PÅ TRODS AF krig i Ukraine og Mellemøsten samt amerikansk pres på Grønland har forsvars- og sikkerhedspolitik fyldt utrolig lidt i de første to ugers valgkamp. Heller ikke lønløft til soldater har toppet overskrifterne.
Men her i slutspurten af valgkampen kan spørgsmålet om soldaterløn eksplodere, fordi den store militære fagforening Centralforeningen for Stampersonel (CS) har sendt et åbent brev til samtlige partiledere med et opråb om forsvarlig løn til Forsvarets ansatte.
Samtidig har CS-formand Jesper Korsgaard Hansen delt et borgerforslag, der kræver lønstigninger på mindst 5.000 ekstra lønkroner, ligesom han sammen med officerernes formand i HOD, Niels Tønning, i Berlingske lufter mulighed for at bruge flere af Forsvarets øremærkede 350 milliarder kroner til løn.
Hvis Forsvarets genopbygning skal lykkes, må der afsættes yderligere lønmidler til soldaterne, mener CS og HOD, og det får andre faglige organisationer til at løfte øjenbrynene.
For hvordan kan fagforeningsformænd og topforhandlere, der netop har skrevet under på en tre-årig overenskomst med finansminister Nicolai Wammen (S), forlange ekstra lønmidler, inden blækket på aftalen overhovedet er tørt?
Og hvordan kan man advokere for ekstra lønkroner i et borgerforslag, der til efteråret kan ende med politisk indblanding og ekstraordinært lønløft udenom den danske model?
LÆS OGSÅ: Lund: Irankrigen kan blive joker i valgkampen
Hvordan kan man underløbe de andre faggrupper i CFU, som netop har været solidariske og sagt ja til at give nogle af deres lønkroner til soldaterne, som så siger, at det ikke er godt nok og forlanger mere, spørger flere topkilder i fagbevægelsen forundret sig selv.
Svaret ligger lige for: Udover at være bekymrede for om man kan skaffe tilstrækkeligt personale til Forsvarets mange nye opgaver, er formændene for de militære fagforeninger presset af frustrerede medlemmer.
Soldater, officerer og kaptajner er skuffede over den overenskomstaftale, som Nicolai Wammen og CFU-formand Gordon Ørskov Madsen præsenterede onsdag 11. februar.
Soldaterne havde sat deres lid til en ekstra stor lønstigning, sådan som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lovede sidste forår. Rundt om på kasernerne vender mange derfor tommelen ned over en aftale, hvor soldaterne oveni den generelle lønstigning på 6,37 procent ”kun” fik en pulje på 275 millioner kroner fra den generelle ramme.
Da der blev udskrevet folketingsvalg, blev statens forhandlinger sat på pause til en ny regering er fundet efter valget. Samtidig venter de tre militære fagforeninger på at kunne forhandle aftaler om fordeling af de ekstra 275 millioner lønkroner på plads med Personelkommandoen. I gennemsnit svarer det til cirka 1.500 kroner om måneden, men pengene vil ikke blive fordelt ligeligt til alle soldater.
Underskrifter i lyntempo
Skuffelsen over OK26 fik i sidste uge en lille håndfuld ansatte i Forsvaret til at fremsætte et borgerforslag, hvor de ønsker ”en lønstigning på mellem 5.000 og 6.000 kroner per måned på grundlønnen, så det ligeledes er pensionsgivende”.
”Forsvaret kan kun eksistere, såfremt man er villig til at give soldaterne en rimelig løn, der følger det samfund, de er sat til at passe på,” fremgår det af borgerforslaget, der er fremsat 5. marts og allerede har mere end 9.000 underskrifter.
CS-formanden har delt borgerforslaget på Facebook, mens HKKF-formand Tom Block og HOD-formand Niels Tønning ikke har kommenteret det. Forsvarets fagforeninger har helt åbenlyst forskellige strategier, i forhold til hvordan man skaffer ekstra løn og tillæg til militært ansatte.
Flere kilder kalder det således både dumt og en provokation af Jesper Korsgaard Hansen at understøtte et borgerforslag, der direkte er et benspænd på den danske model og de overenskomster, som han selv har været med til at forhandle.
Andre kilder forstår udmærket, at CS bakker op om borgerforslaget. Når medlemmerne er utilfredse med overenskomstfornyelsen, må man som faglig leder lytte og sige fra for at bevare sit mandat og troværdighed. Også selvom magtfulde faglige ledere som 3F's Henning Overgaard og Dansk Metals Claus Jensen bliver gale i skralden.
Furore i FH-familien
Under alle omstændigheder har det skabt furore ikke bare i de militære fagforeninger, men i hele FH, at der nu igen fremsættes et borgerforslag, der tager livtag med overenskomststof og den danske model. Sidste år blev der fremsat et andet borgerforslag, der kræver ret for forældre til at være hjemme med syge børn, og det har splittet Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Hvis 50.000 borgere skriver under på et borgerforslag inden for seks måneder, kan det blive fremsat som beslutningsforslag og skal behandles i Folketinget. Dermed kan borgerforslaget blive sprængfarligt for en ny regering, der til efteråret kan komme til at tage stilling til et ekstraordinært lønløft til soldater kun et halvt år efter en overenskomstfornyelse.
Det vil blandt flere faglige ledere i FH-fagbevægelsen blive opfattet som et frontalangreb på den danske model i stil med fjernelsen af store bededag, hvis et flertal i Folketinget siger ja til lønhop kort efter en overenskomstfornyelse.
Nye vejsidebomber
Men allerede nu kan flere politiske vejsidebomber detonere inden valgdagen 24. marts. I et åbent brev til partilederne appellerer Jesper Korsgaard Hansen til at få svar på, hvordan politikerne vil sikre sig ekstra mandskab til de kommende års milliard-oprustning.
I brevet afkræves han Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V), Lars Løkke Rasmussen (M) og de øvrige partiledere svar på følgende spørgsmål:
”Vurderer du, at lønniveauet er tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige rekruttering og fastholdelse til Forsvaret i lyset af Danmarks Nato-forpligtelser? Hvilket ambitionsniveau har dit parti for lønudviklingen for Forsvarets personel i de kommende år, hvis Danmark samtidig skal kunne indfri sine sikkerhedspolitiske mål?”
CS vil offentliggøre svarene fra partilederne, så vælgerne kender dem inden valgdagen.
I hele fagbevægelsen vil der blive holde skarpt øje med politikernes svar. Hvis nogle partiledere lover hurtige ekstra milliarder kroner til soldaterne, og de militære fagforeninger siger ja tak, bliver der ufred i både CFU og FH.
Slaget om soldaternes løn er først lige begyndt på Christiansborg og i den danske model.
