Blå partier sætter hælene i: Vil ikke forhøje dagpengesats
Der er for alvor kommet gang i forhandlingerne om regeringens reformudspil.
Og mens der er bred enighed om, at der skal skrides til handling for at bekæmpe manglen på arbejdskraft, er vejen til et forlig ikke lige til.
Der tegner sig umiddelbart et flertal for at sænke beløbsgrænsen for, hvor meget udlændinge fra tredjeverdenslande som minimum skal tjene for at få lov at komme til Danmark og arbejde.
Og den blå blok er også glade for forslaget om at sænke dagpengesatsen for nyuddannede dimittender i et forsøg på at få dem hurtigere på arbejdsmarkedet.
Men en del af reformudspillet er mildest talt ikke særligt spiseligt for hverken Venstre eller Konservative.
Regeringen lægger nemlig også op til at hæve dagpengesatsen i de første tre måneder. Det er ikke et forslag, som skaffer flere hænder, men som ifølge regeringen vil give en tryghed for lønmodtagerne.
Og det har de to partier meget svært ved at gå med til.
- Det er jo ikke sådan, at vi møder op med ultimative krav. Men det er klart, hvis regeringen har ultimative krav, så bliver de jo mødt med hårde krav fra vores side, siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.
- Og hvis regeringen insisterer på, at man skal have højere dagpenge de første tre måneder af ens ledighedsperiode, så kommer vi ikke udenom, at der også skal leveres noget på skatteområdet.
Til TV 2 News siger Rasmus Jarlov, som er finansfører for De Konservative, at hvis regeringen ønsker at hæve dagpengesatsen, vil det kunne kræve højere beskæftigelsesfradrag eller et blik på topskattegrænsen.
Det var på et pressemøde i september, at regeringen præsenterede reformudspillet "Danmark Kan Mere I", som skal få endnu flere i arbejde.
På sigt vil regeringens "Arne-pension" også trække yderligere 10.000 ud af arbejdsmarkedet.
De Radikale vil også gerne have lettet skatten i toppen, forhøjet beskæftigelsesfradraget og åbnet for udenlandsk arbejdskraft.
Men partiets finansordfører, Andreas Steenberg, appellerer til, at partierne rundt om forhandlingsbordet er villige til at indgå kompromisser.
- Man skal finde 90 mandater, og det kræver, at man sætter sig ned og forhandler med nogle, man er uenige med, siger han.
- At forhøje dagpenge er ikke noget, der er groet i vores have. Det samme med den voldsomme nedskæring af dimittendsatsen. Der er også områder, hvor vi går på kompromis, men det er vigtigt at få tænkt nyt, brudt blokpolitikken og få skaffet arbejdskraft og råderum.
I sin nytårstale 1. januar åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) døren på klem for mere udenlandsk arbejdskraft. Altså med andre ord at sænke beløbsgrænsen.
Det er noget, som de borgerlige partier og erhvervslivet længe har ønsket sig, så de kan hente mere arbejdskraft fra tredjeverdenslande.
Det er derimod ikke populært blandt fagbevægelsen.
Regeringen har ifølge Jyllands-Posten under de igangværende forhandlinger foreslået at sænke beløbsgrænsen i midlertidigt i to år med cirka 50.000 kroner til cirka 400.000 kroner årligt.
De blå partier og De Radikale vil hæve grænsen længere ned.
/ritzau/
