Massiv opbakning til borgerforslag om øremærket barsel

20210712-091751-3-1920x1280we
Hvis mor eller far ikke bruger de 11 ugers barsel, der i aftalen er øremærket til dem, vil de gå til spilde, og dermed risikerer barnet at skulle hurtigere ned til havregrød og sanglege i vuggestuen. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Det vælter ind med underskrifter på et borgerforslag, der vil sikre mere barsel til det enkelte barn.

Mere end 37.000.

Så mange har på tre døgn skrevet under på et borgerforslag om at lægge den nye øremærkning til far eller medmødre oveni de eksisterende orlovsuger, som forældre har til deling.

Gruppen bag forslaget, der går under navnet Barselsalliancen, er glad for udsigten til en fornyelse af den danske barselsorlov og en ligestilling mellem forældrene. Den frygter dog, at børnene bliver tabere, hvis modellen, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) for nyligt har foreslået, bliver vedtaget.

LÆS OGSÅ: Næsten hver anden er imod 11 ugers øremærket barsel til far

For hvis mor eller far ikke bruger de 11 ugers barsel, der i aftalen er øremærket til dem, vil de gå til spilde, og dermed risikerer barnet at skulle hurtigere ned til havregrød og sanglege i vuggestuen.

Alternativet i borgerforslaget er derimod, at man lægger ni ugers øremærket barsel til faren oveni den eksisterende barselsordning.

De allermest sårbare

En af medstillerne bag borgerforslaget er Nanna Høyrup Andersen, der er uddannet pædagog og aktiv børne- og familiedebattør.

- Jeg er bekymret for, at det kan resultere i, at der er flere små børn, der ender i underbemandede vuggestuer. I forvejen er det et problem med de normeringer, der er. Og små børn er bare de allermest ressourcekrævende og de allermest sårbare, siger hun og fortsætter: 

- Små børn har brug for voksenkontakt, når de de er helt små. Det er den måde, de blandt andet lærer at mestre selvregulering af egne følelser. Det er igennem den trygge tilknytning, at deres fundament til at møde verden grundlægges. 

Når forslaget 50.000 underskrifter, er Folketinget forpligtet til at behandle det.

Bør anerkende forskellige familieformer

Det er et EU-direktiv, der betyder, at Danmark inden august 2022 skal øremærke mindst ni uger af barselsorloven til begge forældre. Derfor er DA og FH for nyligt kommet med deres bud på en ny model, der konkret betyder, at man vil ændre de regler, der i dag giver kvinden 14 uger og manden 2 ugers øremærket barsel ud af de i alt 48 uger, som de har ret til.

Hele orlovsperioden vil ifølge den nye aftale samlet set have samme længde som nu. Fremover vil forældrene have 26 uger, som de frit kan dele imellem sig, mens hver forælder får 11 ugers øremærket barsel, som altså ikke kan overføres til den anden part, hvis de ikke bruger den.

I 2021 burde vi anerkende, at der findes mange forskellige familieformer. Vi skal sørge for, at vi får lavet en moderne, mangfoldig og fremtidssikker barselsmodel, der favner alle familier
Nanna Høyrup Andersen, medstiller bag borgerforslag

Men det er det, gruppen bag borgerforslaget ønsker at ændre, så den samlede barselsperiode bliver længere og mere fleksibel, så familierne får bedre mulighed for at indrette sig, som de finder bedst.

I borgerforslaget henvises der til undersøgelser og erfaringer fra Norge, der viser, at kun omkring 70 procent af fædrene vil udnytte hele orloven.

Det vil ifølge gruppen bag borgerforslaget betyde, at op mod 18.000 børn årligt kan risikere at få afkortet den første tid med forældrene og i stedet blive sendt i institution langt tidligere.

LÆS OGSÅ: Bliver barnet taberen i barselsudspil? Nej, siger fagbevægelsen

- I 2021 burde vi anerkende, at der findes mange forskellige familieformer. Vi skal sørge for, at vi får lavet en moderne, mangfoldig og fremtidssikker barselsmodel, der favner alle familier, siger Nanna Høyrup Andersen.

Pædagoger i opråb

Hun synes samtidig, at man fra arbejdsmarkedets parter og lovgivernes side burde lytte mere til de fagpersoner, der ved, hvad det handler om. 

Nanna Høyrup Andersen er derfor også medunderskriver på et debatindlæg fra 140 pædagoger bragt i Dagbladet Information, hvor de problematiserer udsigten til, at flere helt små børn kommer tidligere ned i de i forvejen pressede vuggestuer.

Hvis pædagogerne er stressede, så påvirker det barnet
Nanna Høyrup Andersen, medstiller bag borgerforslag

'Vi ser derfor en omsorgskatastrofe for os. Vi er ikke nok til at sikre den livsnødvendige voksenkontakt. Med vores erfaringer og faglighed råber vi vagt i gevær', lyder det blandt andet i debatindlægget.

Nanna Høyrup Andersen arbejder ikke længere selv som pædagog, men hun holder sig orienteret om forholdene gennem relationen til sine kolleger ude på gulvet.

Hun er bekymret for, at endnu flere pædagoger vil få stress, hvis man gennemfører forslaget om øremærket barsel, som det ser ud i dag. Og pædagogernes arbejdsmiljø kan ikke adskilles fra barnets tarv, mener Nanna Høyrup Andersen.

- Hvis pædagogerne er stressede, så påvirker det barnet. Pædagogernes arbejdsmiljø er barnets omsorgsmiljø. Man kan ikke adskille de to ting. Det handler for os som pædagoger om at give børnene de bedste rammer at udvikles og trives i, siger hun.

Tidligere har også formanden for Dansk Psykologforening udtrykt sin bekymring for, at børn kan komme i klemme, hvis de øremærkede uger til far eller medmor ikke bliver brugt. 

- Spædbørn har nogle meget vitale og meget betydelige omsorgsbehov. Og man kan godt være i tvivl om, hvorvidt vuggestuer over hele landet er i stand til at løse den opgave. For det er absolut en særlig opgave. Det er ikke det samme at passe på et barn på seks måneder som et på ti måneder. Og der kan vi godt blive bekymrede for, at der kommer nogle børn i klemme på den her konto, har Eva Secher Mathiasen tidligere sagt til A4 Beskæftigelse

LÆS OGSÅ: Øremærket barsel vækker bekymring: - Børn kan komme i klemme

GDPR