Pelle Dragsted retter hård kritik mod reformpartier: Misvisende at påstå, at vi er nødt til at øge arbejdsudbud

20221025-142502-L-1920x1280we
Manglen på arbejdskraft bliver ikke løst ved at hæve arbejdsudbuddet, lyder kritikken fra Pelle Dragsted. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udlægningen af, at det er nødvendigt med reformer af arbejdsudbuddet, er forkert. Sådan lyder kritikken fra Pelle Dragsted, der bakkes op af seniorøkonom.

Bag Marienborgs lukkede døre forhandler Mette Frederiksen i disse dage om en kommende regering. 

Få ved, hvad der foregår. Men vi ved, at udsigten til reformer af arbejdsudbuddet er en stor del af grunden til Socialdemokratiets tanker om regeringssamarbejde over midten.

Sideløbende forsøger Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen at skabe et alternativt reformflertal uden om regeringen, og i medierne har man længe kunnet læse spalte op og spalte ned om erhvervslivet, der skriger på reformer.

LÆS OGSÅ: Valg med Madsen: Mette F. jager nu dansk politiks afskyelige snemand

Men fortællingen om akut brug for at øge arbejdsudbuddet er en myte, siger Enhedslistens nyligt genvalgte folketingsmedlem Pelle Dragsted. 

For en fremskrivning fra Finansministeriet viser, at dansk økonomi i fremtiden har overskud - selv uden den øgede velstand, reformer af arbejdsudbuddet vil give.

Derfor er det problematisk, når partier som Moderaterne og Radikale Venstre kalder det nødvendigt at gennemføre reformer, siger Pelle Dragsted, der langer hårdt ud efter de såkaldte reformpartier.

“Jeg synes det er udemokratisk, når man prøver at skabe en fortælling om, at den politik man står for - for eksempel at fjerne topskatten - ikke bare er noget man vil, men noget, der er nødvendigt,” siger Pelle Dragsted.

Ikke død og pine nødvendigt

Grundlæggende giver Niels Storm Knigge, seniorøkonom i tænketanken Kraka, Pelle Dragsted ret i, at det ikke død og pine er nødvendigt med reformer af arbejdsudbuddet.

“Finansministeriets fremskrivning viser, at hvis vi fortsætter med den vedtagne politik, så er de offentlige finanser holdbare. Så der er ingen prognoser, der viser, at udbudsreformer er nødvendige for, at velfærdssamfundet hænger sammen,” siger Niels Storm Knigge.

Derfor handler diskussionen om arbejdsudbud rettere om, hvorvidt politikerne ønsker at skabe mere velstand til andre politiske tiltag via reformerne. For det nuværende beløb til rådighed til øget velfærd eller lavere skat er “rimelig begrænset” frem mod 2045, forklarer Niels Storm Knigge.

“De offentlige finanser er stramme de kommende år. Så derfor kan man stadigvæk godt have et politisk ønske om at lave reformer,” siger han.

Den pointe er Pelle Dragsted sådan set enig i.

“Men så må man argumentere for, at man synes, det er en god idé at sænke topskatten eller skære i ydelserne og ikke fremmane en falsk fortælling om, at det er nødvendigt, fordi vi ellers ikke har råd til velfærd,” siger Pelle Dragsted.

Modsat erhvervslivets ønske

Pelle Dragsteds udmelding står i skarp kontrast til ønsket fra store dele af erhvervslivet.

Mod valgkampens slutning lavede Dansk Industri og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen et opråb i Berlingske, hvor sidstnævnte sagde, at det er »uundgåeligt og essentielt, at man snart gør noget« for at øge arbejdsudbuddet.

Professoren påpegede, at fremtidens overskud på statsfinanserne, skyldes omfattende reformer fra tidligere folketing.

Pelle Dragsted, skylder I ikke at gentage reformarbejdet for at fremtidssikre økonomien yderligere?

“Det er en meget mærkelig tanke. Hvis økonomien er fremtidssikret, hvorfor skal vi så lave flere nedskæringsreformer, der rammer lønmodtagernes tryghed eller øger arbejdsløsheden? Man lavede jo de reformer dengang, fordi man kunne se, at vi ikke kunne finansiere vores velfærd i fremtiden,” siger Pelle Dragsted og fortsætter:

“Jeg har nogle gange spurgt Radikale - slutter det aldrig? Skal danskerne bare arbejde mere og mere og mere? Jeg synes ikke, at man skal lave reformer for reformernes skyld. De skal laves, hvis man har en økonomi, der ikke er holdbar på sigt. Men vi har en holdbar økonomi,” siger Pelle Dragsted.

Er det ikke usikkert at sætte sin lid til, at sådan en prognose holder 30-50 år ud i fremtiden?

“Selvfølgelig skal man genbesøge den undervejs, men vi er jo nødt til at tage udgangspunkt i de tal, vi har”.

KL forudser, at der i 2030 vil mangle 90.000 personer på arbejdsmarkedet, hvoraf 44.000 er i den offentlige sektor. Hvorfor kræver det ikke reformer at imødekomme?

“Vismændene fremskriver, at der bare i 2023 vil være 100.000 personer, der mister deres arbejde. Vi ser ind i en tid, hvor rigtig mange arbejdspladser vil forsvinde. Og det er, fordi at der har været en overefterspørgsel efter arbejdskraft i det private, og den vil falde i de kommende år. Det vil give rum til at ansætte flere i den offentlige sektor,” siger Pelle Dragsted.

Virker ikke på kort sigt

Pelle Dragsted kritiserer desuden Radikale Venstres ønske om at afhjælpe den nuværende rekrutteringsudfordring ved arbejdsudbudsreformer. Et ønske, som partiets tidligere formand Sofie Carsten Nielsen fortalte til Politiken under valgkampen.

Men også det er forkert, siger Pelle Dragsted. 

Forklaringen er lidt teknisk:

Et øget udbud af arbejdskraft vil få prisen - eller lønnen - på arbejdskraft til at stige mindre end ellers. Det forbedrer den danske konkurrenceevne udadtil, hvilket øger investeringerne, hvilket igen skaber en øget efterspørgsel efter arbejdskraft.

"Så reformer, der øger arbejdsudbuddet, løser ikke manglen på arbejdskraft, fordi det samtidig øger efterspørgslen på arbejdskraft," siger Pelle Dragsted.

LÆS OGSÅ: De røg ud: Fem politikere på A4's kerneområder, der ikke blev valgt ind

Samme pointe leverede Krakas seniorøkonom, Niels Storm Knigge, og Jeppe Druedahl, lektor i økonomi på Københavns Universitet, fredag i Dagbladet Information.

Med udsigten til så stort et fald i beskæftigelsen næste år er manglen på arbejdskraft endda på vej til løse sig selv, påpegede de til Information.

“Og typisk vil de reformer, vi snakker om, være så langsomme om at blive implementeret, at de først slår igennem, når samfundet er et andet sted,“ siger Niels Storm Knigge fra Kraka til A4 Aktuelt mandag.

Radikale Venstre havde grundet regeringsforhandlingerne ikke mulighed for at svare på kritikken. Det oplyste partiets presseafdeling mandag formiddag.

Heller ikke Socialdemokratiet har ønsket at kommentere.

GDPR