Rasende opposition efter samråd om store bededag: "De har stoppet halm i ørerne og vil hverken se eller høre noget"

20230117-152157-L-1920x1279we
Både beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) var blevet kaldt i samråd omkring store bededag. Oppositionen synes dog ikke, de blev klogere, og finansministeren ville ikke svare på spørgsmål fra A4 Aktuelt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringen beskyldes for at tromle henover både befolkningen og Folketinget. Samtidig arbejdes der på højtryk for at samle 60 mandater til en folkeafstemning om store bededag.

Der blev sagt en masse ord, men der var ingen, der blev særligt meget klogere.

Det var oppositionens konklusion, efter onsdagens samråd om store bededag, hvor både finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var i skudlinjen.

De to ministre holdt fast i, at regeringens beslutning er solidarisk, fordi den rammer samtlige lønmodtagere, og også nødvendig, fordi samfundet står i ekstraordinære tider.

Nicolai Wammen sad med ved regeringsforhandlingerne, hvor beslutningen om at afskaffe store bededag blev besluttet, og A4 Aktuelt spurgte efter samrådet finansministeren, hvorfor man ikke tog fagbevægelsen med på råd, inden man præsenterede planerne.

Men finansministeren, der er på krykker, fordi han har fået revet akillessenen over, ønskede ikke at svare på spørgsmålet og humpede i stedet videre.

Flere af oppositionspolitikerne, der havde været med på samrådet, ville gerne tale med A4 Aktuelt efterfølgende. Her var den generelle holdning dog, at samrådet mest af alt havde været spil af tid.

"Vi har jo ikke fået noget ud af samrådet i dag. Det er skuespil, og der er kameraer på herinde, og jeg synes, det er ufornuftigt og dumt. De har besluttet sig for, at bededag skal dø, og jeg kan ikke se logikken i det," lød det fra Nye Borgerliges beskæftigelsesordfører, Kim Edberg.

Samme toner kom fra SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.

"På trods af op mod en halv million underskrifter, en kæmpe demonstration og en række seriøse spørgsmål, som rykker ved fundamentet for regeringens beslutning, så var de to ministre ikke til at påvirke. De har taget deres beslutning for længst, og de har stoppet halm i ørerne og vil hverken se eller høre noget," sagde han.

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, stiller spørgsmålstegn ved, om Socialdemokratiet længere kan kaldes for et arbejderparti.

“Man tromler hen over lønmodtagerne,” sagde Pelle Dragsted, der flere gange under samrådet angreb ministrene for at ville lave topskattelettelser samtidig med, at man tager store bededag fra danskerne.

"Med det her indgreb svigter de arbejderne og lønmodtagerne i Danmark,” mener han.

Døren er ikke lukket i for folkeafstemning

Under samrådet blev der fra især Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige også sendt stikpiller til de partier, som er imod at afskaffe store bededag, men som alligevel ikke vil ligge mandater til en folkeafstemning.

Det vil ellers kunne lade sig gøre, hvis der samles de nødvendige 60 mandater.

Udover Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er det indtil videre kun Enhedslisten og Alternativet, der vil lægge stemmer til, hvilket samlet giver 26 mandater.

Danmarksdemokraterne har meldt ud, at de ikke umiddelbart støtter en folkeafstemning, men partiets beskæftigelsesordfører, Charlotte Munch, ville alligevel ikke fuldstændig afvise idéen efter samrådet, og hun mener ikke, at noget er definitivt endnu.

"Vi har bare sagt, lad os nu se, hvor det bærer hen. Så vi har slet ikke lagt os fast på, om vi støtter eller ikke støtter," sagde hun til A4 Aktuelt.

Hun ville ikke uddybe nærmere, hvordan hun tror Danmarksdemokraterne ender med at stille sig.

"Jeg synes, vi skal se, hvor det bærer hen, og så tager vi den derfra. Det er jo sådan, at lige nu er der ikke et flertal for det, og så er der jo ingen grund til at gå ud og råbe vagt i gevær, hvis ikke man kan få en folkeafstemning alligevel."

Så det er først i det tilfælde, at I vil have de afgørende mandater, at I vil tage endelig stilling?

"Nej, nej, det har vi slet ikke sat os fast på. Vi har valgt at sige, at vi holder lige hestene og ser, hvad der sker, og så længe der ikke er mandater til det, så er der jo ingen grund til at gå ud og råbe, at man gerne vil. Det er sådan lidt at råbe i blinde," lød det fra Charlotte Munch.

SF har også umiddelbart afvist en folkeafstemning, men Karsten Hønge fortæller alligevel, at døren "ikke er fuldstændig lukket".

"Det er altså et dilemma. Og vi diskuterer med hinanden og med folk uden for Folketinget. Derfor er vi hele tiden i overvejelser om, hvorvidt den her sag er stor nok til, at man kan tage en folkeafstemning. Det er der mange argumenter for. Men vi skal også have et standpunkt, som er helt skridsikkert, så vi også kan forklare, hvad vi mener om fem og om ti år om andre emner. Jeg hører rigtig gode argumenter for, og jeg hører rigtig gode argumenter imod, og vi har ikke gjort regnebrættet helt op endnu," siger Karsten Hønge.

Pelle Dragsted fortæller, at Enhedslisten arbejdet på højtryk for at skaffe de nødvendige mandater.

"Vi har ikke samlet de 60 mandater endnu, og jeg håber meget, at de mange mennesker derude - det gælder fagforeningerne, det gælder enkeltpersoner, det gælder kirken - at de vil tage fat i de partier, som stadigvæk står og vakler," siger han.

"Presset vokser derude, og vi kan også se, at i det socialdemokratiske bagland og i den fagbevægelse, som jo normalt er tæt knyttet til Socialdemokratiet, der er der et stort oprør. Det, håber jeg virkelig, vil gøre indtryk, og jeg håber, at fagforbundene også ude lokalt vil gøre deres for at rette henvendelse til de partier, der står og vakler på det her spørgsmål," lyder det fra Pelle Dragsted.

Kim Edberg mener, at flere partier "fedtspiller".

"Jeg håber, at de partier, som måske tror, at de skal ind i regeringen på et tidspunkt, at de 'vokser et sæt' og i sidste ende stemmer for en folkeafstemning," lyder opfordringen fra Kim Edberg.

Morten Skov, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, var også mødt op til samrådet. Men han ville ikke komme nærmere ind på, præcis hvordan de kæmper videre for at få lovforslaget af bordet.

"Vi har selvfølgelig en dialog med alle Folketingets partier. Det gælder både regeringen, og det gælder også de partier, der er i opposition både til højre og til venstre om at gøre, hvad de kan for at få bremset det her. Hvad vi konkret drøfter med dem, det tror jeg, vi holder inde bag de mure," fortæller han.

GDPR