Bestyrelse for det nye Kulturens Analyseinstitut er udpeget: Filminstruktør bliver formand

20210820-154008-L-7477x4985ma
Da kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for omkring et år siden overtog posten, var hun forbeholden over for at oprette et analyseinstitut for kulturbranchen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har udpeget en bestyrelse for det nye Kulturens Analyseinstitut, der skal fungere som videnscenter.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har udpeget bestyrelsen for det nye Kulturens Analyseinstitut. 

Filminstruktør Christina Rosendahl bliver formand. Hun er tidligere formand for Danske Filminstruktører og har været en aktiv stemme i ligestillings- og diversitetsdebatten i den danske filmbranche.

I bestyrelsen sidder også blandt andre tidligere kulturminister for De Radikale Elisabeth Gerner Nielsen, der i dag er formand for Den danske Unesco-nationalkommission, og prorektor for Erhvervsakademi Aarhus Jakob Rathlev, fremgår det af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

"Christina Rosendahl har fingeren på pulsen og har en indgående forståelse for hele kulturlivet og kulturen som en vigtig nøglespiller i samfundet. Samtidig har hun bestyrelseserfaring og gennemslagskraft. Derfor har jeg store forhåbninger til, at hun kan stå i spidsen for at etablere et Kulturens Analyseinstitut, der vil bidrage positivt til kulturområdet," siger kulturministeren ifølge pressemeddelelsen.

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2022 blev tidligere på året enige om rammerne for et nyt Kulturens Analyseinstitut, der skal fungere som videnscenter.

LÆS OGSÅ: Livebranchen blødte i to år: 6 millioner færre koncertgæster i både 2020 og 2021

Man aftalte at lave et nyt analyseinstitut for at få bedre styr på, hvad der foregår i kulturbranchen.

Et analyseinstitut for kulturen har været drøftet i en årrække, men coronakrisen tydeliggjorde behovet, da de omfattende nedlukninger af samfundet især gik ud over de mennesker og virksomheder, der arbejder inden for kultur.

I Norge og Sverige har man i årtier arbejdet med kulturanalyse som en forudsætning for den nationale kulturpolitik.

Diskussion om uafhængighed

I Danmark er det blevet diskuteret, hvorvidt et nyt analyseinstitut kan være uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. 

I august sidste år foreslog Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv, Danske Kulturbestyrelser, Augustinus Fonden og Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet, at der blev oprettet et analyseinstitut, som uafhængigt af Kulturministeriet skulle levere undersøgelser, der kunne være med til at afgøre, hvordan pengene til kultur fremover skal bruges.

Dele af kulturlivet kritiserede det forslag, da man frygtede, at analyseinstittutet så ville blive brugt til et redskab for at kunne skære yderligere i kulturen. 

Kulturens Analyseinstitut bliver imidlertid ikke uafhængigt af Kulturministeriet, men skal ligge under ministieriet som en selvejende institution, hvor bestyrelsen er udpeget af kulturministeren.

Ane Halsboe-Jørgensen har ellers selv tidligere også udtrykt forbehold for at oprette et analyseinstitut.

"Hvis målet er at sige, at hvis der kommer corona igen, så vil kulturen ikke lukkes ned på samme måde, som den er blevet, og derfor har vi brug for et analyseinstitut, så tror jeg, at det er en fejlslutning. Og jeg mener egentlig også, at det er at reducere det til noget, som vi ikke kan være bekendt. For der er så meget mere saft og kraft, end jeg tror, at sådan nogle analyser kan vise," sagde hun ifølge Kulturmonitor, da hun i august sidste år netop var tiltrådt posten. 

GDPR