkret udspil, men kalder intentionen for god.

"Derfor kommer vi også til at gå konstruktivt til værks i forhold til det her, som vi har sagt hele tiden på beskæftigelsesområdet. Der er nogle ting som tydeligvis ikke fungerer efter hensigten. Og jeg tror, alle er enige i, at vi gerne vil have mennesker til at lykkes med at komme i selvforsørgelse. Og det her har vist sig at være et effektivt redskab nogle gange," siger Sólbjørg Jakobsen.

"Jeg kan dog undre mig lidt over, at man ønsker at reformere hele beskæftigelsesområdet, og så kommer man med sådan nogle drypløsninger. Det kan hurtigt lyde som noget symbolsk, og det vil vi næppe være med til at indføre," siger hun.