Arne-pension skaber frygt for fyringer på jobcentre

20190326-144630-7-1920x1264we
Der har allerede været afskedigelser på jobcentre som et led i de besparelser, der følger med retten til tidlig pension.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ansatte på landets jobcentre er nervøse over udsigten til de milliardbesparelser, der følger med udrulningen af Arne-pensionen.  Fyringsrunder, dårligt arbejdsmiljø og personaleflugt kan blive de direkte konsekvenser, advarer fagforeninger. I kommunerne udmønter man første del af besparelserne vidt forskelligt.

Sagsbehandlere på landets jobcentre frygter opsigelser. 

Men fyringer synes uundgåelige, når der skal spares 1,1 milliarder kroner årligt fra 2024 på den kommunale beskæftigelsesindsats for at finansiere Arne-pensionen.

Regeringen, DF, SF og Enhedslisten er blevet enige om en delaftale, der betyder, at der allerede fra 1. januar 2022 skal spares 344 mio. kroner.

Vores medlemmer er dybt, dybt bekymrede over at se ind i den milliardbesparelse, der er aftalt
Lene Roed, formand for HK Kommunal. 

Det får mange medarbejdere på jobcentrene til at frygte for deres job og udsigten til at løbe endnu stærkere, når der bliver færre hænder. Det fortæller både HK Kommunal og Socialrådgiverforeningen. 

Der har da også allerede været effektueret afskedigelser som en konsekvens af den første delaftale, fortæller Lene Roed, formand for HK Kommunal. 

- Vores medlemmer er dybt, dybt bekymrede over at se ind i den milliardbesparelse, der er aftalt, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Jobcenterchefer vil ikke af med dagpengemodtagere

Det skaber både stor frustration og usikkerhed på jobcentrene, påpeger hun:  

- Det påvirker jo alle, hvis du har en usikker arbejdssituation. Man bliver også berørt på sin faglighed som medarbejder, når der hele tiden skal skæres i ressourcerne. Det påvirker i den grad det mentale arbejdsmiljø, og hvis man ikke har det godt mentalt, påvirker det også ens fysiske tilstand.

Når de her besparelser bliver udmøntet, vil det alt andet lige betyde, at der vil blive opsagt medarbejdere, som gør, at mine kollegaer kommer til at løbe endnu stærkere
Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Allerede i dag er de ansatte på jobcentrene belastet af et alt for højt arbejdspres, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforenings formand Mads Bilstrup. Lægger man et endnu større pres på, vil det i den grad forværre arbejdsmiljøet. 

- Når de her besparelser bliver udmøntet, vil det alt andet lige betyde, at der vil blive opsagt medarbejdere, som gør, at mine kollegaer kommer til at løbe endnu stærkere. De vil ikke kunne nå at gøre deres arbejde eller at overholde gældende lovgivning. De vil simpelthen ikke kunne nå at give den rigtige og rettidige hjælp, siger han.

Kritisk at lade de unge stå for skud

Når de første millioner bliver trukket på kommunernes beskæftigelsesindsats fra januar, er der lagt op til, at det primært tages fra indsatsen for unge på uddannelseshjælp. 

Men både i HK Kommunal og Socialrådgiverforeningen er man kritisk over for den prioritering, da det ifølge de to fagforeninger er modstridende med regeringens eget ønske om at løfte flere unge over mod uddannelse eller arbejde.      

I kommunerne har man valgt at udmønte de første besparelser vidt forskelligt, fortæller Mads Bilstrup. Mens der i nogle kommuner bliver opsagt medarbejdere, sparer man andre steder på tilbuddene til de unge. Og så er der kommuner, hvor man har valgt generelle velfærdsbesparelser, som blandt andet rammer ældreområdet, daginstitutionerne og skolerne.     

LÆS OGSÅ: Hummelgaard om jobcentrenes fremtid: Vi skal se på, om opgaverne er fordelt rigtigt

I Aabenraa Kommune har de lokale politikere været kritiske over for, at de unge skal betale første del af regningen for Arnes pension. Derfor har man lokalt besluttet, at der ikke bliver rørt ved ungeindsatsen. Besparelser eller ej.

Kommunerne får fra central hold ikke lige så mange penge til indsatsen overfor de unge, som vi plejer. Men i Aabenraa finder vi pengene på en anden måde
Henrik Kærgaard, jobcenterchef i Aabenraa

Det betyder også, at der foreløbigt ikke bliver skåret i antallet af medarbejdere, fortæller Henrik Kærgaard, jobcenterchef i Aabenraa. 

- Vi skal ikke fyre sagsbehandlere. Kommunerne får fra central hold ikke lige så mange penge til indsatsen overfor de unge, som vi plejer. Men i Aabenraa finder vi pengene på en anden måde, siger han.  

Om medarbejderne også er fredet, når de store milliardbesparelser skal rulles ud fra 2024, kan jobcenterchefen dog ikke garantere. Foreløbigt er håbet i Aabenraa, at der kan spares penge på fortsat lav ledighed og høj beskæftigelse, forklarer jobcenterchefen. 

- Men det kræver, at vi bliver ved med at have konjunkturer, der er med os, og at de ledige fortsat kan tilegne sig de kompetencer, der efterspørges, siger Henrik Kærgaard. 

Jobcenteransatte er allerede afskediget

I Viborg har man valgt en helt anden tilgang.

Allerede i august besluttede man at nedlægge 17 stillinger i jobcentret på grund af en større besparelse på 12,5 mio. kroner i 2022.

Omkring halvdelen af besparelsen var en direkte konsekvens af den første delaftale for Arne-Pensionen, fortæller Charlotte Burvil, arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune.

- Jeg kan se, at der er mange kommuner, der ikke udmønter besparelserne. Men når der sker en lovændring hen mod mindre aktivering af unge, må det alt andet lige give en besparelse. Man kan diskutere, om man er enig i at spare på ungeindsatsen. Men jeg vil nødigt politisere, og derfor har vi været meget tro mod at udmønte det, siger hun.

Vores ressourcer til medarbejdere er rigtig godt givet ud i forhold til en håndholdt indsats, men vi skal også huske, at når der er færre ledige, så kræver det alt andet lige færre hænder
Charlotte Burvil, arbejdsmarkedschef  i Viborg Kommune 

Arbejdsmarkedschefen kan ikke afvise, at det bliver nødvendigt at afskedige flere sagsbehandlere de kommende år. Det kommer an på, hvad aftalepartierne bag retten til tidlig pension peger på i forhold til besparelsen, pointerer hun.

LÆS OGSÅ: Debatten raser om jobcentrenes fremtid: Ansat beskriver en 'uskøn kampagne' mod dem

Charlotte Burvil vil dog være ærgerlig over, hvis ansvaret for de mest jobparate dagpengemodtagerne overgår til a-kasserne, da det ifølge hende giver øget bureaukrati og manglende sammenhæng for borgerne.

Samtidig minder hun om, at Arne-Pensionen heldigvis falder sammen med en gunstig arbejdsmarkedssituation. Det er indirekte med til at retfærdiggøre færre medarbejderressourcer og dermed afskedigelser, forklarer hun:

- Vores ressourcer til medarbejdere er rigtig godt givet ud i forhold til en håndholdt indsats, men vi skal også huske, at når der er færre ledige, så kræver det alt andet lige færre hænder.

Kan få folk til at søge væk

Men når opgaverne i jobcentrene skal løftes af langt færre medarbejdere, er der risiko for medarbejderflugt, forudser Mads Bilstrup. 

- Jeg tror helt ærligt, at der vil være socialrådgivere, der siger: "Tak for det, jeg søger et andet sted hen. Det her vil jeg ikke byde mig selv. Det er et overgreb på min faglighed som socialrådgiver, for jeg kommer ikke til at kunne nå mit arbejde," siger han.  

Frygten for besparelser er noget, der fylder i en, og det kan betyde, at man allerede nu kigger sig om efter andre jobfunktioner
Lene Roed, formand for HK Kommunal

Den bekymringer deler Lene Roed. Hun peger på, at alene nervøsiteten for en fyreseddel kan blive afgørende.   

- Frygten for besparelser er noget, der fylder i en, og det kan betyde, at man allerede nu kigger sig om efter andre jobfunktioner, siger hun. 

LÆS OGSÅ: KL vil have mere frihed til at lave beskæftigelse

I løbet af det nye år skal aftalepartierne lave en aftale om, hvordan den resterede del af besparelsen skal indfris. I HK Kommunal giver man hellere end gerne sit besyv med.  

- Vi har stadig en tro på, at når vi som organisation repræsenterer størstedelen af de medarbejdere, der er ansat i beskæftigelsesområdet, vil det være helt naturligt, at vi på et tidspunkt sidder med ved bordet og bliver hørt, når besparelser i den her størrelsesorden skal udmøntes, siger Lene Roed.