Benhård kamp om magt, medlemmer og politisk indflydelse: Dansk Erhverv udfordrer Dansk Industri

20220405-165842-L-1920x1280we
Brian Mikkelsen (DE) og Lars Sandahl (DI). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Landets største arbejdsgiverorganisationer positionerer sig i disse år over for hinanden for at tiltrække de største virksomheder. A4 Overenskomst har talt med to tidligere topfolk i hver af de to organisationer om den interne konkurrence.

Der foregår i disse år en kamp mellem landets to største arbejdsgiverorganisationer, og Dansk Erhverv har de senere år haft succes med at lokke flere store virksomheder til at skifte over til sig fra Dansk Industri.

Det viser en kortlægning fra A4 Overenskomst.

I 2017 var det TDC, der tog springet. To år efter flyttede også Novozymes over i Dansk Erhverv. Og senest skiftede Vestas i 2020 fra Industriens Hus på Rådhuspladsen til Børsbygningen, hvor Dansk Erhverv holder til.

Artiklen fortsætter under grafikken.

DE VS DI RIGTIG

Dermed er konkurrencen mellem de to organisationer også blevet skærpet, mener Benny Damsgaard, der fra 2005 til 2013 arbejdede i Dansk Industri, hvor han var politisk rådgiver for den administrerende direktør.

"Det er jo en konkurrence på to parametre: medlemmer og politisk indflydelse," siger han indledende om duellen til A4 Overenskomst.

"De grænser, der har været historisk om, hvilke organisationer der er organiseret inden for hvilke områder, er kommet under pres de senere år," uddyber han.

Hold musen over grafikken og se virksomhedernes omsætning. Artiklen fortsætter under grafikken.

Som navnet antyder har Dansk Industri traditionelt fokuseret på industrivirksomheder, mens Dansk Erhverv primært har koncentreret sig om virksomheder inden for service- og handelsfagene.

Særligt Vestas' skifte i 2020 understreger dog, at de hidtidige grænser i stigende grad viskes ud.

Topstyring i DI

Det er hos arbejdsgiverorganisationerne, at virksomhederne kan få rådgivning om overenskomster, netværke og samtidig sparke døre ind til Christiansborg og resten af det politiske rum.

Tidligere minister og folketingsmedlem Brian Mikkelsen blev ny direktør i Dansk Erhverv i 2018. Siden da har han været med til at brede organisationen ud til at dække flere virksomheder og har samtidig i kraft af sit netværk og navn også haft held med at gøre Dansk Erhverv mere alment kendt og mere repræsenteret i mediebilledet.

Ifølge hans forgænger på posten, Jens Klarskov, der var administrerende direktør i Dansk Erhverv fra 2008 til 2018, er en af årsagerne til skiftene fra Dansk Industri til Dansk Erhverv også, at Dansk Erhverv er knap så topstyret som konkurrenten.

"Dansk Erhverv er et mere løst netværk. I Dansk Industri er der én, der taler på vegne af alle dele af organisationen. Der er en højere grad af selvstændighed for de forskellige brancheforeninger og virksomheder i Dansk Erhverv," vurderer Jens Klarskov over for A4 Overenskomst.

I juni sidste år forlod Materielsektionen, der består af godt 60 virksomheder, der udlejer maskiner og materiel til byggebranchen, i fællesskab Dansk Industri for i stedet at melde sig ind hos Dansk Erhverv.

Formanden for Materielsektionen, Stine Egsgaard, forklarer, at hun genkender billedet af betydeligt mere koordinering omkring én bestemt linje i Dansk Industri end hos Dansk Erhverv, og at det var en af årsagerne til, at sektionen endte med at skifte.

"I Dansk Erhverv er du mere en selvstændig enhed. Vi kan principielt mene, hvad vi vil. Vi kan så bare ikke forvente, at Brian Mikkelsen går ud og giver os ret og bakker op. Men vi behøver ikke spørge nogen, inden vi mener noget, og det har betydet noget for os," forklarer Stine Egsgaard til A4 Overenskomst.

Samtidig betyder virksomhedernes lønsummer, hvilket er det samlede beløb, der årligt udbetales i løn, ifølge Stine Egsgaard langt mere i Dansk Industri end hos Dansk Erhverv.

"Vi havde enormt svært ved at slå igennem, fordi vi ikke havde de der enormt store lønsummer, som man har, hvis man har en fabrik," fortæller hun, men understreger, at hun ikke mener, at det ene nødvendigvis er bedre end det andet.

"For os gav det bare mest mening at skifte til Dansk Erhverv," siger hun.

DE i offensiven

Det giver helt naturligt et hak i tuden, når en stor virksomhed skifter til den konkurrerende arbejdsgiverorganisation.

Ligesom politiske partier, der får en dårlig meningsmåling, forsøger man dog udadtil at lægge låg på bekymringerne, når det sker.

"Men selvfølgelig fylder det internt, og det er da noget, man måler hinanden på," lyder det fra Benny Damsgaard.

Ifølge den tidligere DI-rådgiver har Brian Mikkelsens netværk været med til at skaffe de nye, profilerede medlemmer til Dansk Erhverv. Men det er fortsat Dansk Industri, der har førertrøjen på.

"Der er lige så mange, der er gået den anden vej. De er bare ikke lige så kendte og profilerede virksomheder. Dansk Industri sidder fortsat på cirka 65 procent af lønsummen," siger Benny Damsgaard.

Han vurderer, at duellen mellem de to organisationer vil fortsætte i fremtiden, og at den vil forblive skarp.

"Jeg tror, at Dansk Erhverv i de kommende år vil fortsætte og være endnu mere offensiv i både sin medlemsrekruttering og sine politiske udmeldinger. Spørgsmålet bliver, om det fundamentalt ændrer på det store. Det har det ikke gjort indtil videre, men den offensive tilgang vil fortsætte. Men min klare vurdering er så også, at Dansk Industri har ressourcerne til at stå imod offensiven," siger Benny Damsgaard.