Arne-plus: Regeringen slår populære pensionsordninger sammen og sænker ydelsen for nedslidte

20200817-121023-A-1920x1358we
Den nye SVM-regering vil sammenlægge tre tilbagetrækningsmuligheder, så seniorpension, seniorjobordningen og Arne-pension bliver til én. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To tilbagetrækningsordninger skal blive til én og ydelsen markant lavere for den populære seniorpension. De, som allerede er omfattet af en ordning, forbliver på den, forsikrer Mette Frederiksen.

Da Mette Frederiksen i 2019 overtog nøglerne til Statsministeriet, var det i høj grad med et rødt vindstød i ryggen fra forslaget om at indføre en ret til tidlig pension for bryggeriarbejderen Arne.

Onsdag forlængede Socialdemokratiets formand så sin periode som statsminister i samarbejde med Venstre og Moderaterne. Men denne gang er det med en nedlæggelse af en række pensionsordninger, som vi kender dem i dag.

Arne-pensionen og seniorpensionen bliver formelt nedlagt samt seniorjobningen.

I stedet vil regeringen lave én samlet ordning. Den nye ordning omtalte fungerende statsminister Mette Frederiksen flere gange som “Arne plus”. Hvornår den skal overtage for de andre ordninger, kunne den fungerende statsminister imidlertid ikke fortælle.

“Det kommer vi til at vende tilbage til,” svarede Mette Frederiksen på A4 Aktuelts spørgsmål.

Gigtforeningen: Stærkt bekymrende 

Arne-pensionen og seniorpensionen opstod nogenlunde samtidig i seneste regeringsperiode. Førstnævnte var Socialdemokratiet store slagnummer, og sidstnævnte var de borgerlige partiers alternativ, fordi man ikke ville trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet, som kritikken lød af Arne-pensionen.

Siden har det vist sig, at seniorpensionen, som du kun kan modtage, hvis du er nedslidt i sådan en grad, at du kun kan arbejde 15 timer om ugen, er mere populær end Arne-pensionen målt på ansøgere og modtagere.

I regeringsgrundlaget står, at den nye “Arne plus” skal have to indgange: En på baggrund af anciennitet - ligesom at man kan tildeles Arne-pensionen efter 42-44 år på arbejdsmarkedet uden nedsat arbejdsevne - og en anden indgang via en visitation.

Man kan desuden læse, at danskerne først vil kunne få ret til den nye “Arne plus”-ordning tre år før folkepensionsalderen med en månedlig ydelse på cirka 15.000 kroner.

Dermed øges satsen for den nuværende Arne-pension, der næste år giver 14.008 kroner om måneden. Til gengæld falder ydelsen for dem, der i dag er berettiget til at modtage seniorpensionen.

I 2023 giver seniorpensionen enlige en ydelse på 19.738 kroner om måneden før skat, mens samlevende får 16.778 kroner.

Hos Gigtforeningen bliver nyheden om sammenlægningen af de forskellige tilbagetrækningsmuligheder derfor også modtaget negativt.

”Seniorpensionen har været den klart bedste ordning for værdig tilbagetrækning for de kronisk syge, som allerede er nedslidte og langtidssygemeldte i 50 års alderen – den frygter vi forringes med en “Arne plus”-ordning. Helt konkret bekymrer det, at SVM-regeringen nu lægger op til at halvere antallet af år, man kan få den ny seniorpension,” siger Mette Bryde Lind.

Med seniorpension kunne borgere gå på pension seks år før tid.

Alle forbliver på nuværende ordning 

Hvis man i dag er på en af de tilbagetrækningsmuligheder, som regeringen vil lukke ned for, så kommer sammenlægningen dog ikke til at påvirke en: 

“For de mennesker, der allerede er omfattet af en ordning, de kører videre på den ordning, de allerede er på. Det gør vi i respekt for, at mennesker selvfølgelig tilrettelægger deres livsførelse og morgendag på baggrund af de regler,” sagde Mette Frederiksen på onsdagens pressemøde.

GDPR