Minister støtter europæisk ID-kort: Opfordrer Kommissionen til at rykke 

20211112-101750-L-1920x1240we
Regeringen er ved at udfolde et nationalt pilotprojekt med ID-kort på fire statslige byggeprojekter, fortæller Mattias Tesfaye (S). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Mattias Tesfaye (S) ser fordele i et europæisk ID-kort. Medlemmer af Europa-Parlamentet frygter dog, om en fælles registrering af arbejdstagere når at blive vedtaget, før EU-Kommission går af.

Et nyt europæisk ID-kort skal gøre det muligt at slå medarbejdere op i et digitalt system, så man kan tjekke vedkommendes certifikater og dokumenter på tværs af landegrænser. 

Registreringen er tænkt som et værn mod social dumping og snyd, blandt andet på byggepladser og i landbruget.

Forslaget om et ID-kort fik for nylig massiv opbakning i EU-Parlamentet. 

Herhjemme er fungerende beskæftigelsesminister, Mattias Tesfaye (S), også særdeles positivt stemt over for idéen.     

- Vi ser gode muligheder i et europæisk ID-kort, så man får bedre mulighed for at føre kontrol, udtaler han i et skriftligt svar til A4 Medier.

LÆS OGSÅ: Madsen: Danmark må ikke blive en tvær tante Sofie i opgøret om EU-mindsteløn

Han pointerer, at det er helt afgørende, at arbejde i Danmark foregår på ordentlige løn- og arbejdsvilkår. 

- Alt for ofte ser vi eksempler på underbetaling og dårlige arbejdsforhold for udenlandsk arbejdskraft. Det er fuldstændig uacceptabelt, skriver han.

Da EU-parlamentet i slutningen af november stemte om forlaget, var der hele 598 stemmer for, 59 imod og 38 blanke stemmer.  

Det betyder, at Parlamentet nu kræver, at EU-Kommissionen stiller et lovforslag om et såkaldt socialt sikringspas inden udgangen af 2022.  

"Bolden er lagt op til Tesfaye"

Men det har lange udsigter, før der i praksis kommer til at ske noget, forklarer det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind. Realistisk set tager Kommissionen ikke fat på ID-kortet før til efteråret, lyder hendes vurdering.

Først derefter skal loven forhandles færdig af både Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet.

Vi har allerede opfordret Kommissionen til at rykke på det her område. Men det er selvfølgelig også vigtigt for os, at et eventuelt forslag fra Kommissionen både tager hensyn til den danske model og er nemt at implementere i praksis
Mattias Tesfaye (S), fungerende beskæftigelsesminister 

Det store spørgsmål er, om Kommissionen overhovedet ønsker at få ID-kortet ført ud i livet, påpeger Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-parlamentet for Enhedslisten. Det er ham, der har stillet forslaget for EU-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg.

LÆS OGSÅ: Firma afsløret i underbetaling og dødstrusler

Og han lægger nu ansvaret over på de ansvarlige ministre.

- Parlamentets holdning er klokkeklar, så det er afgørende, at S-regeringen vil gå i front og bakke op om behovet for handling. Nu er bolden lagt op til scoring, og jeg håber, at Mattias Tesfaye vil sparke den i mål, siger han. 

I København understreger den fungerende beskæftigelsesminister, at han er i gang med det arbejde. 

- Vi har allerede opfordret Kommissionen til at rykke på det her område. Men det er selvfølgelig også vigtigt for os, at et eventuelt forslag fra Kommissionen både tager hensyn til den danske model og er nemt at implementere i praksis. Det skal fungere på arbejdspladserne for, at det bliver et effektivt redskab, lyder det fra Mattias Tesfaye. 

Ting tager tid i EU-regi

I princippet er Kommissionen ikke tvunget til at gøre noget, men på grund af den massive opbakning i Parlamentet, tror Marianne Vind på, at Kommissionen kommer med et forslag.

- De kan ikke springe det fuldstændig over. Det bliver ikke den store forkromede udgave. Det bliver den skrabede lille bil, men så kan vi altid bygge ovenpå, siger hun. 

Det her har været et kæmpe stort ønske også for den danske fagbevægelse i rigtig mange år. Det er et meget godt billede på, at det tager lang tid at nå til enighed i EU-systemet, men når man slår kræfterne sammen, så lykkes det til sidst
Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet 

Selvom hun gerne havde set, at ID-kortet skulle bæres fysisk og indeholde skatteoplysninger, uddannelsesniveau og jobfunktion, er hun først og fremmest tilfreds med, at der nu endelig sker noget på dagsordenen.   

- Det her har været et kæmpestort ønske, også for den danske fagbevægelse, i rigtig mange år. Det er et meget godt billede på, at det tager lang tid at nå til enighed i EU-systemet, men når man slår kræfterne sammen, så lykkes det til sidst, siger Marianne Vind.

Indtil nu har Kommissionen været meget nølende, når det gjaldt om at indføre registrering af vandrende arbejdstagere, mener Nikolaj Villumsen.

- Det er grotesk, når digitalisering er en af de største prioriteter for EU, siger han. 

Forsøg er i fuld gang

Et pilotprojekt, hvor man i en lille skala afprøver et europæisk socialt sikringspas, skal være færdigt senest i 2023.

Erfaringerne fra det projekt vil Kommissionen inddrage, når de skal træffe beslutninger om ID-kortets videre skæbne, forklarer Nikolaj Villumsen.   

Han frygter, at pilotprojektet i sidste ende forsinker en permanent løsning.  

- Det virker i virkeligheden mere som en syltekrukke. Men parlamentet kræver lovgivning, som kan nå at komme på plads, inden Kommissionen går af i 2024, fastslår han.

LÆS OGSÅ: Københavns Kommune slår hårdt ned på lønfusk: Ansatte skal bruge særligt ID-kort

I Danmark er man også i gang med at teste løsninger med ID-kort, fremhæver Mattias Tesfaye: 

- Regeringen er ved at udfolde et nationalt pilotprojekt med ID-kort på fire statslige byggeprojekter for at undersøge, om vi på den måde kan føre kontrol mere effektivt og styrke bekæmpelsen af social dumping. Der er allerede gode erfaringer i Københavns Kommune med forsøg med ID-kort på byggepladser. 

 

GDPR